Som lokal brugeradministrator har du mulighed for at kontrollere hvilke eksterne systemer, der kan trække ansøgningsdata på institutionens vegne.

En systembruger er en adgang, der ved hjælp af en webservice kan trække data ud fra Optagelse.dk og over i systembrugerens eget system til videre behandling i forbindelse med optagelsesprocessen.
Hvis der ikke findes den ønskede systembruger på lsiten, skal denne oprettes først. Det gøres ved at kontakte jeres systemleverandør, I kan alternativt kontakte supporten for vejledning.

OBS: Det er vigtigt at være opmærksom på, at når en systembruger trækker en ansøgning, så bliver ansøgningen markeret som 'Afhentet' i Optagelse.dk, fuldstændig som når en medarbejder på uddannelsesinstitutionen trækker ansøgningen ud via Optagelse.dk.


Særligt for institutioner med underafdelinger

For institutioner med en hoved- og flere underafdelinger, er det ikke muligt at tildele eller fjerne systembrugeradgang for underafdelingerne. Optagelse.dk supporten skal derfor kontaktes via denne formular, hvis der skal laves særlige systembrugeradgange for institutioner med underafdelinger.

Fremgangsmåde - tildel systembrugeradgang i Optagelse.dk

1. Gå til 'Administration'

2. Klik på 'Systembrugere', som vist på nedenstående billede:

Billedet viser en pil der peger på systembrugerknappen


3. I listen ser du de institutioner, du er Optagelse.dk brugeradministrator for. Klik på den relevante institution.
For de fleste brugere vil der kun være én institution på listen-

4. Du sætter et flueben ved den eller de systembrugere, der skal have mulighed for at trække data på institutionens vegne - eller fjerner fluebenet, hvis systembrugeren ikke længere skal have denne mulighed. Ændringen slår igennem straks du sætter flueben.
Der er en enkelt bruger, som du ikke kan fjerne eller tilføje. Det er brugeren "dvhdata", der løbende afhenter oplysninger til uddannelsesstatistik.

Billedet viser systembrugerlisten, hvor du med flueben kan markere hvem der skal have systembrugeradgang.