Tilbage

På "Mit Overblik" på Optagelse.dk, kan du til enhver tid se, hvad status er på din aktuelle ansøgning. Her står der også hvad du skal gøre, hvis du ønsker at vælge om.

Spørgsmål og svar om pladstildeling på gymnasial uddannelse

Jeg ønsker at vælge om


De gymnasiale uddannelser dækker over

• STX (Almen studentereksamen)
• HF (Højere forberedelseseksamen)
• HHX (Merkantil studentereksamen)
• HTX (Teknisk studentereksamen)
2-årig STX (Almen studentereksamen, 2-årig)
• EUX (Erhvervsfaglig studentereksamen)
Pre-IB (forberedelsesklasse til IB).

Derudover findes der også de internationale gymnasiale uddannelser:

• IB (International Baccalaureate
• EB (European Baccalaureate)
• DFB (Dansk-Fransk Baccalauréat)
• DIAP (Dansk-Tysk studentereksamen)

I denne vejledning tages der udgangspunkt i at søge en STX, men fremgangsmåden er den samme for de øvrige gymnasiale tilbud.

Inden du søger

Når du søger en gymnasial uddannelse, bliver du fordelt af elevfordelingen på baggrund af dine prioriteter og din transporttid. De uddannelser der er omfattet af elevfordelingen er følgende:

  • stx
  • hf
  • hhx
  • htx
  • Pre-IB

Du kan læse mere om elevfordelingen her

Du kan læse mere om beregningen af transporttid her

Du kan finde grænseværdierne for transporttid til overansøgte gymnasier i 2023 her

Derudover kan man i visse tilfælde søge med forskellige typer af forrang, som også har betydning for fordelingen af pladser. Når du opretter en ansøgning på optagelse.dk fremgår det, hvilke typer af forrang gymnasiet tilbyder, samt om det  kræver der vedlægges dokumentation.

Kontakt gymnasiet, hvis du har yderligere spørgsmål til en bestemt type forrang eller den påkrævede dokumentation. 

Du kan læse mere om at søge med forrang her 

Opret ansøgning til et gymnasium 

TRIN 1 - Log på optagelse.dk

Gå ind på www.optagelse.dk og log ind

1) Tryk på linket "Søg ungdomsuddannelse"

2) Tryk på knappen "Log ind med MitID"

3) Log på med dit MitID

TRIN 2 - Vælg uddannelse

Når du er logget ind skal du vælge uddannelse. Her skal du vælge Gymnasial uddannelse, og så vælger du den gymnasiale uddannelse du ønsker at søge. Du kan vælge imellem

Stx (Almen studentereksamen)
• Hhx (Merkantil studentereksamen)
• Htx (Teknisk studentereksamen)
• Hf (Højere forberedelseseksamen)
• 2-årig stx (Almen studentereksamen)
• Pre-IB, IB, DFB, DIAP, EB (Internationale gymnasiale uddannelser og Pre-IB)
• Eux (Erhvervsuddannelse med erhvervsfaglig studentereksamen) → se her, hvordan du søger EUX

Billedet viser de forskellige typer af gymnasiale uddannelser du kan vælge

Hvis du vil søge Pre-IB eller en af de internationale gymnasiale uddannelser, skal du vælge hvilken i næste step.

Billedet viser de forskellige IB og Pre-IB valgmuligheder

TRIN 3 - Vælg skole

Nu skal du vælge den skole du vil søge ind på. Listen viser automatisk de skoler der ligger i nærheden.

Hvis du ønsker at finde en skole der ikke er på listen, kan du søge den frem i søgefeltet i toppen. Øverst på siden er der også et link til grænseværdierne for transporttider sidste år.

1) Link til grænseværdier for transporttider sidste år

2) søgefelt. Søg fx efter by eller skolens navn.

Billedet viser hvor du kan klikke for at se grænseværdier for transporttider sidste år

TRIN 4 - Udfyld ansøgning

Dernæst skal du udfylde ansøgningen. Afhængig af, hvilken uddannelse og skole du har valgt, er det forskelligt, hvor mange trin du skal igennem for at udfylde ansøgningen. Du skal udfylde alle de trin du præsenteres for.

Det er fx her du angiver, hvilke fremmedsprog og kunstneriske fag du ønsker, om søger med forrang, og om du har behov for særlig støtte. Du kan også vedhæfte bilag, studievalgsportfolio og eksamensbeviser.

Vælg fremmedsprog

Vælg det fag du ønsker som 2. fremmedsprog. Du kan kun vælge mellem fag, som skolen tilbyder. Der er dog ingen garanti for, at skolen kan opfylde dit ønske.

Vælg kunstneriske fag

Vælg det fag du ønsker som kunstnerisk fag. Du kan kun vælge mellem fag, som skolen tilbyder. Der er dog ingen garanti for, at skolen kan opfylde dit ønske.

Studievalgsportfolio

Det er påkrævet at du vedhæfter dit studievalgsportfolio. 

→ Læs mere om studievalgsportfolio

Beviser

Optagelse.dk henter automatisk dine 9. og 10. klassebeviser fra karakterdatabasen, såfremt de er blevet indberettet.

Hvis du søger inden dit skoleår er afsluttet, vil dine beviser automatisk blive vedlagt til sommer, når din nuværende skole har indberettet beviset.

Hvis du allerede har afsluttet skoleåret, men dine beviser ikke vedlægges automatisk, skal du kontakte den skole, hvor du har taget folkeskolens afgangsprøve. Du kan også selv uploade og vedlægge beviserne til din ansøgning. 

Bilag

Her kan du vedhæfte øvrige bilag til din ansøgning, som skolen ønsker at modtage.

Ofte vil det ikke være nødvendigt at vedhæfte nogen bilag, men hvis du er i tvivl, skal du kontakte den skole du søger.

Særlig støtte

Her kan du angive om du har brug for særlig støtte. Den kan fx være hjælpemidler i forbindelse med ordblindhed.

Du skal dog ikke angive hvilke hjælpemidler, eller hvorfor. Hvis du vælger "JA", vil skolen kontakte dig på et senere tidspunkt omkring dine behov. 

Billedet viser punktet i ansøgnings flowet hvor du skal vælge 2 fremmedsprog

TRIN 5 - Gennemfør ansøgning

Din ansøgning er nu oprettet, men ikke gennemført. Hvis du ønsker at oprette flere prioriteter, kan du med fordel gøre dette inden du underskriver og gennemfører dine ansøgninger.

For at gennemføre din ansøgning, skal du trykke på knappen "Gennemfør min ansøgninger" i bunden af din prioriteringsliste, og følge trinene.

Du kan se på din ansøgning om den "Gennemført", "Ikke gennemført" eller "Mangler forældres underskrift". Når du lige har oprettet en ansøgning, er den "Ikke gennemført".

Tryk på "Gennemfør mine ansøgninger" under dine prioriteter og 

1) udfyld kontaktoplysninger
2) kontroller at oplysningerne på dine ansøgninger er korrekte
3) Tryk "Gennemfør mine ansøgninger" og bekræft endeligt med MitID.


billedet viser knappen gennemfør mine ansøgninger på siden ansøgningerBilledet viser vinduet hvor du skal indtaste dine personlige oplysninger inden du klikker på gennemfør mine ansøgningerBilledet viser knappen gennemfør mine ansøgninger

Hvis du er under 18, vil din ansøgning skifte status til "Mangler forældres underskrift". Først når én af dine forældre har underskrevet din ansøgning, vil den være gennemført.

Billedet viser information i optagelse.dk om at forældre skal underskrive ansøgningenBilledet viser besked om at ansøgningen mangler forældreunderskrift

TRIN 6 - forældreunderskrift (Kun for ansøgere under 18)

Hvis du er under 18, skal mindst én af dine forældre underskrive dine ansøgninger, før ansøgningen er gennemført.

→ Hjælp til at sætte og fjerne forældreunderskrift

Dine forældre skal logge på optagelse.dk på samme måde som dig selv:

1) Gå til optagelse.dk og vælg "Søg ungdomsuddannelse eller 10. klasse"

Søg ungdomsuddannelse eller 10. klasse

2) klik på knappen "Log på med MitID" (forældre skal anvende deres eget MitID)

Log på med MitID

3) herefter vises siden "Ansøgninger", hvor der i toppen er en drop-down-menu.

I menuen kan forældre vælge imellem sig selv (egne ansøgninger) og de personer under 18 som de er forældremyndighedsindehavere for, og som har en aktiv ansøgning. Typisk vil den automatisk vise ansøgningerne for det barn, som de er logget ind for at underskrive for.

BEMÆRK: forældre kan ikke foretage ændringer, de kan kun underskrive/godkende ændringer der er foretaget af barnet selv. Hvis forældre vælge "Søg Uddannelse" i menuen, opretter de en ansøgning på vegne af sig selv.

Billedet viser hvor forældre skal klikke for at underskrive sit barns ansøgning

4) Tjek at det er det korrekt navn der står I drop-down-menuen, og tryk på knappen "Underskriv mit barns ansøgninger" i bunden af prioriteringslisten.

Forældre underskriver alle prioriteter samtidigt, uanset om ansøgningen er godkendt af barnet eller ej.

BEMÆRK: hvis der er mange prioriteter på listen, skal man scrolle helt ned i bunden under den sidste prioritet for at finde knappen. Man skal IKKE klikke ind på den enkelte ansøgning.

(advarsel) BEMÆRK: Der er kun ét uddannelsessted ad gangen som modtager din ansøgning, uanset om du har flere prioriteter.

På "Mit Overblik" kan du se hvilken ansøgning der er sendt til skolen.

Billedet viser et eksempel på mit overblik

For at din ansøgning kan afhentes af en ny uddannelsesinstitution kræver det, at du enten ændrer i dine prioriteter eller får ansøgningen videresendt

Læs mere om omprioritering og videresend 

Efter du har søgt

Hvis du rettidigt har søgt en gymnasial uddannelse som din 1. prioritet - dvs. inden den 1. marts - vil dine ansøgninger i første omgang blive behandlet af elevfordelingen, som ender med at du bliver tildelt en reserveret plads.

Senest den 8. maj vil du modtage besked fra den skole du har fået plads på, ligesom du vil kunne se det på optagelse.dk under "Mit overblik".

BEMÆRK: en reserveret plads, er ikke det samme som at man er blevet optaget.

En reserveret plads betyder, at du er sikker på at kunne komme ind på den skole du er blevet tildelt hvis du lever op til de krav der er, for at kunne blive optaget.

Efter du er blevet fordelt af elevfordelingen, og har fået tildelt en reserveret plads, vil skolen gå i gang med at behandle din ansøgning. Her skal skolen sikre sig, at du opfylder optagelseskravene til uddannelsen.

  • Hvis du opfylder adgangskravene vil du blive du optaget, og du får besked fra skolen.
  • Hvis du ikke opfylder kravene, bliver du indkaldt af skolen til en optagelsesprøve. Du har to forsøg til at bestå prøven.
  • Hvis du I sidste ende ikke lever op til adgangskravene, får du besked fra skolen om at du ikke kan optages. Du bør herefter snakke med en vejleder om, hvad du kan gøre i stedet for, og det gymnasium der har afvist dig, skal videresende din ansøgningen til en anden skole.

Læs mere om optagelseskrav til de gymnasiale uddannelser

→ Lav omvalg ved at få din ansøgning videresendt

 



Har du brug for mere hjælp?

Ring på telefon

70 22 22 07

Åbningstider

Mandag - torsdag

09.00 - 21.00

Fredag

09.00 - 15.00

Lørdag - søndag


Særlige åbningstider:

8.-26. juli:

åbent mandag-torsdag kl.9-16

åbent fredag kl.9-15

åbent lørdag og søndag, kl.12-16


27.-28. juli åbent kl. 9-16





12.00 - 16.00