Udvalgte elevgrupper vil – ligesom efter hidtidige regler - kunne få forrang til optagelse på visse undervisningsinstitutioner. Det nye er, at behandlingen af forrang nu foregår inde i Optagelse.dk.

Nedenstående vejledning forklarer, hvordan du behandler forrang inde i Optagelse.dk.


Rettighed til behandling af ønske om forrang

For at du kan behandle ansøgninger med ønske om forrang, skal du have rettigheden: Optagelse: Regionsmedarbejder på dit Nemlog-in medarbejdersignatur. 

Er du i tvivl om, hvordan du får tildelt den korrekte rettighed, kan du læse vejledningenFå adgang til Optagelse.dk med din medarbejdersignatur.

Når du har fået rettigheden, vil du have muligheden for at vælge siden Forrangsbehandling inde i Optagelse.dk. Inde på siden Forrangsbehandling vil du i en tabel kunne se en liste med alle de forrangsønsker, du skal behandle. 

Hvornår kan du behandle ønske om forrang

Det er fra ansøgningsrunden 2024/2025 muligt at behandle forrangsønskerne, når den underskrevne ansøgning modtages. 

Tabellen på siden Forrangsbehandling vil indeholde forrangsønsker, der er klar til behandling. 

Hvornår lukker det for at kunne behandle forrang

Du kan ændre og redigere dine forrangsbehandlinger indtil processen for elevfordelingen går i gang. Når ansøgningerne er sendt til elevfordelingen og skal fordeles, vil der være låst for at kunne forrangsbehandle, dermed vil det ikke længere være muligt at behandle eller redigere ønske om forrang.


Hvordan behandler du ønske om forrang

Tabellen under Forrangsbehandling viser de forrangsønsker, som du skal behandle. 

Kolonne
Ansøger-idId'et på den enkelte ansøgning
NavnNavn på ansøger
InstitutionUndervisningsinstitution - den institution, hvor undervisningen foregår
TypeUddannelsestype
PrioritetPrioritet på ansøgningen
ForrangForrangstypen der er ønsket
StatusStatus på behandlingen af forrang: Ubehandlet, Godkendt eller Afvist


Når du skal behandle ønsker om forrang, kan du filtrere på typen af Forrang, hvis der er mere end én forrangstype i tabellen og Undervisningsinstitution, hvis der er flere institutioner i tabellen. Filtrerer du på Undervisningsinstitution, vil du kun kunne se de ønsker om forrang, der er på den pågældende institution. Ønsker du at se alle institutioner og forrangstyper i tabellen, skal du ikke bruge muligheden for at filtrere. 

Du kan se det Antal ubehandlede forrang, der er i tabellen samt Antal godkendte forrang - altså, hvor mange ønsker om forrang, der er blevet godkendte ud af det samlet antal forrangsønsker, der er blevet behandlet. 

Billedet viser siden Forrangsbehandling og en tabel med ubehandlede og godkendte forrang

En ansøger kan ønske forrang til både 1. og 2. prioritet, men kun hvis ansøger har samme ønske om forrang på din 1. prioritet.


Når et forrangsønske står som Ubehandlet, kan ansøger tilføje eller fjerne bilag til forrangsønsket. Så snart et forrangsønske er behandlet med enten Godkendt eller Afvist, kan ansøger ikke længere tilføje bilag. Det vil sige, at mangler du f.eks. dokumentation for at kunne behandle ønsket om forrang, skal du lade den stå som Ubehandlet og kontakte ansøger, som skal uploade bilag under Forrang i ansøgningen. Det er kun bilag uploadet under Forrang i ansøgningen, du kan se i behandlingen af forrangsønsket. Har ansøger uploadet et bilag, men du kan ikke se dette bilag, kan det skyldes, at ansøger har uploadet bilaget et andet sted i udfyldelsen af ansøgningen end under Forrang. 

Godkend eller afvis et ønske om forrang

  • Klik på Ansøger-id'et - du åbner uddannelsesønsket og får et samlet overblik over ansøgeren og forrangsønskerne
  • Klik i drop-down menuen i kolonnen Status ud for det forrangsønske, du skal behandle
  • Vælg Godkendt eller Afvist eller sæt eventuelt status tilbage til Ubehandlet 


Billedet viser funktionen ændring i Status

Forrang behandlet af institutionerne

Alle andre forrangsønsker end handicap bliver behandlet af den ønskede institution.