Breadcrumbs

Blog fra november, 2022

Hvem er det relevant for?

Hvis du er én af de skoler i Esbjerg eller Holbæk kommune der er omfattet af ordningen om forsøgsprøver jf. lov om velfærdsaftaler, skal du til at indberette jeres elever manuelt i karakterdatabasen. Sandsynligvis, for første gang. Vi har derfor lavet en ny vejledning som forhåbentlig kan guide jer igennem. Hvis du alligevel syns du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte supporten.

Se vejledningen i fuld størrelse



Manuel indberetning kan kun foretages af skoler, som ikke er understøttet af et administrativt system til at sende karakterer, og kræver en dataaftale med STIL.

→ Anmodning om manuel indberetning til Karakterdatabasen.

1) Log på og vælg 'Indberet'

Først skal du logge ind på karakterdatabasen, og vælger "Indberet" i topmenuen. Det kræver at du har den rigtige rettighed på din medarbejdersignatur, at signaturen er CPR-valideret, samt at skolen har en databehandleraftale med STIL som er godkendt på tilslutning.stil.dk.

Se her hvordan du får adgang til at indberette manuelt


2) Indtast fællesoplysninger

Vælg hvad du ønsker at indberette

Standpunktskarakterer, prøvekarakterer eller bevis

Vælg institution

Indtast evt. institutionsnummer hvis der ikke dukker noget på på navnet

Vælg skoleår

Bemærk, du skal vælge det skoleår eleven har modtaget undervisning i det/de pågældende fag. Hvis du fx indberetter karakterer for et fag, som eleven fulgte i 2021/2022, så er dette skoleåret du skal vælge.

Vælg klassetrin

Bemærk, du skal vælge det klassetrin, hvorpå eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag. Hvis du fx indberette karakterer for et fag, som eleven fulgte i 8. klasse, så er dette klassetrinnet du skal vælge. Også selvom eleven går i 9. eller 10. klasse på indberetningstidspunktet.

Vælg klassetype

Hvis du er i tvivl om hvilken type din klasse høre under, kontakt venligst Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for afklaring herom.

Indtast klassebetegnelse (fx 9D)

Feltet er til fritekst (dvs. skriv hvad du vil), og er til for, at I nemmere kan holde styr på jeres klasser. 

Vælg fag

Hvis alle elevens karakterer skal indberettes (hvilket oftest vil være tilfældet), er det nemmeste at vælge "Alle fag" 

Når alle felter er udfyldt, kan du trykke "Næste" 

Billedet viser udfyldningsfelter under Fællesoplynisnger og Inberetning

3-a) Indtast elevoplysninger | Karakterindberetning

Indtast elevens CPR-nummer, og tryk herefter på "Hent Oplysninger".

Hvis det er første gang du indberetter på eleven, skal du herefter også indtaste for- og efternavn. 

Indtast elevens karakterer

  • Standpunktskarakterer gives for de fag eleven har haft undervisning i.
  • Prøvekarakterer gives for alle de fag eleven har været oppe til prøve i.
  • Bemærk, at felter for fag, som eleven ikke har, skal ikke udfyldes. 
  • Tidligere indtastede standpunktskarakterer i samme skoleår overskrives, når der indtastes nye karakterer i faget.
  • Hvis en elev er fritaget for karakterer i faget, skal du indtaste den relevante fritagelseskode.

Se alle Karakterværdier og fritagelseskoder

Læs mere om Prøvekarakterer i 8.-9.-10. klasse | hvilke prøvekarakterer skal indberettes?

Vær opmærksom på fagniveauer og prøveform.

FP8, FP9 og FP10 henviser til fagets niveau - mere specifikt, om faget afsluttes på 8., 9. eller 10. klassetrin. Det er derfor naturligt at elever i 8. eller 10. klasse skal have karakterer i et eller flere FP9 fag. Der vil derfor stå 'FP9, Bundne prøvefag', også når du taster for elever på 8. eller 10. klassetrin.

De mulige kategorier er:

    • FP8, Bundne prøvefag (obligatoriske fag der afsluttes efter 8. klasse)
    • FP9, Bundne prøvefag (obligatoriske fag der afsluttes efter 9. klasse)
    • FP9, Prøvefag til udtræk (Fag i den naturvidenskabelige og samfundsfaglige fagblok, hvorfra de to udtræksprøver trækkes)
    • FP9, Frivilligt prøvefag (fag der afsluttes efter 9. klasse, og som ikke er obligatoriske at aflægge prøve i)
    • FP10, Frivilligt prøvefag (fag der afsluttes efter 10. klasse, og som ikke er obligatoriske at aflægge prøve i)

Billedet viser fanen Elevoplysninger og herunder udfyldningsfelter for eleven

3-b) Indtast elevoplysninger | Bevisindberetning

Indtast elevens CPR-nummer, og tryk herefter på "Hent Oplysninger".

Hvis det er første gang du indberetter på eleven, skal du herefter også indtaste for- og efternavn. 

Vælg bevistype og indtast elevens vægtede gennemsnit

  • 9.-klassebevis (PRB9), er et bevis for elevens resultater i 9. klasse. Beviset bruges typisk, hvis eleven ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.
  • Bevis for folkeskolens afgangseksamen (EKS9), er et bevis på at eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen.
  • Bevis for elever der udskrives efter 7. klassetrin (EFT7), gives som bevis på de opnåede resultater til elever der forlader skolen.
  • 10.-klassebevis (AFG10) er et bevis på elevens resultater i 10. klasse. Det er ikke unormalt, at 10. klasses elever prøver at forbedre resultatet af deres folkeskolens afgangseksamen ved at tage FP9 fag i 10. klasse.

→ Beviser - EKS9, PRB9, AFG10, EFT7 | Hvad skal beviset indeholde?

→ Beregning af gennemsnit

  • Gennemsnit er kun påkrævet for bevis for folkeskolens afgangseksamen.
  • Beviser af den samme bevistype i samme skoleår skal annulleres, før der kan indberettes et nyt.

Indtast karaktererne for de fag, eleven har fået karakterer i

Hvis der tidligere er indberettet standpunktskarakterer og/eller prøvekarakterer vil disse automatisk følge med over i beviset. Felter for fag, som eleven ikke har, skal ikke udfyldes

3-c) Særligt for indberetning af forsøgsprøver

Forsøgsprøver tilføjes i det trin der hedder "Elevoplysninger", hvor alle elevens karakterer påføres.

For at indberette forsøgsprøver er der især to ting du skal være opmærksom på:

Du skal selv navngive faget

Forsøgsprøver har et tekstfelt under navnet. Her kan du skrive fagets navn, fx "Kitesurfing". Det navn vil fremgå af elevens bevis. Hvis feltet efterlades tomt, anvendes automatisk navnet "Forsøgsprøve jf. lov om velfærdsaftaler"   

Hvilket felt du skal vælge afhænger af, hvilket fag forsøgsprøven erstatter.

Der vil typisk være flere felter til at indtaste en forsøgsprøve, som alle ser ens ud. Men det er feltets placering du skal være opmærksom på. Et felt til indtastning af en forsøgsprøve vil nemlig være placeret under de fag, som prøven kan erstatte.

På billedet herunder, ses forsøgsprøver i den kategori der hedder FP9, prøvefag til udtræk.

1) felt nummer et skal anvendes, hvis forsøgsprøven erstatter et fag fra den samfundsfaglige fagblok (oplistet over forsøgsprøve-felt nr. 1)

2) felt nummer to skal anvendes, hvis forsøgsprøven erstatter et fag fra den naturvidenskabelige fagblok (oplistet over forsøgsprøve-felt nr. 2) 

På billedet herunder, ses forsøgsprøver i den kategori der hedder FP9, prøvefag til udtræk

4) Kontroller resuméet og vælg næste indberetning

Kontroller oprettelsesresuméet

Hvis du opdager fejl, skal du gå tilbage og rette dem. Hvis alle oplysninger er korrekte, klik på 'Indberet'.

(afkryds) Karaktererne eller beviset er nu indberettet

Hvis den næste elev du vil indberette går i samme klasse, tryk på knappen "Ny oprettelse - Elev fra samme klasse"

Derved genanvendes fællesoplysningerne så du ikke behøver taste dem ind igen, og du kommer direkte til Elevoplysninger. Hvis du skal videre til næste klasse, kan du blot trykke "Ny oprettelse".

Billedet viser markering ved knappen Ny oprettelse - Elev fra samme klasse

Vejledning til rettelser eller sletning af indberettede beviser og karakterer

Rettelser til karakterer og beviser

Hvis der tidligere er indberettet en eller flere karakterer, som I ønsker at ændre, skal den manuelle indberetning foretages igen, hvorved karaktererne bliver opdateret.

Hvis du ønsker at ændre et bevis, foregår det ved at du sletter det eksisterende bevis, og herefter indberetter et nyt - se fremgangmåde herunder.

Hvis der tidligere er overført karakterer via et elevadministrativt system, er det ikke muligt at indberette manuelt. Benyt i stedet det elevadministrative system igen, til at overføre nye oplysninger.

Slet karakterer/bevis, som er indberettet manuelt

Hvis du indberetter manuelt i Karakterdatabasen.dk og gerne vil slette en karakter eller et bevis, skal du følge nedenstående fremgangsmåde. 

  1. Log på karakterdatabasen.dk
  2. Vælg fanen 'Opslag' 
  3. Vælg karakterer eller bevis under 'Opslag'
  4. Søg elev frem via CPR-nummer
  5. Markerer med flueben i højre side, hvilke der skal slettes
  6. Tryk på knappen 'Slet valgte karakterer/bevis' i bunden til højre
  7. Ved pop-up vindue skal du godkende sletning med tryk på knappen 'Slet karakterer/bevis'.

Herefter er karakterer/bevis slettet. Drejer det sig om beviser, kan nye beviser indtastes/indsendes efterfølgende.

Billedet i det nedenstående viser et eksempel på sletning af karakterer:

Billedet viser et eksempel på sletning af karakterer, hvor der kan foretages en søgning på det, du ønsker at slette.

Knappen Slet karakterer

Nedenstående billede viser pop-up vinduet, der fremkommer ifm. at sletningen skal godkendes ved tryk på knappen 'Slet karakterer' (trin nr. 7).

På billedet ses det pop-up vindue og heri knappen Slet karakterer, som du skal trykke på for at godkende sletning.


Indberetter du fra et administrativt system?

OBS: Hvis du indberetter fra et administrativt system, skal du altid slette via dit eget system.



Se video-eksempel


STIL arbejder løbende med videreudvikling af Sprogvurdering.dk og fra november 2022, er der nye funktioner til både kommunalt ansatte og ansatte på skoler og i dagtilbud. De nye funktioner er centreret omkring at give bedre muligheder for at arbejde med data på både individ- og gruppeniveau.

Nye datavisninger

De nye datavisninger dækker tre niveauer:

  • Kommunalt niveau: Her vises samlede sprogvurderingsresultater for hele kommunen fordelt på sprogvurderingens to dimensioner (førskriftlige og talesproglige færdigheder), samt for de enkelte deltest, som sprogvurderingerne består af. Du får også vist de samlede resultater for de enkelte daginstitutioner, enheder i daginstitutioner, dagplejen og skoler i kommunen. Derudover kan du få et overblik over, hvor mange børn i kommunen, der er sprogvurderet.
  • Skole-/dagtilbudsniveau: Her vises de samlede resultater for den enkelte daginstitution, enhed i daginstitution, den enkelte dagpleje/den enkelte skole svarende til de data, der vises på kommunalt niveau.
  • Børne/elevniveau: Her vises en oversigt over hvert enkelt barns sprogvurderingsresultater med visualisering af progression i de tilfælde, hvor der er foretaget flere sprogvurderinger af barnet i forskellige aldre, både på de overordnede dimensioner (førskriftlige og talesproglige færdigheder) og i de enkelte deltest.

Login for kommunale brugere

Som noget helt nyt bliver det nu også muligt for kommunale brugere at logge ind på Sprogvurdering.dk og få adgang til data for hele kommunen. Denne nye mulighed erstatter den tidligere løsning, hvor kommunalt ansatte skulle tilknyttes igennem institutionernes administrative system, for at kunne se data på den enkelte institution.

Når man logger ind som kommunebruger, skal man bruge NemID/MitID medarbejdersignatur med tilknyttet CPR-nummer. Medarbejdersignaturen skal oprettes af kommunens Nemlogin administrator, som også skal tildele kommunebrugeren de relevante rettigheder. Rettighederne svarer til den rolle, brugeren skal have. Der kan vælges mellem 2 forskellige rettigheder:

  • Ansvarlig for sprogvurdering (testansvarlig): Benyttes af de personer i kommunen, som foretager sprogvurdering af børn og/eller har et arbejdsbetinget behov for at kunne tilgå sprogvurderingsresultater for det enkelte barn/den enkelte elev.
  • Ansvarlig for opfølgning på data (Opfølgningsansvarlig): Benyttes af de personer, som arbejder med statistik, rapportering og politikerbetjening i kommunen, og som ikke har et arbejdsbetinget behov for at kunne tilgå navne og cpr-numre på børn, der er sprogvurderet.

Når medarbejdersignaturen har fået tildelt en rettighed, er man klar til at logge på.

Vejledninger og support

Find mere hjælp og information om de udstillede data i STILs Vejledninger om Sprogvurdering.

Ved tekniske spørgsmål kontakt supporten ved Styrelsen for it og læring skriftligt via webformular, eller på telefon 70 21 21 55

Introduktion

STIL har i november 2022 lanceret en ny udgave af Ordblindetesten på ordblindetest.dk. I den forbindelse er der ændringer i hvordan man logger ind.

Alle personer med et privat MitID eller et Unilogin kan logge ind på ordblindetest.dk, og kommer ind med rollen Testtager.

Den følgende vejledning er henvendt til Testvejledere der sammen med en elev/studerende/borger skal gennemfører den Nationale Ordblindetest, og gennemgår de rettigheder man som Testvejleder skal bruge, for at komme ind med rollen Vejleder


Helt overordnet er der tre ting, der afgør om man kan logge ind som vejleder:
  1. En brugerrolle i Unilogin 
  2. MitID Erhverv 
  3. En rettighed i NemLog-in


Det er som udgangspunkt medarbejdere i din egen organisation, der skal tildele dig alle ovenstående tre ting.

Vi anbefaler derfor at du viser denne vejledning du finder på denne side til din IT-ansvarlige eller ledelse, så de kan hjælpe dig videre.

Hvis I har brug for yderligere vejledning om de specifikke rettighedskrav for ordblindetest.dk, er I meget velkomne til at kontakte supporten på 7021 2156 eller via skriftlig kontaktformular.

1: Dit Unilogin

Du skal være oprettet i Unilogin og tilknyttet med rollen lærer, leder eller ledelse på de institutioner, du skal have adgang til.

Det er den enkelte skole som sørger for denne tilknytning, via skolens eget administrationssystem. Det er typisk administrationen der styrer dette.

Hvis du har haft benyttet den tidligere version af ordblindetesten, og der ikke er sket nogen ændringer i din Unilogin-tilknytning siden da, er det meget sandsynligt at du allerede har den brugerrolle du skal have.

2: Dit MitID Erhverv

Som testvejleder logger man på Ordblindetesten med et MitID erhverv.

Det er ikke muligt at logge ind som vejleder med Unilogin eller med privat MitID.

3: Din rettighed i NemLog-in

For at kunne logge ind og tilgå ordblindetestrapporter skal man have rettigheden: ”Ordblindetesten: Ret til at vejlede”. Det er din institutions NemLog-in brugeradministrator der kan tildele dig denne rettighed, men du kan også selv finde den og anmode om at få rettigheden, via https://erhvervsadministration.nemlog-in.dk/ eller MitIDerhverv.dk

Du vælger 'Rettigheder' > 'Få flere rettigheder' > ruller hen til kategorien 'Uddannelse og prøver'> trykker på '> ikonet på højre side' ruller ned til bogstavet 'O'.

Rettigheden skal begrænses til p-nummeret for den institution, du er ansat på. Den må ikke gælde for hele organisationen. Dette kan din brugeradministrator styre under tildelingen, men hvis du selv anmoder om at få rettigheden, bør du gøre din brugeradministrator opmærksom på dette krav via kommentar feltet.

Sådan ser du om din rettighed allerede er begrænset til jeres P-enhed

Hvis du allerede har fået tildelt den korrekte rettighed, men du stadig har problemer med at logge ind som vejleder, kan du selv se om din rettighed er begrænset til en p-enhed eller ej.

  1. Gå til mitid-erhverv.dk
  2. Klik de tre streger ved 'Menu' i højre side.
  3. Vælg Log på MitID Erhverv' med dit MitID
  4. Under 'Stamdata' kan man trykke 'Rettigheder”. Under kolonnen ”Organisationsenhed” kan du se om din rettighed 'Ordblindetesten - ret til at vejlede' er begrænset til en p-enhed.

Lokal IDP

Som alternativ til MitID Erhverv kan man have et Lokalt IDP-login (for eksempel et særligt kommunalt login).

Det er din organisations eget ansvar at disse loginløsninger virker.

Uanset om du bruger Lokal IDP eller MitID Erhverv, skal du bruge den samme NemLog-in rettighed som alle andre vejledere.

Særligt for kommunalt ansatte

Er du ansat i den kommunale forvaltning skal du have rettigheden ”Ordblindetesten: Ret til at vejlede” uden begrænsning til en organisationsenhed. Det vil sige at rettigheden skal gælde for hele kommunens CVR-nummer.

Derudover er det også nødvendigt at være tilknyttet i Unilogin med rollen lærer, leder eller ledelse på hver enkelt af de institutioner, hvor du skal have adgang til rapporterne.


Yderligere vejledning og support

Du finder alle vejledninger til Ordblindetesten her på viden.stil.dk

Har du brug for yderligere hjælp, kan du kontakte supporten på 7021 2156 eller via skriftlig kontaktformular.