Det er muligt at sende en uddannelsesaftale til en anden skole, uanset hvilken status aftalen har. Den modtagende skole får en mail om, at aftalen er modtaget, og den vil fremgå af skolens aftaleoversigt. Samtidig sendes mail til virksomhed og elev med orientering om, at aftalen er overdraget til anden skole. Når aftalen er sendt til anden skole, kan aftalen ikke længere fremsøges hos den afsendende skole.

Hvis aftalen, der sendes til anden skole, er registreret i EASY-P, skal arkivskolen manuelt ændres jf. EASY-P vejledning om registrering af ordinære aftaler.