Denne side giver et overblik over gennemførsel af et testforløb og afslutning af testen.

Om testafvikling

Eleven skal gennemføre sit testforløb i en browser - f.eks. Chrome, Edge, Firefox eller Safari. Eleven må kun have testen åben i én browser. Hvis eleven har behov for at gennemføre testforløbet i en ny browser, fordi testforløbet af tekniske årsager ikke kan afvikles i den aktive browser, skal browseren lukkes, før testforløbet kan genoptages i en ny browser.

Unilogin

Lærer og elever skal logge sig på testsystemet med deres personlige Unilogin.

Aktivering af elevernes adgang til testen

Forudsætningen for, at en elev kan starte testen, er at læreren har aktiveret elevernes adgang til testen. Læreren kan først give adgang, når eleverne er logget ind. Aktiveringen kan ske fra og med 30 minutter før teststart og frem til 45 minutter efter teststart.

Tidsramme

En elevs test kan regnes for gennemført når eleven har løst opgaver i mindst 45 min., og status er grøn eller gul.

Den ordinære testtid er 45 minutter. 40 minutter efter elevens teststart kan læreren se på testafviklingssiden, om grundlaget for elevvurderingen er sikkert (status = grøn). Elevernes testtid kan forlænges individuelt med 15 minutter ad gangen, fx hvis status ikke er grøn efter 40 minutter.

Elever, der ikke er startet på testen inden for 45 minutter, kan bookes igen til næste teststart.

Eksempel på tidsramme:

  • Der er booket en test til starttidspunkt kl. 10.00
  • Læreren kan aktivere eleverne fra og med kl. 9.30, såfremt de er logget ind
  • Læreren skal have aktiveret eleverne, og eleverne skal have startet testen senest kl. 10.45, men helst inden kl. 10.15
  • Hvis eleverne ikke er startet på testen inden for denne tidsramme, skal der bookes en ny test. Elever kan bookes til næste teststart
  • Eleven logger sig fx på kl. 10.15 og har derefter en ordinær testtid på 45 minutter – dvs. frem til kl. 11.00
  • Kl. 10.50 har eleven ikke besvaret så mange opgaver, at resultatet er sikkert (=grønt), og læreren vælger at forlænge elevens adgang til testen
  • Elevens tid kan forlænges med 15 minutter ad gangen – i dette tilfælde frem til kl. 13.00.

Testoversigt

Testoversigten giver overblik over:

  • Aktive test
  • Kommende test:

Billedet er en skærmvisning af Testoversigtssiden, som både viser dagens test og prøver samt kommende test og prøver.

  • Fra testoversigten har læreren adgang til at igangsætte og afvikle test.

Testafviklingssiden

På testsystemets testafviklingsside kan læreren afvikle den enkelte elevs testforløb. Bemærk: Alle elever skal besvare opgaver i samtlige 45 minutter. Først når der er 5 minutters testtid tilbage, viser elevoversigten, om en elev har grøn status.

Testafviklingssiden giver læreren mulighed for at:

  • Give eleven adgang til testen
  • Give eleverne pause fra testen (brug knappen 'Afbryd', hvis elevens adgang til testen skal lukkes midlertidigt)
  • Afbryde elevens adgang til testen permanent
  • Forlænge elevens testadgang (anvendes, hvis eleven har behov for mere tid end de ordinære 45 minutter)
  • Tildele midlertidigt kodeord. 

Siden giver for hver elev løbende informationer om: 

  • Eleven er startet på testen
  • Eleven er begyndt at besvare opgaver
  • Hvor mange opgaver, der er besvaret
  • Hvor lang tid, der er tilbage af testen
  • Hvor statistisk sikkert testresultatet er på et givent tidspunkt under testen
  • Eleven er ikke logget ind inden for de første 45 minutter – og kan bookes igen
  • Elever, der er særligt lang tid om at besvare opgaver eller særligt hurtige til det.

Nedenstående billede viser de tre forskellige farvekoder (rød, gul og grøn) og deres betydning. Farvekoderne illustrerer den statistiske sikkerhed mht. grundlag for vurdering af resultatet:

Billedet viser de tre forskellige farvekoder, rød, gul og grøn, og deres betydning.


Testafvikling – trin for trin

Læreren logger ind og giver eleverne adgang til testen

  • Dette sker fra test- og prøvesystemets forside: www.testogprøver.dk via rubrikken 'Skolens personale'
  • Klik på knappen 'Booking – afvikling– resultater':

Billedet viser placeringen af knappen Booking, afvikling, resultater under overskriften Skolens personale.

  • Log ind med Unilogin
  • Indtast brugeroplysningerne:

Billedet er en visning af Unilogin login siden, hvor du skal indtaste brugeroplysninger.

  • Du kan kontrollere om du har rettighed til at afvikle test fra menupunktet 'Mine rettigheder'
  • I venstremenuen: Klik på 'Mine rettigheder':

Billedet viser placeringen af menupunktet Mine rettigheder i venstremenuen.

  • På siden 'Afvikling af test og prøver' kan man se hvilke test, der skal afvikles i dag. Adgang til testafvikling er tilgængelig fra og med 30 minutter før testens starttidspunkt. Siden opdaterer ikke automatisk, så det kan være nødvendigt at genindlæse den for at få OK-knappen til at blive aktiv (tryk F5)
  • I venstremenuen: Klik på menupunktet 'Afvikling'
  • I oversigten over 'Dagens test og prøver': Klik på knappen 'OK' for at få adgang til testafvikling
    • Når der klikkes på 'OK', bliver den pågældende booking låst med henblik på afvikling, og kan ikke længere redigeres

Billedet viser menupunktet Afvikling samt siden Afvikling af test og prøver.

  • På testafviklingssiden skal læreren give eleverne adgang, inden de kan starte testen. Dette er for at sikre, at det kun er de elever, som er mødt op, der får adgang
  • Det er kun muligt at give adgang til elever, der er logget ind. Oversigtssiden viser tydeligt, hvilke elever der er logget ind
  • I kolonnen 'Adgang til testen': Klik på knappen 'Giv adgang til alle, der er logget ind', eller giv eleverne adgang individuelt ved at klikke på 'Giv adgang' i rækken med elevens navn

Billedet viser testafviklingssiden, herunder kolonnen Adgang til testen og knapperne, der bruges til at give eleverne adgang til testen.

  • Læreren skal under normale omstændigheder ikke give eleverne adgang mere end én gang, men hvis en elev mister forbindelsen til testsystemet, fx hvis elevens pc går ned, kan det blive nødvendigt at give eleven adgang igen ved klikke på 'Giv adgang igen'.

Eleven logger ind og starter testen

  • Dette sker fra www.testogprøver.dk via menuen 'Elever'
  • Klik på knappen 'Start test eller prøve her':

Billedet viser placeringen af knappen Booking, afvikling, resultater under overskriften Skolens personale.

  • Log ind med Unilogin
  • Indtast brugeroplysningerne:

Billedet er en visning af Unilogin login siden, hvor du skal indtaste brugeroplysninger.

  • Når eleven er logget ind, vil det fremgå af lærerens oversigtsside. Så snart en elev har fået adgang, kan læreren give adgang. Testen begynder først, når det officielle starttidspunkt er nået
  • Når læreren har givet adgang, tæller elevens testoversigt ned til start:

Billedet viser placeringen af rubrikken, hvor nedtællingen til teststart kan findes.

  • Når testen begynder, vises knappen 'Start':

Billedet viser knappen Start under overskriften Dagens test og prøver.

  •  Eleven klikker på 'Start' for at starte testen.

Tildeling af midlertidigt kodeord

  • Såfremt eleven ikke kan få adgang til testen med sit Unilogin, kan læreren fra testafviklingssiden hente et midlertidigt kodeord til eleven til den konkrete test
  • I kolonnen 'Midlertidigt kodeord': Klik på knappen 'Opret':

Billedet viser placeringen af kolonnen Midlertidigt kodeord og knappen Opret.

  • Informationen om elevens midlertidige kodeord vises på skærmen:

På billedet ses et eksempel på den information, man modtager om det midlertidige kodeord.

  • OBS: Vær opmærksom på, at eleven ikke skal bruge den normale 'Start' knap, men skal logge ind fra www.testogprøver.dk via linket 'Log på med midlertidigt kodeord', som findes under den grønne start knap:

Billedet viser placeringen af knappen Booking, afvikling, resultater under overskriften Skolens personale.

  • Login-siden for midlertidigt kodeord vises:

Billedet er en visning af boksen Login med midlertidigt kodeord, hvor du skal indtaste brugernavn og kodeord.

Testens forløb og afslutning

  • Eleverne besvarer opgaver, og læreren kan følge elevens fremdrift på afviklingssiden:

Billedet viser kolonnerne Opgaver, Status og Tid til slut på testafviklingssiden.

  • Kolonnen 'Opgaver' viser antallet af besvarede opgaver for hver elev
  • Farvekoden i kolonnen 'Opgaver' angiver, om grundlaget for vurdering af elevens niveau er usikkert (rød), mindre sikkert (gul) eller sikkert (grøn). Først når der er 5 minutters testtid tilbage, viser elevoversigten, om en elev har grøn status
  • Læreren afgør undervejs, om nogle elever skal have mere tid. Det er bedst, hvis alle elevtest opnår grøn status, men en test, der afsluttes med gul status, regnes også for gennemført
  • Elever der inden for en 10 min. periode er særligt lang tid om at besvare opgaver eller særligt hurtige markeres med et L- og et H-ikon i kolonnen 'Status'
  • Kolonnen 'Tid til slut' viser hvor lang tid hver enkelt elev har tilbage af testen. En elev har som udgangspunkt adgang til at arbejde med testen i 45 minutter. Læreren kan tildele ekstra tid vha. knappen '+15 min' i kolonnen 'Tid til slut'
  • Hvis der undervejs i testen er behov for at afbryde en elevs adgang til testen midlertidigt, kan knappen 'Afbryd' anvendes. Når eleven skal fortsætte, anvendes knappen 'Genoptag'
  • Hvis elevens adgang til testen skal afbrydes permanent, anvendes knappen 'Afbryd'.
Elevens skærm
  • Når der ikke er mere tid, får eleven vist en kort meddelelse på skærmen, som informerer om, at tiden er gået:

Billedet viser den meddelelse om at tiden er gået, som fremkommer på skærmen, når tiden er gået.

  • Bemærk, at ovenstående besked fremkommer automatisk ved tidens udløb – uanset elevens status i testen. Hvis eleven ikke har opnået grøn status, kan det derfor være en god idé, at læreren fra testafviklingssiden tildeler eleven ekstra tid, før tiden udløber.
Lærerens skærm
  • Øverst på lærerens skærm vises rubrikken 'Samlet status' over hvordan testen forløber for klassen som helhed. Hvis man vil se hvor mange opgaver den enkelte elev har løst, og hvor lang tid eleven har tilbage, skal man se på elevoversigten

Billedet viser et eksempel på lærerens skærm, hvor der kan findes statusser på elevers test.

  • På lærerens skærm vil der – når tiden udløber og uanset elevens status – ud for elevens navn i kolonnen 'Tid til slut' stå: 'Testen er slut. Forlæng tid?'. Ved tildeling af mere tid, kan eleven fortsætte testen.

Afslutning af testen

  • Når alle elever er færdige, kan testafviklingssiden blot lukkes ned. Det sker ved at trykke på krydset i browserens øverste højre hjørne.
  • Bookingen vil fortsat være aktiv i tre timer fra starttidspunktet, hvorefter den afsluttes af systemet.
Elever med gul status
  • Test, der bliver afbrudt med gul status, får ikke automatisk dannet et resultat. Det er fordi, at skolen først skal tage stilling til, om eleverne skal genbookes og løse flere opgaver, indtil de opnår grøn status, eller om skolen vil afslutte elevernes test og få beregnet et testresultat på grundlag af gul status. Et sådant resultat er mindre statistisk sikkert, end hvis status havde været grøn.
  • Afslutning af en gul test kan ske fra siden 'Status' fire timer efter teststart og resultatet vil derefter være tilgængeligt. Se evt. kapitlet 'Testresultater', afsnittet 'Om statussiden' ved behov for mere info.


Hvad nu hvis?

Hvad nu hvis?, er en liste over de ting man kan forsøge sig med hvis der nu skulle ske noget uforudset.
ProblemLøsning
Læreren kan ikke booke eller afvikle test.

Administrator skal give læreren rettighed til funktionerne booking og testafvikling.

Se under Forberedelse punktet Medarbejderes rettighed til booking og testafvikling.

Der kommer en fejlmeddelelse på skærmen, når læreren og elever forsøger at komme ind på www.testogprøver.dk

Der kan anvendes en direkte webadresse til testsystemet.

Læreren skal gå ind på: booking.testogprøver.dk
Eleven skal gå ind på det direkte link til testsystemet: elev.testogprøver.dk

Eleven kan ikke logge ind med sit personlige Unilogin, fx fordi eleven har glemt sit kodeord.

Læreren kan hente et midlertidigt kodeord til eleven fra testafviklingssiden. Det midlertidige kodeord virker kun til den ene test.

NB: Eleven skal logge ind fra elevsiden på www.testogprøver.dk via linket Log på med midlertidigt kodeord.

 Visning af linket Log på med midlertidigt kodeord

Eleven har klikket på krydset i øverste højre hjørne og lukket testvinduet.Testen afsluttes ikke.
Eleven skal han blot klikke på Genoptag-knappen i statusvinduet for at komme i gang med testen igen.
Eleven har startet testen, men bliver nødt til at fortsætte testen på en ny computer.Eleven skal han logge ind igen via www.testogprøver.dk.
Derefter skal læreren give eleven adgang igen på testafviklingssiden
Eleven har lukket browseren og åbner browseren for at logge på testen igen.Testen afsluttes ikke.
Eleven skal åbne en browser og logge ind igen via www.testogprøver.dk.
Derefter skal læreren give eleven adgang igen på testafviklingssiden.
Der opstår et netværksproblem, og eleven kan ikke afgive sit svar.

Eleven får en fejlmeddelelse på skærmen.
Popop vindue med fejlmeddelelse - Der er indtruffet en fejl

Eleven har ikke mistet sine svar, men skal blot logge ind igen. Eleven vil fortsætte testen fra senest besvarede testopgave.

Løsning:
1. Luk alle browservinduer
2. Log ind igen. Er der stadig problemer, så
3. Genstart maskinen. Er der stadig problemer, så
4. Skift maskine. Er der stadig problemer, så kontakt Supporten

En elev er booket til to test umiddelbart efter hinanden. Eleven får meddelelsen: 

Fortæl din lærer, at du skal have adgang til prøven igen. Når din lærer siger til, skal du trykke på denne knap: Opdater.

Eleven har kun adgang til én test af gangen og kan derfor kun have en test åben ad gangen.

Hvis eleven forsøger at logge sig ind på en anden test, skal læreren åbne for den konkrete test.

Under testafvikling.

Hvis pc’en midlertidigt mister forbindelsen til serveren, vises der en dialogboks på skærmen: ”Pc'ens forbindelse til serveren har været afbrudt.”

Visning af fejltekst Pc'ens forbindelse til serveren har været afbrudt

I dialogboksen - Klik på OK og åbn testafviklingssiden igen

Eleven får en opgave, der ikke vises eller fungerer korrekt

Tryk F5 at hente opgaven igen.

Hvis det ikke virker luk browseren og skift til en anden browser og/eller en anden computer med anden browser.

Eksempel: hvis opgaven ikke virker korrekt i
Chrome IkonChrome  - skift da til Edge Ikon Edge eller Firefox IkonFirefox

Lærer genåbner elevens adgang til testen, men eleven får ikke adgang til testen.

Elevens skal gennemføre sit testforløb i en browser - f.eks. Chrome, Edge eller Safari

Eleven må kun have én browser åben. Hvis eleven har behov for at gennemføre testforløbet i en ny browser fordi testforløbet af tekniske årsager ikke kan afvikles i den aktive browser, skal browseren lukkes, før testforløbet genoptages i en ny browsersession.


Driftsinfo kan findes på driftsinfo.stil.dk.

Yderlige oplysninger om de nationale tests kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside ved at følge dette link.


Ofte stillede spørgsmål

Der er intet indhold med de angivne labels