Der er flere gange, hvor det kan være en fordel at logge på Optagelse.dk i det, man kalder et privat vindue. Fordelen er, at man benytter en ren browser, hvor der ikke er forbindelse til gamle filer, der kan forvirre browseren.

Hver browser har sin egen måde at starte privat browsing på. Herunder findes et par eksempler:

Internet Explorer InPrivate Browsing

Internet Explorers privat browsing funktion hedder InPrivate browsing.
Funktionen findes i 'Indstillinger' (det lille tandhjul). Klik derefter på 'Sikkerhed' og vælg så 'InPrivate Browsing'.

Chrome Incognito

Chromes privat browsing funktion hedder Incognito.

Du finder den enten ved at højreklikke på Chrome ikonet og vælger 'Nyt inkognito vindue' eller oppe i højre hjørne i selve browseren, hvor du klikker på funktionsknappen (de tre prikker) og vælger 'Nyt inkognito vindue'.

Firefox Private Browsing

Firefox har ligeledes deres egen funktion med det selvindlysende navn Private Browsing.

Funktionen findes ved at åbne Firefox og åbne menuen, som findes oppe i højre hjørne med symbolet, som er tre vandrette streger. Klik derefter på 'Nyt privat vindue'.

Safari Private Browsing

Safari er også gået med det selvindlysende navn Private Browsing.

Funktionen findes i Safari Menu, klik derefter på 'Privat Browsing'.

Edge InPrivate Browsing

Edges privat browsing funktion hedder InPrivate browsing.

Funktionen findes i Menu (de tre streger), klik derefter på 'InPrivate Browsing'.