Nogle prøver består af to delprøver. I de tilfælde, hvor de begge frigives i Netprøver.dk, vil der være to start-ikoner. Den første delprøve vil altid blive tilgængelig ved prøvens start. Frigivelse af den anden del af prøven kan være forskudt, f.eks. 60 minutter. Når registreringen af fraværende elever er fuldført, kan begge delprøver klarmeldes, da en eventuel forskydelse af anden delprøve styres af Netprøver.dk.

I tilfælde hvor første delprøve udleveres på papir, og anden delprøve først må tilgås senere, vil første delprøve ikke blive udleveret i Netprøver. Besvarelser af første delprøve på papir afleveres på papir. Besvarelser af anden delprøve udleveret i Netprøver.dk afleveres i Netprøver.dk. Prøver med to delprøver udleveret i Netprøver.dk afleveres digitalt på én gang i Netprøver.dk.