Alle ændringer, der opdages forud for de skriftlige prøvers begyndelse, skal indberettes til XPRS. Det er vigtigt, at alle prøveholdsændringer foretages i XPRS og kun i XPRS.

Der kan dog opstå særtilfælde, hvor det bliver nødvendigt at oprette et prøvehold eller at foretage ændringer på prøvehold direkte i Netprøver.dk på prøvedagen. De nødvendige handlinger knyttet til et sådant særtilfælde er beskrevet i dette afsnit. Bemærk, at de kun må tages i anvendelse på selve prøvedagen.

Sådan tilføjer du en elev til et prøvehold

Der kan i særlige tilfælde være behov for, at den eksamensansvarlige sætter en elev på et prøvehold i Netprøver.dk - for eksempel hvis det på selve prøvedagen viser sig, at en elev mangler på et prøvehold. Den prøveansvarlige kan også gøre det.

Fremgangsmåde - tilføj en elev til et prøvehold

  • Du åbner det pågældende holds skærmbillede, hvor det nederst er muligt at tilføje elever manuelt
  • Tryk på knappen 'Tilføj elever':

Billedet viser knappen Tilføj elever på Netprøver.dk.

  • Du får nu mulighed for at vælge, om du vil tilføje én elev eller flere elever ad gangen:

Billedet viser vinduet Tilføj elever, hvor du enten kan vælge at tilføje elever en ad gangen eller flere ad gangen.

  • Hvis du kun skal tilføje en enkelt elev, vælger du 'En ad gangen'. Når du begynder at skrive i det blanke felt, vil der fremkomme en liste over alle de elever på skolen, som har denne bogstavkombination i enten navn eller e-mail
    • Du kan også vælge at skrive en elevs fulde navn, og kun den elev vises
  • Bemærk, at hvis eleven ikke er indberettet til XPRS, vil det ikke være muligt at søge eleven frem. Du skal i så fald bede skolens brugeradministrator for Netprøver.dk om at oprette eleven i Netprøver.dk, og først derefter kan du manuelt tilføje eleven til et prøvehold
  • Du tilføjer eleven ved at trykke på Billedet viser plus-ikonet, som bruges til at tilføje elever. (plus-ikonet) ud for elevens navn:

På billedet ses et eksempel på plus ikonet ud for elevens navn. Eleven tilføjes ved tryk på dette ikon.

  • Hvis der er tale om, at flere elever skal tilføjes det samme prøvehold, kan du vælge at massetilføje. Det gør du ved først at vælge 'Flere ad gangen'. Det åbner et nyt skærmbillede, hvor du kan indsætte en liste med bruger-ID’er, separeret med mellemrum, komma eller semikolon. (Med bruger-ID’er menes: E-mail, CPR-nummer og Unilogin ID)
  • Du tilføjer eleverne ved at trykke på knappen 'Tilføj elever':

På billedet ses det hvordan man kan vælge at tilføje flere elever ad gangen ved at indsætte en liste med elever i feltet og afslutte med et klik på knappen Tilføj elever.

Midlertidigt login

Sådan opretter du et prøvehold på prøvedagen

Et særligt tilfælde kan for eksempel være, at det på selve prøvedagen viser sig, at et prøvehold helt mangler på oversigten.

Fremgangsmåde - opret et prøvehold på prøvedagen

  • Tryk på knappen 'Opret prøvehold' på oversigtsbilledet:

Billedet viser placeringen af knappen Opret prøvehold på oversigtsbilledet.

  • Dette åbner et nyt vindue: 'Opret prøvehold', hvor du skal angive følgende fire oplysninger:
  1. Typen af prøve, det drejer sig om. Du vælger fra drop-down listen, som folder sig ud, når du trykker på pilen i feltet ud for 'Type'
  2. Prøveholdsnavnet, du er i gang med at oprette. Dette gør du i feltet 'Prøveholdsnavn'
  3. Prøveterminen for prøveholdet. Tryk på pilen i feltet ud for 'Prøvetermin', og en liste over prøveterminer folder sig ud. Klik på den prøvetermin, denne prøve skal foregå i
  4. Prøveforekomsten for prøveholdet. Når du har valgt en prøvetermin, kan du fra en liste af prøveforekomster vælge én prøveforekomst, som skal høre til prøveholdet. Der vises kun aktive prøveforekomster i listen
    1. Klik på den prøveforekomst, som skal høre til prøven. Du kan i det blanke felt skrive prøveforekomstens navn, og kun den ene prøveforekomst vises på listen over prøveforekomster
  • Til sidst trykker du på knappen 'Opret prøvehold' (5):

Billedet viser hvordan du opretter et prøvehold ved at følge trin 1 til 5.

  • Derefter åbner et skærmbillede, hvor du kan angive grundlæggende oplysninger vedrørende prøveholdet, bl.a.:
    • Hvilket fag prøven omhandler
    • Hvilket lokale, stedprøven skal foregå i:

Billedet viser hvor på siden, du kan angive fag og lokale.

  • Endelig kan du tilføje elever til prøveholdet, som beskrevet i afsnittet 'Sådan tilføjer du en elev til et prøvehold'
  • Oplysninger om prøvens start- og sluttidspunkt samt forventet start for bedømmelse kan ikke ændres ved stedprøver.

Bemærk: Hvis du opretter et prøvehold på prøvedagen, skal dette prøvehold efterfølgende indberettes til XPRS – ellers vil der ikke kunne tilknyttes en censor til prøveholdet. Efter indberetningen til XPRS vil der blive tildelt en censor til det indberettede prøvehold, og det nye indberettede prøvehold inklusiv censor vil blive indlæst af Netprøver.dk.

Der vil nu være to udgaver af samme prøvehold. Det prøvehold, som institutionen selv har oprettet, og hvor eleverne har afleveret deres besvarelser, og det prøvehold, der er oprettet fra XPRS, og hvor der er tilknyttet en censor. Institutionen skal herefter overføre elevernes besvarelser til prøveholdet fra XPRS, således at censor kan tilgå dem.

Sådan aktiverer du et prøvehold

Når alle oplysninger om et prøvehold, som du selv har oprettet, er tjekket og evt. yderligere oplysninger om lokale, ekstra tid m.m. er registreret, skal prøveholdet aktiveres, så det bliver synligt for bedømmere og de elever, der skal til prøven.

  • Når du trykker på knappen 'Aktiver prøvehold' bliver du bedt om at bekræfte, at du vil aktivere prøveholdet:

Billedet viser knappen Aktiver prøvehold på Netprøver.dk.

  • Tryk på knappen 'Bekræft' i den boks, du får op på skærmen:

På billedet ses boksen Bekræft aktivering, hvor du skal bekræfte aktiveringen ved at trykke på knappen Bekræft.

Sådan retter du et prøvehold du selv har oprettet

Hvis et prøvehold på oversigten ikke er korrekt, kan du rette i prøveholdet i Netprøver.dk.

  • Det gør du ved på fanen 'Prøveholdsoversigt' at klikke på det prøvehold, du vil rette:

Billedet viser et eksempel på en prøveholdsoversigt i Netprøver.dk.

  • Derved åbner skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om prøveholdet, og du kan rette de tidligere indlæste eller manuelt oprettede oplysninger:

Billedet viser de grundlæggende oplysninger om prøveholdet, som kan rettes.

Sådan udskyder du Start- og Sluttidspunkt for et prøvehold

Den eksamensansvarlige kan udskyde start- og sluttidspunkter for institutionens prøvehold. Hvis man som prøveansvarlig for et prøvehold vil udskyde start- og sluttidspunkt for prøven, så skal den prøveansvarlige kontakte den eksamensansvarlige, som kan udskyde tidspunkterne i Netprøver.dk, som beskrevet i det følgende.

Start- og sluttidspunktet for prøven er automatisk sat til prøvens officielle start- og sluttidspunkt.

Fremgangsmåde - udskyd start- og sluttidspunkt for et prøvehold

  • For at udskyde prøvens starttidspunkt:
    • Tryk først på kalender-ikonet ud for 'Start', og en kalender åbner sig. For at udskyde tidspunktet for prøvens start: Vælg det time- og minuttal, prøven skal starte
    • Når du udskyder prøvens starttidspunkt, udskydes sluttidspunktet automatisk med samme antal timer/minutter, som prøvens start udskydes med
    • Gem oplysningerne ved at trykke på knappen 'Luk':

Billedet viser hvordan man udskyder start- og sluttidspunkt for et prøvehold ved at angive tiderne i kalenderen, der fremkommer.

  • For at udskyde prøvens sluttidspunkt:
    • Tryk først på kalender-ikonet ud for 'Slut', og en kalender åbner sig. For at udskyde tidspunktet for prøvens slut: Vælg det time- og minuttal, prøven skal slutte
    • Gem oplysningerne ved at trykke på knappen 'Luk'.

Ofte stillede spørgsmål

Der er intet indhold med de angivne labels