Nyeste Version 5.19 - 3. april 2024 - se øvrige releasenotes her.

Udvidelser

Uddannelsesaftale: Bedre visning af påbygning på aftalevisning

Den indtastede varighed af hhv. erhvervsrettet og studierettet påbygning, samt hvorvidt påbygningen forlænger aftaleperioden, vises nu på uddannelsesaftalen.

Elevoverblik: Vis hvilke aftaledokumenter feltændringer stammer fra

I feltændringsmodalen for hhv. uddannelsesforløb og lærepladsforhold, vises der nu sammen med datoen for feltændringerne, hvilke aftaledokumenter der ligger til grund for dem.

Fejlrettelser

Aftaleoversigt: Aftaler på lastvognsmekaniker kan ikke fremsøges

Skoler oplevede, at når man valgte "Lastvognsmekaniker (93)" i søgefeltet "Uddannelse", på enten elevoversigt eller aftaleoversigt, blev der i stedet søgt på "Lastvognsmekaniker (1245)", hvor det faktisk burde være muligt at søge på begge CØSA-formål. Fejlen er nu rettet.

Tillæg: Fejl ved gem og næste i trin 6. Udstationering

Nogle skoler oplevede, at der ved ændring i udstationering på et tillæg, opstod en fejl når man klikkede på "Gem og næste". Fejlen er nu rettet.

Uddannelsesaftale: Skolens rettelse af påbygning afspejles ikke i feltændringer og elevoverblik

Nogle skoler oplevede, at der ved rettelser til påbygning på en underskrevet uddannelsesaftale, ikke blev vist blå ændringsmarkeringer på opsummering, visning og elevoverblik. Fejlen er nu rettet.

Uddannelsesaftale: Redigering af kort aftales omfang giver en fejl

Skoler oplevede, at der ved redigering af trin "5. Aftalens omfang" på korte aftaler, oprettet fra aftaleoversigten, kom en fejl ved klik på "Gem og næste". Fejlen er nu rettet.

Søg læresteder: På nogle virksomheder vises godkendelse på "Ukendt speciale"

På nogle virksomheder oplevede skoler, at der på fanen "Godkendelser" blev vist godkendelser på "Ukendt speciale". Fejlen er nu rettet.

Kendte fejl

Registrering af lærepladsforhold er under udvikling. Der er registreret en række ønsker, fejl og forbedringer. Disse kan ses på viden.stil.dk

Releasedato 3. april 2024