Hver deltest i Ordblindetesten er tidsbegrænset. Testdeltageren har 5 minutter til den første deltest, 7 minutter til den anden deltest og 5 minutter til den sidste deltest.


Når testen skal godkendes vil der stå hvor mange opgaver ud af det samlede antal opgaver i deltesten, testdeltageren nåede at besvare. Man skal som vejleder sikre sig, at dette stemmer nogenlunde overens med ens egen opfattelse af hvor mange opgaver testdeltageren nåede i den enkelte deltest, men der kan altså godt være opgaver en testdeltager aldrig når at se, fordi tiden udløb i en deltest.

I de fleste tilfælde, vil testen gå videre fra én deltest til den næste, når tiden er udløbet, uden at testdeltageren bemærker det. I enkelte tilfælde kan det fra deltagerens perspektiv se ud som om at testen ”bladrer hurtigt igennem” de sidste opgaver i deltesten. Det kan ligne en fejl, men har ingen betydning for testens gyldighed. Her må man forklare testdeltageren, at der ikke er noget galt, men at testen bare gør sådan når tiden er gået for den deltest de var i gang med.