Prøveafviklingen foregår fra menupunktet 'Afvikling':

På billedet ses menupunktet Afvikling, hvorfra prøveafviklingen foregår.


Den tilsynsførende vælger den aktuelle prøve ved at trykke på knappen 'OK':

Billedet viser et eksempel på valg af en prøve samt knappen OK.

Den tilsynsførende har adgang til monitoreringssiden på prøvedagen 30 minutter før prøvestart. 

Afviklingssiden registrerer, hvornår eleven er logget ind.

Elever, som har glemt deres Unilogin kan tildeles adgang til prøven via et midlertidigt kodeord, ved at den tilsynsførende trykker på linket 'Opret nyt' i kolonnen 'Midlertidigt kodeord':

Billedet viser afviklingssiden, hvor der findes kolonnen Midlertidigt kodeord. Eleven kan trykke på linket Opret nyt for at oprette en midlertidig kode.

Når det er tid til at starte prøven, skal den tilsynsførende give eleverne adgang til prøven. Dette gøres enten ved at: 

  1. Den tilsynsførende giver alle eleverne adgang til prøven ved at klikke på knappen 'Giv adgang til alle'.
  2. Den tilsynsførende klikker på knappen 'Giv adgang' ud for hver af de elever, der er til stede i prøvelokalet.

Metode 2 bør benyttes hvis der er elever, som fremgår af monitoreringssiden som logget ind, men som ikke er til stede i prøvelokalet. Ved at give adgang til hver elev enkeltvis, kan den tilsynsførende sikre, at kun eleverne i prøvelokalet, får adgang til prøven.

På billedet ses knapperne Giv adgang til alle og Giv adgang, der bruges til at give henholdsvis alle eleverne og enkelte af eleverne adgang til prøven.

Når der er givet adgang til prøven, skal den prøveansvarlige annoncere prøvestarten mundtligt ("Nu må I starte").

Eleverne kan herefter klikke på knappen 'Opdater' i deres statusvindue. Når siden er opdateret, vises knappen 'Start', som eleverne skal klikke på for at starte prøven.

Den tilsynsførende skal minde eleverne om, at eleverne selv skal afslutte prøven, inden de forlader lokalet.