Administrative oplysninger

5.1 Oprettet dato

Oprettelsesdato for institutionens oprettelse, angives således: ÅÅÅÅMM.
Når der oprettes juridiske institutioner oprettes disse med datoen for oprettelses-tidspunktet af den juridiske institution.

5.2 Nedlagt dato

Nedlæggelsesdato ved institutionens ophør, angives således: ÅÅÅÅMM.

5.3 Flyttekode

Flyttekoden refererer til, om institutionen er flyttet fra eller til et nyt institutions-nummer.
Koden benyttes hovedsageligt i forbindelse med sammenlægninger af skoler eller nedlæggelser af afdelinger under hovedskoler.
For sammenlægninger af enheder benyttes koden til at få den skole, der sammenlægges med en anden skole (og efterfølgende nedlægges), til at referere til den nye skole.
For nedlæggelser af afdelinger under en hovedskole benyttes variablen til at afdelingen, der nedlægges, refererer til hovedskolen.
Tidligere har koden været anvendt når en institution flyttede fra en kommune til en anden kommune. Dette medførte med de gamle institutionsnumre, der var knyttet til

den enkelte kommune, en ændring af institutionsnummeret, der betød, at den gamle institution og tilhørende institutionsnummer blev nedlagt.
I praksis bruges kun koden ”flyttet til”.
Nedenfor er koderne for flyttekode vist:

KodeFlyttekode
1Flyttet fra
2Flyttet til

5.4 Flytteinstitution

Angivelse af institutionsnummer i forbindelse med flytninger af institutionsnumre, jf. ovenfor.

5.5 Skemarelation

Tocifret kode til styring af Danmarks Statistiks udsendelser af skemaer (statistik indsamling mv.) til institutionerne. Feltet vedligeholdes ikke længere og kan ikke ændres.

5.6 Tællingsrelation/Aktiv kode

Etcifret kode, der viser, hvilken aktivitetsstatus institutionen har:

KodeTællingsrelation
0Uden for statistiske tællinger (eksempelvis kommuner)
1Aktiv tællingsmæssigt for Danmarks Statistik
2Aktiv institution (medtælles ikke i Danmarks Statistisk statistikker)
3Nedlagt institution (i Danmarks Statistiks sammenhæng)
4Aktiv juridisk tællingsmæssigt for Danmarks Statistik
5Nedlagt juridisk institution
7Under afvikling
8Slettet reserveret kode
9Reserveret kode (Midlertidig oprettet institution)

Slettet reserveret kode anvendes i anledning af at en midlertidigt oprettet institution i Institutionsregisteret slettes uden at have været aktiv.

5.7 Indberetter/Ajourbruger

Indberetningsdato og brugernavn angiver, hvem der har indberettet eventuelle ændringer. Fremkommer automatisk ved opdatering af rettelser.
Viser hvor langt proceduren er med hensyn til opdatering af den aktuelle institution.

5.8 Ajourført/Godkendt dato

Ajourføringsdato og hvem der har ajourført institutionen, angives som: DD-MM-ÅÅÅÅ og brugernavn.
Variablen udfyldes automatisk.
CR-dato

5.9 Kommentar

Kommentar til den aktuelle rettelse.