De indlæste prøvehold fra XPRS indeholder ikke oplysninger om, hvilket lokale prøverne skal foregå i. Hvis du ønsker det, kan du manuelt registrere lokale for de enkelte prøvehold.

Fordelen ved at registrere, hvilket lokale prøveholdene skal til prøve i, er, at det efterfølgende giver mulighed for at filtrere på lokale og se listen over de elever, der er i et givent lokale.

Fremgangsmåde - registrer et lokale på et prøvehold

  • Fremsøg det prøvehold, du vil registrere et lokale på, og åbn skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om prøveholdet
  • Tryk på pilen i feltet ud for 'Lokale', og en drop-down liste over de af skolens lokaler, som er registreret til brug ved skriftlige prøver, folder sig ud:

Billedet viser feltet ud for Lokale, hvor du finder pilen, som bruges til at registrere et lokale på et prøvehold.

  • Klik på det lokale, prøven skal foregå i:

Billedet viser pilen ud for feltet Lokale, som bruges til at registrere et lokale på et prøvehold.

  • Oplysningen bliver automatisk gemt i Netprøver.dk.