Skolen indberetter til XPRS, hvilket gør, at der læses stamdata fra XPRS ind i Netprøver.dk.

Inden at større ændringer - f.eks. sletning af prøvehold - bliver synlige i Netprøver.dk, skal du godkende dem. Du godkender indlæsningen fra XPRS ved at følge nedenstående fremgangsmåde.

Fremgangsmåde - sådan godkender du indlæsninger fra XPRS

1. Vælg fanen 'Administration'

2. Vælg fanen 'Ændringer fra XPRS'

3. Vælg om du vil godkende eller afvise de enkelte dele af indlæsningen ved at trykke på enten knappen 'Afvis' eller knappen 'Godkend':

Billedet viser de to faner Administration og Ændringer fra XPRS samt knapperne Afvis og Godkend.


Eksempel A: Godkend sletning af et prøvehold

Du vil godkende, at et prøvehold er blevet slettet, så du trykker på knappen 'Godkend' (1). Du får en advarsel, som du skal tage stilling til. Hvis du er indforstået med, at prøveholdet og tilhørende data slettes i Netprøver.dk, og at prøveholdet forsvinder fra oversigten over slettede prøvehold i XPRS, skal du markere 'Udfør sletning af prøvehold <prøveholdets navn>' (2), og derefter trykke på knappen 'Udfør' (3). Dermed godkender du sletningen af det pågældende prøvehold i Netprøver.dk:

Billedet viser processen for at godkende en sletning af et prøvehold via trin 1 til 3.

Eksempel B: Afvis sletning af et prøvehold

Du vil afvise, at et prøvehold bliver slettet, så du trykker på knappen 'Afvis' (1). Du får en advarsel, som du skal tage stilling til. Hvis du er indforstået med:

  • At prøveholdet forbliver aktivt i Netprøver.dk, selvom det et slettet i XPRS
  • At prøveholdet forsvinder fra oversigten over slettede prøvehold i XPRS, og
  • At prøveholdet herefter skal slettes manuelt, hvis det ønskes slettet, skal du markere 'Udfør afvis sletning af prøvehold <prøveholdets navn>' (2), og derefter trykke på knappen 'Udfør' (3). Dermed afviser du sletningen af det pågældende prøvehold i Netprøver.dk:

Billedet viser processen for at afvise en sletning af et prøvehold via trin 1 til 3.


Hvis du får en meddelelse om, at et prøvehold er slettet fra Netprøver.dk, betyder det samtidig, at det er slettet fra XPRS. Når det er slettet fra XPRS, er der ikke længere tilknyttet bedømmere til prøveholdet. Hvis sletningen er en fejl, skal du derfor foretage en ny indberetning til XPRS for at få tilknyttet bedømmere. Herefter vil prøveholdet - inklusiv bedømmere - blive indlæst til Netprøver.dk igen.

  • Endelig kan du trykke på knappen 'Reload', hvorved du manuelt kan hente de stamdata, der er sendt fra XPRS siden den seneste automatiske indlæsning fra XPRS, og således endnu ikke er indlæst. Du kan benytte denne mulighed, hvis du ikke kan vente på den næste automatiske indlæsning fra XPRS:

Billedet viser knappen Reload, der bruges til at hente stamdata manuelt.