Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 16 Næste »

Dagtilbudsregisteret er nu sat i drift

Der forestår nu en kvalitetssikring af data i registeret i samarbejde mellem kommunerne, ministeriet og kommunernes leverandører.

Dagtilbudregisterset er relevant for bl.a. Unilogin, som kommunerne vil bruge som login til AULA på dagtilbudsområdet.

Det er vigtigt, at Dagtilbudsregisterets indhold for den enkelte kommune stemmer overens med den organisering kommunen har på dagtilbudsområdet. Det vil sige, at den organisering, som kommunen har valgt, skal afspejles i Dagtilbudsregisteret. Det kan således være, at der skal foretages rettelser i forhold til de nuværende oplysninger (fra Danmarks Statistik pr. 1/8-2019).

Dagtilbudsregisteret er tilgængeligt for ændringer via de systemgrænseflader, som er udviklet til registeret. Ændringer i registeret kan kun ske via disse grænseflader og fra de administrative systemer - til vedligehold af Dagtilbudsregisteret - som kommunen har valgt. Det er derfor meget vigtigt at rettelserne sker i tæt dialog mellem kommunerne og leverandørerne.

Tidsplan for arbejdet med ajourføring af Dagtilbudsregisteret:

Når det nye Unilogin går i drift i starten af 2020 vil det trække på centrale registre, herunder Institutionsregisteret, Dagtilbudsregisteret og Udbyderregisteret.

I det omfang I som kommune måtte have oprettet institutioner på dagtilbudsområdet direkte i Unilogin, skal I sikre at disse institutioner også findes i Dagtilbudsregisteret og at der bliver indgået ny aftaler om datadgang for de ny institutionsnumre. Foretager I ikke ændringer vil de omtalte institutioner ikke kunne anvende Unilogin efter det nye Unilogin er gået i drift.

Dagtilbud som ikke er i Dagtilbudsregisteret pr. 16/2-2020 vil ikke længere kunne bruge Unilogin

For nuværende fremgår individuelle dagplejere ikke i Dagtilbudsregisteret, men målsætning er, at de på sigt vil blive omfattet.

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Dagtilbudsregisteret omfatter offentlige og private dagtilbud i på førskoleområdet (herunder vuggestuer, børnehaver og dagplejere). Derudover omfatter det også fritidshjem/klubber.

Registeret kan modtage og udstille data vedr. disse institutioner og dermed bla. danne grundlag for Dagtilbudsportalen. Import og Eksport til Dagtilbudsregisteret sker via system-til-system tilslutning.

Dagtilbudsregisteret udsteder - ved oprettelse af en relevant institution - et unikt institutionsnummer til videre brug i sektoren. Af anvendelser kommer fx oprettelse og vedligehold af institutioner og disses brugere i Unilogin og derfra i Aula.

Børne- og Undervisningsministeriet ejer Dagtilbudsregisteret.

Styrelsen for It og Læring (STIL) udvikler og driver Dagtilbudsregisteret og tilhørende tekniske import-/eksportgrænseflader.

Læs mere om Dagtilbudsregisteret

Hvad betyder områdeorganisering på dagtilbudsområdet for opgaverne ifm Dagtilbudsregister?

Dagtilbudsregisteret indeholder fra starten dagtilbud og deres organisering som indberettet af kommunerne til Danmarks Statistik. Der er dog tale om Danmarks Statistiks tolkning af indberettede data (herunder dagtilbuddenes organisering) ift gældende lovgivning på dagtilbudsområdet.

Dagtilbudsregisterets datamodel lever også op til lovgivningen på dagtilbudsområdet og er indrettet på at understøtte denne.

Dagtilbudsregisterets datamodel

Hvis der er uoverensstemmelse mellem den måde I har organiseret jeres dagtilbud i fx pladsanvisningssystemet og Dagtilbudsregisteret skal I - i samarbejde med jeres leverandører - sikre at I kan administrere jeres dagtilbud ift Dagtildudsregisterets datamodel.

Dagplejere giver anledning til er en særlig opgave ift organisering i områder. Dagplejere og organisering er ikke fra starten registreret i Dagtilbudsregisteret. For nuværende skal de ikke registreres individuelt. Det anbefales at organiserere dagplejere i eksisterende eller nyoprettede områder af hensyn til AULA.

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Hvordan håndteres flytninger og sammenlægninger af dagtilbud?

I Dagtilbudsregisteret kan dagtilbuddene oprettes, ændres (herunder flyttes inden for kommunens organisation) og nedlægges umiddelbart. Da Dagtilbudsregisteret er kilde for bla. Skolegrunddata og Tilslutning får disse forandringer straks konsekvens for dataaftaler mellem dagtilbud og leverandører af tjenester. Derfor vil forandringer hurtigt komme til at berøre tilknyttede brugere.

Hvis du laver forandringer som resulterer i nedlagte dagtilbud eller at dagtilbud får et nyt nummer fra Dagtilbudsregistret, skal du kontakte dine leverandører af tjenester for at høre hvordan I skal forholde jer ift fortsat adgang til tjenesten.

Politikker for anvendelse af Dagtilbudsregisteret

Kan wsaIMPORT modtage data fra flere kilder?

Det korte svar er ja.

Det er dog på ingen måde en praksis som STIL anbefaler.

WsaIMPORT indholdet brugere og deres relationer (fx grupper) til hinanden. Dette kræver at begge dele er registreret entydigt og det er STILs erfaring at registreringer af samme brugere og deres relationer på tværs af importer er MEGET svære at realisere.

  • En kendt konsekvens er at importerne skiftes til at overskrive hindanden fsva brugere og relationer som næsten er registreret ens.
  • En anden konsekvens opstår når forkellige grupper af bruger kommer fra forskellige systemer (fx medarbejdere et sted og børn/forældre en andet sted) og at man derfor ønsker at importere dem særskilt. Brugerne vil blive oprettet korrekt, men de vil ikke have relationer til hinanden.

Det anbefales derfor altid at samle brugere og deres relationer inden disse importeres. Det vil være en rigtig god ide at snakke med dine leverandører om opgaverne dette måtte medføre.

Leverandørerne er i løbende dialog med STIL udfordringen.

Aflever og vedligehold data om brugere i SkoleGrunddata

Dagplejere er i pladsanvisningssystemet et anvisningssted. Det er problematisk hvis de ikke overføres til Dagtilbudsregisteret på denne måde. Hvor skal den ny placering administreres?

Dagplejere giver anledning til er en særlig opgave ift organisering i områder. Dagplejere og organisering er ikke fra starten registreret i Dagtilbudsregisteret. For nuværende skal de ikke registreres individuelt. Det anbefales at organiserere dagplejere i eksisterende eller nyoprettede områder af hensyn til AULA.

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Dagplejerne administreres fortsat individuelt i pladsanvisningssystemet, men overføres for nuværende ikke individuelt til Dagtilbudsregisteret.

Denne udfordring er leverandørerne af pladsanvisningssystemer i dialog med STIL om.

Hvem skal administrere vedligeholdelsen af Dagtilbudsregisteret?

Dagtilbudsregisteret skal vedligeholdes fra et system - i kommunen - hvor dagtilbuddene og deres organisation er registreret. Det kan fx være pladsanvisningssystemet.

Bliv tilsluttet til Dagtilbudsregisteret

I samme system kan man evt også administrere brugere på dagtilbuddene. Er der brug for administration af institutionsnære relationer (det kan fx være grupper, stuer ol.) på de enkelte dagtilbud, er det en god ide at snakke med din leverandør om dette.

Vedligehold af private dagtilbuds stamoplysninger i Dagtilbudsregisteret er det private dagtilbuds ansvar og opgave. STILs support kan hjælpe med denne opgave.

Indmeld ændringer til STILs support

Hvornår forventes klubber at komme i Dagtilbudsregisteret?

I Dagtilbudsregisteret kan du registere dagtilbud som hører under dagtibudslovgivningen. Klubber kan høre under lovgivning vedr dagtilbud eller skoler. Du skal derfor finde ud af hvilken lovgivning dine klubber hører under før du registrerer dem. Klubber under skolelovgivningen kan registreres i Institutionsregisteret.

Læs mere om Institutionsregisteret

Dagtilbud (herunder klubber som hører under dagtilbudslovgivningen) registreres med en kombination af Lovgrundlag og Institutionstype.

Dagtilbudsregisterets datamodel

Aulapiloter har behov for at Dagtilbudsregisteret er klar d.18/2. Også til dagplejere.

Aula om piloterne

Er der en plan for håndtering af brugere i landsbyordninger (samdrift ml. skole og dagtilbud)? Nogle ønsker at administrere alle brugere på samme institutionsnummer (evt. med forskellige administrative løsninger).

Dagtilbud i Landsbyordninger kan administreres under flere scenarier. Dagtilbudregisteret indholder for nuværende dagtilbud som også er en del af en Landsbyordning (Lovgrundlag 6). Det vil sige at dagtilbuddet har sit eget dagtilbudsnummer.

Dagtilbud i Landsbyordninger kan administreres (fsva Dagtilbudsregisteret) under 2 scenarier:

  1. Dagtilbuddet har eget dagtilbudsnummer og skal derfor vedligeholdes via de grænseflader som Dagtilbudsregisteret stiller til rådighed
  2. Dagtilbuddet bruger institutionsnummeret som skolen er registreret med i Institutionsregisteret. Der er ingen særskilt administrationen af dagtilbuddets oplysninger, men det registrerede dagtilbud i Dagtilbudsregisteret skal slettes

STIL anbefaler at brugere (medarbejdere, børn og forældre) på dagtilbud kun findes i en enkelt import (fsva wsaIMPORT) pr. institutions-/dagtilbudsnummer.

  1. Hvis dagtilbuddet har eget dagtilbudsnummer administreres brugere således at alle brugere og deres relationer kun findes i en enkelt import
  2. Er dagtilbuddet bruger skolens institutionsnummer anbefales det at dagtilbuddets brugere administreres i samme system som skolens, således at alle brugere (dagtilbuddets såvel som skolens) og deres relationer kun findes i en enkelt import
Hvor finder jeg de nye dagtilbudsnumre?

Indholdet i Dagtilbudsregisteret kan du først og fremmest se - og vedligeholde - i det system I bruger til at administrere dette med. Hvordan det kan lade sig gøre skal du tale med din leverandør om.

Du dog altid se hvordan dine dagtilbud aktuelt ser ud i Dagtilbudsregisteret:

Dagtilbudsregisteret

Skal både skoler og dagtilbud benytte samme løsning til administration af brugere?

Der er ikke noget krav om løsning til administrativt system så lang tid SkoleGrunddates API overholdes.

STIL anbefaler derudover at der kun findes en enkelt import pr institutions-/dagtilbudsnummer.

Dagplejere skifter ofte placering i organisationen. Hvordan vedligeholder vi dagplejernes organisatoriske placering?

Dagplejere oprettes ikke individuelt som dagtilbud, men grupperes i passende grupper (på niveauet Anvisningsenhed) i kommunens organisation

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Så lang tid dagplejeren er organiseret i samme gruppering skal dennes oplysninger og relationer til andre brugere vedligeholdes i det brugeradministrative system (oplysninger fra dette overføres ved import (wsaIMPORT) en gang i døgnet med mindre andet er aftalt med SkoleGrunddata).

Hvis dagplejere skifter gruppering skal denne nedlægges som bruger og oprettes igen i den ny gruppe (via wsaIMPORT). En dagplejer (eller hvilken som helst anden medarbejder) kan være tilknyttet flere Anvisningsenheder på en gang.

Får alle dagplejere et Unilogin?

Hvis dagplejeren bliver oprettet som bruger på et dagtilbud (se vejledningen om oprettelse af dagplejere i Dagtilbudsregisteret og Unilogin herunder) får vedkommende et Unilogin brugernavn og en adgangskode. Det kan være at dagplejeren allerede har fået disse i anden sammenhæng (hvis dagplejeren fx er forælder til et barn på en skole som bruger Unilogin).

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Mine dagtilbud har ikke samme CVR-nummer.

Det anbefales at der udstedes en medarbejdersignatur (til hver af de medarbejdere som sidder med opgaven i forvaltningen) pr. CVR-nummer som skal administreres.

Tilslutning understøtter – som udgangspunkt – ikke fuldmagter (udstedt i regi af NemLog-ins brugeradministration og som er en metode til delegering af opgaver på).

Det er dog kun en udfordring ved administration af adgange til dagtilbuddenes data (fx når man skal give AULA adgang til et dagtilbuds data) i Tilslutning.

Ift vedligehold af Dagtilbudsregisteret er det kun kommunen som skal tilsluttes for at vedligeholde (ikke brugere) alle kommunale, selvejende og private institutioner (som de har tilsyn med).

Læs mere om Tilslutning

Hvornår og hvorfor skal der p-nummer på en enhed

P-nummeret sikrer at en medarbejder, med en NemID mearbejdersignatur udstedt på det CVR-nummer som ejer dagtilbuddet, kan administrere dataadgange og tilslutninger i Tilslutning på en specifik enhed.

Der skal derfor kun angives et p-nummer hvis man ønsker at registrere brugere i SkoleGrunddata, udstille data om disse (til fx AULA) og give brugerne mulighed for at bruge Unilogin.

Læs mere om Tilslutning

Skal p-nummeret på en enhed være unikt eller må man genbruge

I Tilslutning bruges de rettigheder som er sat for en medarbejders NemID mearbejdersignatur (herunder hvilke p-numre der gives adgang til at administrere). Hvis et p-nummer bliver brugt på tværs af flere enheder vil det betyde at en medarbejder, med rettighed på sin NemID mearbejdersignatur til at administrere enheder med dette p-nummer, netop har adgang til at administrere alle enheder med samme p-nummer.

Ønsker man entydigt at kunne angive administrationsrettigheder (i NemLog-ins brugeradministration) til enkelte enheder, skal disse registreres med individuelle p-numre i Dagtilbudsregisteret.

Læs mere om Tilslutning

Alle enheder i Dagtilbudsregisteret får unikke institutionsnumre uanset om de er oprettet med genbrugte eller unikke p-numre

Hvad gør jeg hvis mit dagtilbud ikke findes i Dagtilbudsregisteret?

Det er en kommunal opgave at vedligeholde Dagtilbudsregisteret fsva. de kommunale institutioner. Derfor skal kommunale dagtilbud, som enten mangler i Dagtilbudsregisteret eller som ønsker at få rettet stamoplysninger, henvende sig til kommunen som har ansvaret og opgaven med at vedligeholde dagtilbuddet i Dagtilbudsregisteret.

Det vil ofte være kommunens pladsanvisning som vedligeholder Dagtilbudsregisteret.

Private dagtilbud kan få hjælp til vedligeholdeldelsesopgavene ved at henvende sig til STILs support.

Indmeld ændringer til STILs support

Det læser andre om

No popular content.