Alle uddannelsesinstitutioner kan videresende en ansøgning. Følg denne vejledning, for at få videresendt din ansøgning til en anden uddannelse end den du oprindeligt har søgt eller fået tildelt.
TRIN 1 - Tjek "Mit overblik" på optagelse.dk
Du vil kunne se én af de to grå bokse herunder:
Fold boksen ud for at se om du har mulighed for at vælge om, og i så fald, hvordan du skal gøre det.
Hvis du ser boksen "Jeg vil slette eller omprioritere min ansøgninger" skal du gå til denne vejledning i stedet:
→ Lav omvalg ved at ændre i dine prioriteter
Hvis du ser boksen "Jeg ønsker ikke min reserverede plads" skal du følge vejledningen herunder.
TRIN 2 - Tjek, at den nye ansøgning er oprettet
Tjek at det nye uddannelsesønske er på din prioriteringsliste. Hvilken prioritering den har, er underordnet.
Hvis den ikke står der, skal du oprette en ny ansøgning til den ønskede uddannelse. Den vil placere sig under dine øvrige prioriteter - det har ingen betydning.
Det er en god idé først at sikre sig, at den nye institution har ledige pladser.
TRIN 3 - Sørg for, at ansøgningen er gennemført
Din 'nye' ansøgning skal være gennemført, for at skolen kan aktivere den med videresend.
Hvis ikke den er det, skal du trykke på knappen ”gennemfør mine ansøgninger” i bunden af prioriteringslisten. Hvis du er under 18, skal mindst én af dine forældre også underskrive den.
TRIN 4 - kontakt skolen
Kontakt den institution der har din ansøgning, og bed dem om at videresende ansøgningen til den ønskede prioritet – dvs. den 'nye' ansøgning, som du ønsker skal være aktiv og synlig for modtagerskolen.
Hvis skolen ikke kan kontaktes pga. ferie eller lignende, må du vente på at skolen igen kan kontaktes, så ansøgningen kan videresendes.
På "Mit Overblik" på Optagelse.dk, kan du til enhver tid se, hvad status er på din aktuelle ansøgning. Her står der også hvad du skal gøre, hvis du ønsker at vælge om.
→ Spørgsmål og svar om pladstildeling på gymnasial uddannelse