Er der behov for at tilrette rettighederne blandt skolens udbudsoprettere i Optagelse.dk, kan institutionens Optagelse.dk brugeradministrator via medarbejderadministrationen tildele og fjerne rettighed til at redigere udbud for samtlige brugere.
Det er også her, man kan aktivere eller deaktivere nye og gamle brugere.

Fremgangsmåde - redigér medarbejderrettigheder

  • Under fanen 'Administration' vælges 'Se medarbejder oversigt'. (Bemærk: Dette punkt kan kun ses, hvis man har rettigheden 'Brugeradministrator' i Optagelse.dk):

Billedet viser hvordan der under fanen Administration kan vælges menuen Se medarbejder oversigt.


Der vil være en liste over skolens aktive brugere. Nye brugere vil oftest være passive.

  • I de tilfælde skal status ændres til 'Alle' eller 'Passiv' efterfulgt af et klik på 'Filtrér' knappen, for at kunne se brugere, der er i status 'Passiv'
  • Man kan tilgå brugerne ved at klikke på deres navn

På billedet ses feltet Status og hvordan du kan filtrere på medarbejdernes status ved at klikke på knappen Filtrér.

  • Inde på den enkelte bruger kan man fjerne og tildele rettigheder med flueben, og gøre en bruger enten aktiv eller passiv
  • Man kan ikke slette en bruger, der kun er tilknyttet én skole. Der skal man benytte status 'Passiv', hvis brugeren ikke længere skal have adgang
    • Grunden til, man aldrig kan slette en bruger helt fra systemet, er af hensyn til Optagelse.dk's historik og handlingslog.

Bemærk: Hvis brugere er tilknyttet flere skoler, kan man ikke fra oversigten se, om en medarbejder er aktiv eller passiv på den enkelte skole,. Er man aktiv på bare én skole, vil personen fremgå som aktiv på oversigten.
Er man 'Lokal brugeradmin' på flere institutioner, kan man via 'Søg' knappen finde de andre institutioner og tilrette det, således at brugeren har rettigheder på flere skoler:

Billedet viser hvordan du under Redigér medarbejder kan finde knappen Søg, hvis du vil søge efter en medarbejders institution.

De forskellige roller i Optagelse.dk


Begrænset antal aktive roller

Efter overgang til det nye Optagelse.dk er det kun rollerne Lokal Brugeradmin, Opretter og Se Snit der har nogen funktionel betydning i systemet,

De andre roller varetages nu via NemLogin Medarbejder administrationen

Lokal brugeradmin

Denne rettighed giver medarbejderen mulighed for at oprette, redigere og inaktivere profiler til medarbejdere. Der er desuden en række andre systemfunktioner, som kun kan redigeres af brugere med denne rettighed.

Skolemedarbejder  - Udgået

Denne rettighed giver medarbejderen mulighed for at se og arbejde med elever på elevoversigten. Dette vil typisk være handlinger som at overføre karakterer, angive 'Fritaget for UPV' samt sætte faglige/sociale/personlige forudsætninger, hvis ikke skolen har et system til at sende disse informationer til Optagelse.dk. Bemærk, at rollen 'Skolemedarbejder' ikke giver adgang til at vedhæfte bilag som eksempelvis afgangsbeviser. Dette skal gøres af eleven selv eller en medarbejder med rollen 'Vejleder'.

Vejleder - Udgået

Denne rettighed giver medarbejderen mulighed for at sætte 'Vejleders vurdering' på elevernes UPV, samt at vedhæfte bilag og angive personfølsomme dokumenter, der eftersendes uden om Optagelse.dk fra fanen 'Studievalgsportfolio' på ansøgningerne.
Vejleder rettigheden giver ikke mulighed for at angive 'Fritaget for uddannelsesparathedsvurdering'. Dette gøres af en med rollen 'Skolemedarbejder'.

Modtager - Udgået

Denne rettighed giver medarbejderen mulighed for at arbejde med de ansøgninger, skolen har modtaget.

Opretter   

Denne rettighed giver medarbejderen mulighed for at arbejde med skolens udbud. Nogle brugere som eksempelvis KUI medarbejdere kan også have denne rettighed, men da der ikke findes KUI udbud, er det en irrelevant rettighed for dem.

Se snit   

Denne rettighed er kun relevant for medarbejdere på videregående uddannelser. Den giver adgang til delen 'Se karaktergennemsnit'.