← Tilbage

Ansøgere til gymnasiale uddannelser får svar om pladsreservation fra uddannelsesstedet senest 8. maj.
Efter den 8. maj kan du også se din pladsreservation ved at logge på Optagelse.dk og gå til siden "Mit overblik"

Der er kun ét uddannelsessted ad gangen som modtager din ansøgning, uanset om du har flere prioriteter → Læs mere om omprioritering og videresend
Du kan til enhver tid se hvilken ansøgning der er aktuel ved at logge på Optagelse.dk og gå til siden "Mit overblik". 


Her på siden finder du svar på spørgsmål til optagelsesprocessen og elevfordelingen

(advarsel) Alle spørgsmål vedrørende elevfordelingen kan enten stilles til eVejledningen, eller til elevfordeling@stukuvm.dk

Vejledninger

Oftest stillede spørgsmål

hvornår får man svar på sin ansøgning

Det er den skole du har søgt som behandler din ansøgning, og også dem som sender svar på din ansøgning. Derfor er det forskelligt præcis hvordan og hvornår du får svar. 

Hvis du har søgt rettidigt (dvs. inden den 1. marts), burde du dog få svar inden sommerferien. For nærmere information, skal du kontakte den skole du har ansøgt.

Ansøger til gymnasiale uddannelser

Hvis du har søgt en gymnasial uddannelse, og indgår i elevfordelingen, vil du i første omgang blive fordelt til en skole. 

Senest den 8. maj får du besked om din reserverede plads, fra den skole du er blevet fordelt til.

Herefter skal skolen dog vurdere om du opfylder adgangskravene, hvilket i nogle tilfælde først kan afgøres efter dine afgangsprøver eller efter en optagelsesprøve. Du får først besked fra skolen om de kan optage dig, når de er i stand til afgøre om du opfylder adgangskravene. 

→ Vigtige datoer og begivenheder i optagelsesprocessen

Skolen siger den ikke har modtaget min ansøgning - hvad skal jeg gøre?

Hvis du mener du har ansøgt en bestemt skole, men skolen siger de ikke kan se din ansøgning, kan du gøre følgende:

  1. Tjek "Mit overblik" på optagelse.dk. Her kan du se hvilken af dine ansøgninger der er aktuel, og dermed hvilken skole der kan se din ansøgning. Hvis det ikke er den rigtige ansøgning og skole som fremgår her, skal du foretage omvalg for at aktivere den 'rigtige' ansøgning.  
  2. Tjek at ansøgningen er gennemført. Hvis ansøgningen ikke er gennemført, kan den ikke ses af skolen. Hvis du er under 18, skal ansøgningen være underskrevet af dine forældre, for at være gennemført.
  3. Hvis ansøgningen er gennemført, og den også fremgår under "Mit overblik", burde skolen kunne se din ansøgning, og du skal kontakte dem igen.

→ Lav omvalg ved at ændre i dine prioriteter

→ Lav omvalg ved at få din ansøgning videresendt

→ Sådan underskriver du dit barns ansøgning 

Brug for mere hjælp?

På Uddannelsesguiden, kan du læse artikler og se videoer omkring dit valg af uddannelse.

→ Gå til Uddannelsesguiden

Har du brug for personlig vejledning, er du meget velkommen til at kontakte vores professionelle vejledere
Gå til eVejledning

Har du problemer med at bruge optagelse.dk, kan du kontakte vores tekniske support på telefon: 70 21 21 51
Eller skriv til supporten her