Det nye dagtilbudsregister indeholder nye institutionsnumre på alle dagtilbuddene i Danmark. Alle oprettelser, nedlæggelser eller ændringer af dagtilbuddene bliver styret fra den enkelte kommune. Det gælder både de kommunale og de selvejende dagtilbud.

I denne artikel finder du vejledninger og kan læse om de forskellige opgaver, der er i forbindelse med at blive koblet på Unilogin. Indholdet er målrettet kommunale medarbejdere og medarbejdere med IT-opgaver på selvejende dagtilbud.

Tilslutning til Unilogin - Trin-for-trin

For kommunale dagtilbud

  1. Kommunen sørger for, at alle stamdata/personoplysninger er korrekt registreret i kommunens pladsanvisningssystem
  2. Leverandøren af kommunens pladsanvisningssystem og Aula sender en dataanmodning til kommunen via tilslutning.stil.dk
  3. Kommunens dagtilbudsansvarlige logger på tilslutning.stil.dk og godkender dataanmodninger.

    Tilslutning er en portal, hvor man som skole, dagtilbud eller udbyder kan oprette og sende aftaler om dataadgang. En godkendt dataadgang tillader, at en udbyder må sende eller hente brugernes data til forskellige systemer.

    Mht. Dagtilbudsregisteret skal dagtilbuddet godkende forskellige aftaler, for at der kan blive oprettet brugerdata på medarbejdere og forældre, og de dermed får tildelt et Unilogin.

    Dagtilbuddet eller en medarbejder fra kommunen kan også godkende aftaler om dataadgang, der f.eks. kan give medarbejderne adgang til digitale læremidler eller lignende.

  4. Kommunens dagtilbudsansvarlige er ansvarlige for kommunikation og vejledning af medarbejdere og forældre i ibrugtagning af Unilogin.

Det er muligt for kommunens dagtilbudsansvarlige at få læseadgang til Unilogin brugeradministration for at se importerede brugere. Såfremt man har en formodning om manglende opdatering, bør man dog først sikre, at data er korrekt registreret og overført til Unilogin fra det pladsanvisningssystem, som benyttes - og rette henvendelse til supporten, hvis der skulle være tvivl herom.

Er der ønske om læseadgang til Unilogins brugeradministration, kan det bestilles ved at benytte kontaktformularen i dette link. Bemærk: Der gælder samme levetidsregler for denne adgang, som normalt. Læs evt. mere om Unilogin levetidspolitik i denne artikel.

Du kan også læse artiklen om udløb af adgang til Unilogin brugeradministration (Levetidspolitik) ved at følge dette link.

For selvejende dagtilbud

  1. Kommunen sørger for, at alle stamdata/personoplysninger er korrekt registreret i kommunens pladsanvisningssystem
  2. Leverandøren af kommunens pladsanvisningssystem og Aula sender en dataanmodning til dagtilbuddet via tilslutning.stil.dk
  3. En medarbejder på dagtilbuddet logger på tilslutning.stil.dk og godkender dataanmodninger.

    Tilslutning er en portal, hvor man som skole, dagtilbud eller udbyder kan oprette og sende aftaler om dataadgang. En godkendt dataadgang tillader, at en udbyder må sende eller hente brugernes data til forskellige systemer.

    Mht. Dagtilbudsregisteret skal dagtilbuddet godkende forskellige aftaler, for at der kan blive oprettet brugerdata på medarbejdere og forældre, og de dermed får tildelt et Unilogin.

    Dagtilbuddet eller en medarbejder fra kommunen kan også godkende aftaler om dataadgang, der f.eks. kan give medarbejderne adgang til digitale læremidler eller lignende.

  4. Kommunens dagtilbudsansvarlige er ansvarlige for kommunikation og vejledning af medarbejdere og forældre i ibrugtagning af Unilogin.

Det er muligt for kommunens dagtilbudsansvarlige at få læseadgang til Unilogin brugeradministration for at se importerede brugere. Såfremt man har en formodning om manglende opdatering, bør man dog først sikre, at data er korrekt registreret og overført til Unilogin fra det pladsanvisningssystem, som benyttes - og rette henvendelse til supporten, hvis der skulle være tvivl herom. 

Er der ønske om læseadgang til Unilogins brugeradministration, kan det bestilles ved at benytte kontaktformularen i dette link. Bemærk: Der gælder samme levetidsregler for denne adgang, som normalt. Læs evt. mere om Unilogin levetidspolitik i denne artikel.

Du kan også læse artiklen om udløb af adgang til Unilogin brugeradministration (Levetidspolitik) ved at følge dette link.

Flere vejledninger

Hvordan får jeg mit Unilogin som forælder eller elev?

Hvordan får jeg mit Unilogin som medarbejder?

Glemt adgangskode til dit Unilogin