Alle elever, der skal tage en digital prøve i testogprøver.dk, skal først bookes til prøven. Nedenfor kan du læse hvordan du booker elever og klasser i testogprøver.dk.
Teknisk set kan en prøve bookes frem til og med det tidspunkt, hvor den tidligst kunne være blevet færdig - altså indtil starttidspunktet plus prøvens varighed.
Eksempel: Hvis en prøve har en varighed af 1 time, og efter planen skulle starte klokken 9:00, vil det være muligt at booke den indtil senest klokken 10:00. Herefter er prøven ikke længere tilgængelig.
For prøver der består af flere dele, er det varigheden af første delprøve, der sætter grænsen for hvor længe man kan booke.
Eksempel: Hvis en prøve skal starte klokken 9:00, og består af to dele som begge varer 1/2 time, vil det være muligt at booke den indtil senest klokken 9:30, som er det tidspunkt hvor den første delprøve tidligst kunne være blevet færdig. Herefter er prøven ikke længere tilgængelig.
Har du brug for yderligere hjælp til at booke, kan du trykke på ?-tegnet (spørgsmålstegnet) på bookingsiden.
- Vælg hvilken prøvetermin og prøve, du ønsker at booke til. Som eksempel bookes der nedenfor til FP9 Engelsk i vinterprøve-terminen.
- Vælg derefter de elever, der skal bookes til prøven. Her er der flere valgmuligheder:
- Vælg en årgang – du kan booke en hel årgang ved at sætte flueben ved siden af klassetrinnet
- Vælg en klasse – du kan vælge en hel klasse ved at sætte flueben ved siden af klassenavnet
- Vælg enkelte elever – du kan folde en klasse ud ved at trykke på + (plus-ikonet) til højre for klassens navn. Her kan du sætte flueben ved enkelte elever, der skal bookes til prøven:
- Til sidst skal du vælge et navn på din booking. Du kan enten vælge det foreslåede navn, eller lave et bookingnavn selv.
Når alle trin er gennemført, afsluttes bookingen ved at trykke på 'Næste'. Du får efterfølgende vist en bekræftelse på din booking.
Ofte stillede spørgsmål
-
Page:
-
Page:
-
Page:
-
Page:
-
Page:
-
Page:
Ring på telefon
7021 2155
Mandag - torsdag
08.00 - 16.00
Fredag
08.00 - 14.00
I ferieperioder vil åbningstiderne være justeret.