For SOP, SRP og EOP kan skolen ændre fagene indtil startdatoen for opgaven. Dette kan påvirke valget af ekstern bedømmer. En bedømmer kan også være forhindret i at deltage i den mundtlige eksamen, hvorefter der skal skiftes bedømmer, så den nye bedømmer får adgang til det skriftlige materiale. Du kan skifte bedømmere i Netprøver.dk ved at følge nedenstående vejledning.

Fremgangsmåde - sådan ændrer du en ekstern bedømmer på SOP, SRP og EOP

Billedet viser knappen Ret bedømmere på Netprøver.dk.

  • Knappen 'Ret bedømmere' gør det muligt at skifte ekstern bedømmer. Ved tryk på knappen, forsvinder knappen, og der kommer i stedet en 'Skift' knap ud for den eksterne bedømmer:

På billedet ses Skift knappen, der findes ud for den eksterne bedømmer.

  • Knappen 'Skift' åbner et pop-up vindue, hvor du skal bekræfte, at du vil ændre den eksterne bedømmer:

Billedet er en visning af den advarselsboks, der fremkommer, hvor man skal bekræfte, at man ønsker at skifte bedømmer.

  • Hvis du accepterer dette, kommer et nyt pop-up vindue frem, hvor du kan fremsøge den nye eksterne bedømmer:

Billedet viser vinduet Fremsøg bruger, herunder søgefeltet, der bruges til at fremsøge en ekstern bedømmer.

  • Her kan du søge efter den nye eksterne bedømmer ved at vælge bedømmelsesinstitutionen og en søgetekst, der søger brugernavnet og mailadressen til brugerne på den valgte institution
  • Det er muligt at søge og vælge blandt de bedømmere, der er registreret med den valgte institution som hjeminstitution:

På billedet ses feltet Vælg Hjeminstitution, der giver mulighed for at søge blandt bedømmere registreret med institutionen som deres hjeminstitution.

  • Efter at have fundet og valgt bedømmeren, skal du vælge hvilket fag, bedømmeren skal have. Det gør du i feltet 'Fag' under den eksterne bedømmer, hvor der med rød skrift står 'Du skal vælge bedømmerfag':

Billedet viser feltet Fag, hvor du skal vælge det fag, bedømmeren skal have.

  • Hvis faget for den eksterne bedømmer og den interne bedømmer er det samme, vises en pop-up advarselsboks:

På billedet ses den advarselsboks, der fremkommer, hvis du har valgt det samme fag for den interne og den eksterne bedømmer.

  • Bemærk: Hvis din institution efterfølgende sender oplysninger om ændret bedømmer til Netprøver.dk fra XPRS via det studieadministrative system, så anvendes bedømmeren, der kommer fra XPRS.