Sådan sorterer du i oversigten over prøvehold

For lettere at få overblik over og finde frem til de prøvehold, som du skal tjekke, kan du sortere oversigten. Det kan du gøre ved hjælp af filtrene: 'Prøvetermin', 'Tidsfiltrering' og 'Status'.


  • Eksempel a: Du vil sortere oversigten og finde de prøver frem, som er i sommerterminen 2017: Tryk på pilen i feltet ud for 'Prøvetermin' (1) og vælg filtret 'S 2017' på drop-down listen, der folder sig ud.
  • Eksempel b: Du vil sortere oversigten og finde de prøver frem, som er i gang: Tryk på pilen i feltet ud for 'Status' (2) og vælg filtret 'I gang' på drop-down listen, der folder sig ud:

Billedet viser placeringen af de to filtre Prøvetermin og Status på prøveholdsoversigten.

  • Eksempel c: Du vil filtrere oversigten efter tid: Tryk på pilen i feltet ud for 'Tidsfiltrering' og vælg det filter på drop-down listen, du vil filtrere efter:

Billedet viser placeringen af filtret Tidsfiltrering på prøveholdsoversigten.

  • Ved at vælge 'Deltagerperiode starter' får du mulighed for at angive en periode inden for hvilken, du vil se alle de prøvehold, der starter
  • Du kan også kombinere de tre filtre: 'Prøvetermin', 'Tidsfiltrering' og 'Status'
  • Endelig kan du sortere oversigten ved at trykke på kolonneoverskrifterne:
    • Kolonnerne 'Navn' (dvs. prøveholdets navn), 'Fag', og 'Lokale' sorteres alfabetisk fra A-Z eller Z-A
    • Kolonnerne 'Start' og 'Slut' sorteres efter tidligste/seneste tidspunkt, stigende eller faldende
    • Kolonnen 'Status' sorteres efter, hvor langt prøven er fremskreden
    • Når du sorterer ved hjælp af kolonneoverskrifterne, kan du kun bruge én parameter ad gangen, dvs. enten 'Navn' eller 'Fag' eller 'Lokale' og så fremdeles:

Billedet viser kolonneoverskrifterne på prøveholdsoversigten.


Sådan registrerer du ekstra tid til elever på et prøvehold

Er der elever på et prøvehold, som du skal registrere ekstra tid til, kan du gøre dette på skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om prøveholdet.


  • Tryk først på det prøvehold på fanen 'Prøveholdsoversigt', som du skal ændre i:

Billedet viser et eksempel på et prøvehold på fanen Prøveholdsoversigt.

  • Dette åbner skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om det pågældende prøvehold, hvor du nederst på skærmbilledet finder listen over elever på prøveholdet


  1. Kør musen henover sluttidspunktet for prøven for den elev, du vil give mere tid, tryk på kalender-ikonet, og en kalender åbner sig
  2. For at registrere ekstra tid på prøvens sluttidspunkt for den pågældende elev: Vælg det time-og minuttal, prøven skal slutte for den pågældende elev
  3. Gem oplysningerne ved at trykke på knappen 'Luk' nederst i kalenderen:

Billedet viser hvordan du ændrer sluttidspunkt via kalenderen, der fremkommer.

  • Bemærk, at prøvens sluttidspunkt ikke er ændret for prøveholdet - kun for den pågældende elev. Hvis flere elever skal have ekstra tid, skal sluttidspunktet ændres for hver elev
  • Det er som beskrevet i afsnittet 'Sådan udskyder du start- og sluttidspunkt for prøveholdet' også muligt at udskyde sluttidspunktet for hele prøveholdet.


Sådan registrerer du et lokale på et prøvehold

De fra XPRS indlæste prøvehold indeholder ikke oplysninger om, hvilket lokale prøverne skal foregå i. Hvis du ønsker det, kan du manuelt registrere lokale for de enkelte prøvehold.

Fordelen ved at registrere, hvilket lokale prøveholdene skal til prøve i, er, at det efterfølgende giver mulighed for at filtrere på lokale og se listen over de elever, der er i et givent lokale.

Fremgangsmåde - sådan registrerer du et lokale på et prøvehold

  • Fremsøg det prøvehold, du vil registrere lokale på, og åbn skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om prøveholdet
  • Tryk på pilen i feltet ud for 'Lokale', og en drop-down liste over de af skolens lokaler, som er registreret til brug ved skriftlige prøver, folder sig ud:

Billedet viser feltet ud for Lokale, herunder den pil il feltet, som du skal trykke på.

  • Klik på det lokale, denne prøve skal foregå i:

På billedet ses et eksempel på den drop down liste, der fremkommer.

  • Oplysningen bliver automatisk gemt i Netprøver.dk.


Sådan registrerer du et lokale på en elev

Du kan også registrere et lokale for hver elev. Dette giver dig efterfølgende mulighed for at filtrere på lokale og se hvilke elever, der er i et givent lokale.


  • Nederst på skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om et prøvehold og dets elever, trykker du på pilen ud for den elev, du vil registrere et lokale på:

Billedet viser pilen i kolonnen Lokale, som du skal trykke på for at registrere et lokale på eleven.

  • Du vælger lokalet på drop-down listen:

På billedet ses et eksempel på den drop down liste, der fremkommer.


Ofte stillede spørgsmål

Der er intet indhold med de angivne labels