Det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på, at en dataaftale ikke er det samme som en databehandleraftale. Se eventuelt artiklen 'Hvad er en databehandleraftale?' for yderligere information om databehandleraftaler.

I tilslutning.stil.dk kan en institution modtage en forespørgsel om at indgå en dataaftale med en udbyder/leverandør - en dataadgangsanmodning. For at udbyderen/leverandøren har adgang til institutionens data, skal dataadgangsanmodningen godkendes. Du kan finde hjælp til godkendelse af dataadgangsanmodninger i vejledningen 'Godkend eller afvis en anmodning om dataadgang' via dette link.

Hvem anmoder om dataadgang?

  • Virksomheder, der leverer digitale læremidler, som fx forlag og bibliotekssystemer.
  • Kommuner, der anmoder deres egne kommunale institutioner for at levere brugerunderstøttede IT-systemer som eksempelvis AULA, O365, adgang til lokale netværk mm.
  • Driftsfælleskaber, der skal styre brugeroprettelser og adgange til eksterne systemer.