A-numre for dagtilbud lukkes

Dagtilbud registreret med både A- og G-nummer skal konsolideres så hurtigt som muligt

Et A-numre har typisk været anvendt som institutionsnøgle i de tilfælde, hvor I har oprettet en aftale med en leverandør om benytter Unilogin fx for at få adgang til materialer eller tjenester på dagtilbudsområdet. A-nummer er en ældre institutionsnøgle til institutioner uden for Institutionsregisteret. Med Dagtilbudsregisterets idriftsættelse skal anvendelsen af disse nøgler med tiden udfases.

I skal være opmærksomme på følgende:

  • A-numre udfases senest 1/1-2021, fordi I skal begynde at bruge G-numrene fra Dagtilbudsregisteret. I kan se alle G-numre i det nye Dagtilbudsregister her: https://dagtilbudsregister.stil.dk/
  • I skal danne jer overblik over, hvilke aftaler I har med leverandører, som anvender et A-nummer hos jer.
  • I skal orientere jeres leverandør om, at de skal overgå til et nyt G-nummer i Dagtilbudsregisteret.

Tilslutningsaftaler:

Det frarådes at oprette tilslutningsaftaler baseret på et A-nummer da disse udfases.

Det er derfor vigtigt, at alle nye aftaler med leverandører oprettes med udgangspunkt i det rigtige institutionsnummer fra Dagtilbudsregisteret.


For yderligere spørgsmål kan I henvende jer til STILs support.

Dagtilbudsregisteret er nu sat i drift

Dagtilbudsregisterset er relevant for bl.a. Unilogin, som kommunerne vil bruge som login til AULA på dagtilbudsområdet.

Det er vigtigt, at Dagtilbudsregisterets indhold for den enkelte kommune stemmer overens med den organisering kommunen har på dagtilbudsområdet. Det vil sige, at den organisering, som kommunen har valgt, skal afspejles i Dagtilbudsregisteret. Det kan således være, at der skal foretages rettelser i forhold til de nuværende oplysninger (fra Danmarks Statistik pr. 1/8-2019).

Dagtilbudsregisteret er tilgængeligt for ændringer via de systemgrænseflader, som er udviklet til registeret. Ændringer i registeret kan kun ske via disse grænseflader og fra de administrative systemer - til vedligehold af Dagtilbudsregisteret - som kommunen har valgt. Det er derfor meget vigtigt at rettelserne sker i tæt dialog mellem kommunerne og leverandørerne.

For nuværende fremgår individuelle dagplejere ikke i Dagtilbudsregisteret, men målsætning er, at de på sigt vil blive omfattet.

Læs mere om dagplejere i Dagtilbudsregisteret

Dagtilbudsregisteret omfatter offentlige og private dagtilbud i på førskoleområdet (herunder vuggestuer, børnehaver og dagplejere). Derudover omfatter det også fritidshjem/klubber.

Registeret kan modtage og udstille data vedr. disse institutioner og dermed bla. danne grundlag for Dagtilbudsportalen. Import og Eksport til Dagtilbudsregisteret sker via system-til-system tilslutning.

Dagtilbudsregisteret udsteder - ved oprettelse af en relevant institution - et unikt institutionsnummer til videre brug i sektoren. Af anvendelser kommer fx oprettelse og vedligehold af institutioner og disses brugere i Unilogin og derfra i Aula.

Børne- og Undervisningsministeriet ejer Dagtilbudsregisteret.

Styrelsen for It og Læring (STIL) udvikler og driver Dagtilbudsregisteret og tilhørende tekniske import-/eksportgrænseflader.

Læs mere om Dagtilbudsregisteret

Det læser andre om