Opret profil og gør den synlig

Fremgangsmåde:

Log ind og vælg ’Opret profil’ på ’Min side’.


  • Accepter vilkår

Når du har læst teksten, skal du klikke ’Accepter’ og ’Gem og næste’ nederst på siden. Du får først adgang til at udfylde profilen, når du har accepteret vilkårene.


  • Kontaktoplysninger og jobagent

Du skal angive din e-mailadresse for at gøre din profil synlig. Når du har skrevet din e-mailadresse, sendes der en e-mail til dig med en firecifret kode, som du skal skrive i ’Indsæt verifikationskode’. Koden giver sikkerhed for, at det er den rigtige e-mailadresse, der er angivet. 

Feltet ’Telefonnummer’ er frivilligt og anvendes, hvis du ønsker at modtage en SMS, når din profils synlighed er ved at udløbe/er udløbet.

Du skal angive din adresse for at gøre din profil synlig. Det er din egen adresse, du skal angive. Din adresse bruges til at vise dig læresteder og stillingsopslag, der er tæt på din bopæl.

Tilmelder du dig Jobagenten, modtager du en e-mail hver gang, der kommer et nyt stillingsopslag på Lærepladsen.dk, som passer til de lærepladsønsker, du har angivet i din profil. Det er også her, du kan framelde dig Jobagenten. Med Jobagenten overser du ikke relevante stillingsopslag og da du får besked med det samme, har du god tid til at skrive din ansøgning.


  • Lærepladsønsker

Angiv mindst én uddannelse, som du ønsker læreplads indenfor. Når du klikker ’tilføj lærepladsønske’ tilføjes ønsket til din profil og der kommer en ny linje frem, hvor du kan skrive det næste lærepladsønske. Ønskerne sorteres efter CØSA-nummer og er altså ikke en prioriteret liste.


  • Beskriv dig selv

Din overskrift og beskrivelse er det, der fremhæves for virksomhederne, når de vises en liste af mulige lærlinge på Lærepladsen.dk. Det er derfor vigtigt, at du gør dig umage med at udfylde dem.


  • Synliggør profil

Vær opmærksom på, at der er lovkrav om, at du har en synlig profil, hvis du ikke har en uddannelsesaftale. Det er derfor vigtigt, at du gør din profil synlig og forlænger synligheden, når den er ved at udløbe. Kontakt din vejleder for mere information om kravene om profilsynlighed.

 

  • Opsummering

Under ’opsummering’ kan du se, om du mangler at udfylde felter og kontrollere, at felterne er udfyldt korrekt. Du kan klikke ’Rediger’ ud for hvert trin, for at tilføje/ændre oplysninger. 


Slet profil
  1. Klik på fanen ’Indstillinger’
  2. Klik på ’Rediger’ under ’Administrer profil’
  3. Du får nu mulighed for at klikke ’Slet profil’, men vær opmærksom på, at alle informationer slettes og at du ikke opfylder kravene om synlig profil.
Tilknyttet forkert skole

Elever er tilknyttet den skole, der er registreret som kontaktskole for eleven i skolens administrative system. Hvis du er elev, og ønsker at få ændret den skole, som du er tilknyttet, skal du henvende dig til skoleoplæringscenterets administration på den skole, hvor du ønsker at være tilknyttet fremover. Skolen kan hjælpe dig med at ændre din kontaktskole.

Forlæng din profils synlighed

Din profils synlighed udløber automatisk efter tre måneder, hvis du ikke forlænger den. 30 dage før profilens synlighed udløber, kan du forlænge synligheden og syv dage før, modtager du en mail/sms herom.

Fremgangsmåde:

  1. Gå ind på ’Min side’
  2. Klik på ’Forlæng synlighed’ i ’Min profil’
  3. Din profil er nu synlig de næste 3 måneder
Få vist din profil som virksomheder ser den

For at være sikker på, at din profil ser ud som du ønsker det, kan du få vist din profil, som virksomhederne ser den. Det kan du gøre sådan:


  1. Tilgå ’Min Side’
  2. Klik på ’Rediger profil’ i den blå boks ’Min profil’
  3. Klik nu på knappen ’Vis profil’ øverst til højre
  4. Du får nu vist din profil, som andre ser den

 

Virksomhederne kan ikke se dit navn eller dine kontaktoplysninger, da du skal have mulighed for at være anonym. Virksomhederne kan dog sende dig en besked via Lærepladsen.dk, som videresendes til din e-mailadresse.

Bliv kontaktet af virksomheder på Lærepladsen.dk

Når du har gjort din profil synlig, kan den ses af alle virksomheder, der logger ind på Lærepladsen.dk.

Virksomhederne kan ikke se dit navn eller dine kontaktoplysninger, men de kan skrive en besked til dig på Lærepladsen.dk, som videresendes til din e-mailadresse. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med, om du får en e-mail fra Lærepladsen.dk. Du kan også finde beskeden fra virksomheden i din søgelog og din vejleder på skolen kan se, at du er blevet kontaktet af en virksomhed.

Sådan svarer du virksomheden

Det er vigtigt, at du husker at svare virksomheden, da virksomheden venter på at høre fra dig. Du kan ikke besvare den e-mail, du får fra Lærepladsen.dk, men du skal i stedet se i selve beskeden fra virksomheden, om det er angivet, hvem du skal kontakte og hvordan. Står der ikke noget i beskeden, skal du skrive en e-mail til den kontaktperson, der er angivet i e-mailen. Du kan altid spørge din vejleder på skolen om hjælp til, hvordan du starter samtalen med virksomheden.

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for mere hjælp?

Som elev/studerende skal du kontakte din skole for at få hjælp til systemet. Se kontaktoplysninger på din skoles hjemmeside.