← Tilbage

På "Mit Overblik" på Optagelse.dk, kan du til enhver tid se, hvad status er på din aktuelle ansøgning. Her står der også hvad du skal gøre, hvis du ønsker at vælge om.

Spørgsmål og svar om pladstildeling på gymnasial uddannelse

Jeg ønsker at vælge om


Elevfordelingen fordeler ansøger til de gymnasiale uddannelser ud fra nogle kriterier og principper der er fastsat i lovgivningen, og på baggrund af skolerne kapacitetsfastsættelse. På siden her opridser vi de generelle principper bag fordelingen. 

(advarsel) Alle spørgsmål vedrørende elevfordelingen kan enten stilles til eVejledningen, eller til elevfordeling@stukuvm.dk

Hvis du vil læse mere...

Meget information omkring elevfordelingen kan ikke findes på viden.stil.dk. Vi har derfor lavet en samling at links herunder som viser hvor du kan finde mere information, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål der ikke besvares af siden her.

(info) BEMÆRK: Alle former for spekulativ vejledning afvises kategorisk. Udfaldet af elevfordelingen afhænger af, hvordan alle ansøgere i Danmark har søgt, og det er derfor umuligt at sige noget om udfaldet på forhånd, eller at sige noget om, hvad der skal til or at komme ind på et bestemt gymnasium.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan elevfordelingen virker, eller hvorfor den er skruet sammen som den er, kan du kontakte

Hvis du ønsker at klage over fordelingen, eller undersøge hvor der er ledige pladser, skal du kontakte regionen.

Region

Kontaktmail

Telefon

Hovedstaden

gymnasier@regionh.dk

3866 5544

Nordjylland

gymnasier@rn.dk

2552 0098

Midtjylland

regional.udvikling.gymnasier@rm.dk

5151 0680 og 2033 3431

Syddanmark

gymnasier@rsyd.dk  

6161 5050

Sjælland

regionaludvikling@regionsjaelland.dk

5787 5904

Du kan finde mere information om elevfordelingen her:

Læs mere om elevfordelingen på ug.dk

Læs mere om elevfordelingen på uvm.dk

Hvem skal man henvende sig til?

(afkryds) Supporten håndterer henvendelser omkring, hvordan ansøgere konkret skal gøre på optagelse.dk for at oprette de ønskede ansøgninger. (Praktiske spørgsmål)

(afkryds) eVejledning håndterer alle borgerhenvendelser omkring, hvordan elevfordelingen virker. (Teoretiske spørgsmål)

(afkryds) STUK svarer på alle henvendelser omkring grundlaget/rationalet for reglerne – kontakt elevfordeling@stukuvm.dk

(fejl) Alle former for spekulativ vejledning afvises kategorisk. Alle scenariers udfald for den enkelte elev er dybt afhængig af, hvad alle andre ansøgere har søgt. Kontakt i stedet til eVejledning, hvis du ønsker at få uddybet selve regelsættet.

Generelle principper i elevfordelingen

Logik i fordelingsmotor (gælder kun for elever der har en gymnasial uddannelse som 1. prioritet)

Elever rangeres i nævnte rækkefølge efter: 

  1. Prioritet – pladser fordeles i første omgang til ansøger der har søgt uddannelsesstedet som deres 1. prioritet

  2. Forrang – blandt 1. prioritetsansøgerne, er det dem som søger med forrang (og som har fået deres forrangsønske godkendt), der først får en plads.

  3. Transporttid – herefter fordeles eleverne efter transporttid fra folkeregister-adresse til uddannelsesinstitution (den korteste transporttid kommer forrest i køen) 

  4. Lodtrækningsnummer – anvendes kun, hvis transporttiden er ens for flere ansøgere, og der ikke er plads til dem alle.

  5. Næste prioritet – hvis der fortsat er ledige pladser på skolen, fordeles de herefter til 2. prioritetsansøgere der ikke selv fik plads på deres 1. prioritet efter samme principper.  

1) Prioriteter

Pladserne fordeles i første omgang til elever med uddannelsesstedet som deres 1. prioritet.

Vigtige pointer:

  • Prioriteter er den vigtigste faktor i fordelingen af elever.
  • Vi anbefaler alle ansøgere, at være seriøse omkring deres prioritering.
  • Elevfordelingen kan håndtere op til 4 rangerede prioriteter. Dvs. prioritet 4 og opefter er sideordnet.
  • Der er ingen øvre grænse for antallet af prioriteter.
  • I fordelingsmotoren afprøves først en elevs 1. prioritet. Kun hvis der ikke er plads på denne (som følge af de øvrige fordelingsparametre, hhv. forrang, transporttid og kapacitet) afprøves elevens 2. prioritet – og så videre.
2) Forrang

Generelt

  • Forrang kan IKKE søges efter fristen den 1. marts.
    Hvis man ændrer på prioriteringsrækkefølgen efter ansøgningsfristen, så risikerer man at miste forrangsønskerne.

  • Man kan kun søge med forrang til 1. prioritet og 2. prioritet. 
    Indenfor en given prioritet, vil elever med forrang komme foran i køen.

  • Kun nogle typer forrang kan gives til 2. prioritet.
    Disse 'nedarves' til 2. prioritet, dvs. de kan kun vælges, hvis de er valgt på 1. prioritet.
    • Kostplads
    • ASF klasser
    • Handikap
    • Klasser for elever med med særlige behov (§ 61)

  • Nogle forrangstyper skal ikke vælges aktivt, men er automatisk tilknyttet den valgte uddannelse
    Dette gælder forrang til
    • Private gymnasier
    • Pre-IB
    • VUC

LÆS MERE OM FORRANG PÅ UG.DK (for ansøgere)

SE KOMPLETTE LISTE OVER FORRANG PÅ UG.DK

3) Transporttid

Generelt

  • Elevernes plads i køen, afgøres af deres transporttid –  jo kortere, jo bedre
    Hvis der er flere ansøgere end pladser til et bestemt gymnasium, er det ansøgere med kortest transporttid, der først får plads

  • Transporttiden opgøres med udgangspunkt i ansøgerens folkeregisteradresse.
    Adressen indhentes direkte fra CPR-registeret. Man kan ikke selv angive adressen.

  • Adresseoplysninger indhentes efter ansøgningsfristens udløb.
    Den præcise periode for indhentning af adresseoplysninger offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

  • Der er en grænse på max 45 minutters transporttid for, hvilke gymnasier man fordeles til, hvis man ikke får plads på nogle af sine egne prioriterede gymnasier
    Man kan dog godt selv ønske et gymnasium, der ligger mere end 45 minutters transporttid fra din bopæl.

For ansøgere uden dansk folkeregisteradresse (på tidspunktet for opgørelse af transporttid)

  • Der kan ikke opgøres transporttid for ansøgere der har oprettet ansøgningen med sms-kode, fx udenlandske ansøgere eller ansøgere uden MitID (uanset bopæl). Disse ansøgere betragtes som havende den længste transporttid blandt ansøgerne til det enkelte gymnasium
  • Det er ikke muligt at angive en kommende adresse
  • Ansøger der har søgt med MitID, men ikke opholder sig i Danmark (fx ansøgere på udlandsophold eller som er bosat i udlandet) får tildelt en transporttid på 23 minutter. 

Opgørelse af transporttid

  • Transporttiden opgøres som ansøgerens rejsetid fra ansøgerens folkeregisteradresse til institutionens adresse
  • Transporttiden opgøres ved hjælp af en digital transporttidsberegner på baggrund af rejseplansdata.

Læs mere om opgørelsen af transporttiden på uvm.dk

Spørgsmål og Svar

Hvem fordeles efter transporttid?

  • Alle elever fordeles efter, hvilken transporttid de har til gymnasiet, indenfor den givne prioritet.

  • Jo kortere transporttid, jo bedre chancer.
  • Har man fået godkendt et forrangsønske, vil man komme foran alle, der ikke har forrang, uanset transporttid.

Hvad hvis nogle elever har samme transporttid?

  • Elever med samme transporttid, får trukket lod om deres indbyrdes plads i køen.

Hvordan beregnes transporttid?

Hvad hvis man bor i udlandet?

  • Ansøgere der opretter ansøgningen med sms-kode, uanset bopæl, placeres bagerst i køen til deres prioriteter.
  • Ansøger med bopæl i udlandet der søger med MitID, får en transporttid på 23 minutter.

Hvad hvis man flytter adresse efter fordelingen?

  • Hvis en ansøger flytter adresse efter fordelingen, og ønsker at søge ind på en anden skole, kan ansøgeren foretage omvalg. Kontakt regionen for at undersøge, hvor der er ledige pladser.

Hvad hvis man ikke får plads på sine ønsker?

  • Hvis der ikke er plads til eleven på nogle af de ønskede prioriteter, bliver eleven fordelt af regionerne til en institution af samme type som elevens 1. prioritet, der ligger mindre end 45 minutter væk.

Manuel fordeling

Regionerne fordeler manuelt to grupper af ansøgere.

  1. De ufordelte – en lille restgruppe der ikke lader sig fordele efter principperne i elevfordelingen, og inden for de fastsatte kapacitetsgrænser og den maksimale transporttid.
  2. Eftertilmeldere – ansøgere der søger en gymnasial uddannelse efter ansøgningsfristen, og derfor ikke når at komme med i elevfordelingen.

Først og fremmest forsøger regionerne at finde plads på en af de institutioner som ansøgeren selv har søgt på sin prioriteringsliste. Hvis dette ikke er muligt, fordeles eleven til en uddannelse af samme type som ansøgers 1. prioritet, på en institution med kortet mulig transporttid, dog maksimalt 45 minutter væk. Regionen har mulighed for at hæve kapacitetsgrænsen på en skole, hvis det er nødvendigt for at kunne fordele ansøgeren inden for disse rammer. 


Har du brug for mere hjælp?

Ring på telefon

70 22 22 07

Åbningstider

Mandag - torsdag

09.00 - 21.00

Fredag

09.00 - 15.00

Lørdag - søndag


Særlige åbningstider:

8.-26. juli:

åbent mandag-torsdag kl.9-16

åbent fredag kl.9-15

åbent lørdag og søndag, kl.12-16


27.-28. juli åbent kl. 9-16





12.00 - 16.00