Lærlingeoversigt

Få overblik over virksomhedens nuværende og kommende lærlinge vha. Lærlingeoversigten:

Klik på ”Lærlingeoversigt” på forsiden. Her kan du bl.a. se, om lærlingen er i virksomhed eller skole, samt se hvornår eleven skal noget andet. Du kan også hente informationer ud i et regneark ved at klikke på ”Hent som regneark” ovenover oversigten.

Lærlingens fravær og skoleophold hentes ikke ud i regnearket, men ses ved at klikke på lærlingens navn på oversigten.

Fraværsoversigt

På Lærepladsen.dk kan du se dine lærlingens fravær under skoleophold gennem hele deres ansættelsesperiode, samt i 30 dage efter uddannelsesaftalens slutdato.

Du kan få indblik i dine lærlinges fravær på flere måder:

  1. Tilmeld dig beskeder om fravær
  • Klik på menupunktet ”Fraværsbeskeder”
  • Vælg straksbesked og/eller opsummering af fravær

Straksbesked om fravær

  • Straksbesked sendes senest 30 minutter efter, at fraværet er registreret på erhvervsskolen
  • Straksbesked sendes kun for fravær på samme dag, som det registreres. Det betyder, at hvis erhvervsskolen registrerer fravær dagen efter, at lærlingen har været fraværende, modtager du ikke en straksbesked
  • Der sendes kun én besked pr. lærling. pr. dag. Hvis lærlingen er fraværende i efterfølgende lektioner samme dag, vil dette fravær indgå i opsummeringen (se nedenfor) og i fraværsoversigten på Lærepladsen.dk
  • Hvis fraværet senere rettes eller slettes, vil det nyeste registrerede fravær indgå i opsummeringen og i fraværsoversigten på Lærepladsen.dk
  • Fraværsbeskeder sendes fra systemet i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 18.00

Besked med opsummering af fravær

  • Der kan sendes både daglige og ugentlige beskeder med opsummering af fravær
  • Den daglige opsummering sendes om eftermiddagen på dagen for fraværet
  • Den ugentlige opsummering sendes mandag morgen for den foregående uges fravær
  • Såvel daglige som ugentlige opsummeringer sendes kun pr. mail
  • Det samlede fravær fremgår altid af fraværsoversigten på Lærepladsen.dk


2.  Hent fraværsoversigt i et regneark

  • Klik på ”Fraværsoversigt”
  • Vælg den periode, du vil se fravær for: Skriv selv datoerne eller klik på kalenderen og vælg datoer
  • Vælger du ikke en periode, vises fravær for den seneste måned
  • Klik på download-ikonet i højre side for at hente et regneark med fravær for den valgte periode


Skoleophold

På Lærepladsen.dk kan du se de skoleophold, som skolerne har registreret på dine lærlinge; både gennemførte, aktuelle og kommende.
  • Klik på ”Skoleophold” på forsiden
  • Du ser nu de skoleophold, som dine lærlinge er/skal på inden for den aktuelle måned
  • Klik tilbage på pilen for at se gennemførte skoleophold og frem for at se kommende skoleophold
  • Klik ”Hent som regneark” for at få overblik over samtlige registrerede skoleophold for alle dine lærlinge

Udstationering på lærlingeoversigten

På Lærepladsen.dk fremgår det på lærlingeoversigten for den enkelte virksomhed, hvorvidt en elev er udstationeret.

Nedenfor findes vejledning til udstationerende virksomhed (virksomhed A), og dén virksomhed, som lærlingen er udstationeret til (virksomhed B).

Ønsker du vejledning til hvordan en udstationering registreres af en skole/virksomhed i uddannelsesaftalen, kan du finde vejledning her: Opret en udstationering på en aftale


Vejledning til virksomhed A (som udstationerer lærling)

Sådan ser du på ’Lærlingeoversigten’, at lærlingen er udstationeret til virksomhed B:

  1. Log på Lærepladsen.dk med MitID
  2. Klik på ’Lærlingeoversigt’
  3. Under ’Hvor er lærlingen’ fremgår det, at lærlingen er udstationeret, samt til hvilken virksomhed, lærlingen er udstationeret til.


Sådan finder du perioden for udstationeringen:

  1. Log på Lærepladsen.dk med MitID
  2. Klik på ’Lærlingeoversigt’
  3. Klik på lærlingens navn
  4. Klik på ’Uddannelsesaftale’
  5. Klik på ’Vis aftaledokument’
  6. Gå til punkt ’9. Udstationering’
  7. Her ses hvilken dato udstationeringen er påbegyndt, samt hvornår den ophører


Vejledning til Virksomhed B (som lærlingen er udstationeret til)

Sådan ser du på ’Lærlingeoversigten’, at lærlingen er udstationeret fra virksomhed A:

  1. Log på Lærepladsen.dk med MitID
  2. Klik på ’Lærlingeoversigt’
  3. Under ’Hvor er lærlingen’ fremgår det, at lærlingen er udstationeret, ligesom navnet på den udstationerende virksomhed fremgår


Sådan ser du perioden for udstationeringen: 

  1. Log på Lærepladsen.dk med MitID
  2. Klik på ’Lærlingeoversigt’
  3. Klik på lærlingens navn
  4. Klik på ’Uddannelsesaftale’

Her vises hvilken dato udstationeringen er påbegyndt ved overskriften ’Udstationering’, samt hvornår den ophører under overskriften ’Aftaleperiode’.