Tilslutning gør det muligt at sende og hente data imellem skoler og udbyder ved at bruge en af STIL's mange webservices fra blandt andet Optagelse.dk, Unilogin, Eksamensdatabasen m.fl. For at kunne lave en tilslutning, skal udbyder og skole lave en databehandleraftale. Når den er i hus, skal udbyder i første omgang lave en tilslutningsaftale med STIL for at kunne bruge en webservice. Herefter skal udbyder lave en dataaftale med skolen. Er de to aftaler på plads, kan udbyder og skolen hente og sende informationer til STIL's webservices.
Hvad enten du er skole eller udbyder, er det en god idé at oprette en notifikationsmodtager på tilslutning.stil.dk, da du dermed vil modtage information, når blandt andet en tilslutningsaftale eller dataaftale sendes, afvises eller godkendes.
STIL ← Tilslutningsaftale → UDBYDER ← Dataadgang → SKOLE
Aktuel driftsstatus: Det er i øjeblikket ikke muligt at bruge tilslutning.stil.dk i Internet Explorer. Læs mere på driftsinfo.stil.dk.
Første gang du skal logge på tilslutning.stil.dk
Udbyder
Skole
Der logges på tilslutning.stil.dk med NemID medarbejdersignatur med rettigheden 'Tilslutning: Ret til at administrere aftaler på tilslutning.stil.dk'.
Din virksomheds NemLog-in administrator kan tildele rettigheden via brugeradministration med NemLog-in.