Indgåelse af uddannelsesaftale på Lærepladsen.dk

Hvis du og en virksomhed er blevet enige om at starte en oplæring har I mulighed for at indgå en uddannelsesaftale på Lærepladsen.dk. Uddannelsesaftaler kan have forskellige længder. Det er virksomheden, som opretter uddannelsesaftalen, som efterfølgende sendes til din skole og til din underskrivning. Uddannelsesaftaler skal senest være underskrevet på startdatoen for aftalen. 

Hvis du er under 18 år skal din forælder/værge også underskrive aftalen, for at den er gældende. 

Uddannelsesaftalens flow

Du modtager sms/e-mail når du skal foretage dig noget ifm. udfyldelse og underskrift af uddannelsesaftaler, som indgås på Lærepladsen.dk. 

Tillæg til uddannelsesaftale

Når du har indgået en uddannelsesaftale med et lærested kan I blive enige om at lave et tillæg. Det er lærestedet eller din skole, som igangsætter processen i forbindelse med tillægget til uddannelsesaftalen. Tillægget skal både underskrives af dig og lærestedet, og hvis du er under 18 år skal dine forældre/værge også underskrive. Både du og eventuelt dine forældre/værge vil modtage sms/mail når tillægget skal underskrives.

Ophævelse af uddannelsesaftale

Uddannelsesaftaler kan ophæves på Lærepladsen.dk. Det er lærestedet eller din skole, som igangsætter processen i forbindelse med ophævelsen af en uddannelsesaftale. Ophævelsen skal både underskrives af dig og lærestedet, og hvis du er under 18 år skal dine forældre/værge også underskrive. Både du og eventuelt dine forældre/værge vil modtage sms/mail når ophævelsen skal underskrives.

Ved ophævelse af en uddannelsesaftale er virksomheden forpligtet til at give en ´Erklæring om delvist gennemført oplæring´.

Har du brug for mere hjælp?

Som elev/studerende skal du kontakte din skole for at få hjælp til systemet. Se kontaktoplysninger på din skoles hjemmeside.