Der kan være forskellige grunde til, at en kursusdeltager ikke kan logge på Voksenuddannelse.dk. Vejledningen viser, hvad I skal kigge efter, hvis situationen opstår.
Hvert punkt beskriver en mulig årsag til at log ind fejler.
Mobiltelefon/IPad opfylder ikke tekniske krav til MitID
Hvis mobiltelefonens eller Ipad'ens styresystem ikke er opdateret (Windows, iOS og Android), vil du kunne opleve, at du ikke kan logge på med MitID. Det er ikke kun et problem i forhold til Voksenuddannelse.dk, men vil også gælde log ind på andre offentlige sider, netbank m.v.
Du kan se tekniske krav til MitID på siden her: Tekniske krav til MitID - MitID
Der er driftsforstyrrelser på NemLog-in
NemLog-in er en fælles indgang til offentlige selvbetjeningsløsninger. Hvis der er driftsforstyrrelser på NemLog-in, vil det ramme Voksenuddannelse.dk. I kan tjekke, om der er problemer med NemLog-in ved at logge på en anden selvbetjeningsløsning som fx. Borger.dk. Hvis det også fejler, så skyldes det formentlig driftsforstyrrelser hos NemLog-in.
Prøv igen, og hvis det fortsat fejler, så bed kursisterne om at prøve igen, når de kommer hjem. De vil kunne udfylde spørgeskemaet indtil 14 dage efter sidste kursusdag.
Der er driftsforstyrrelser på MitID
Kursisterne skal bruge MitID for at logge ind på Voksenuddannelse.dk. MitID er det digitale ID, som man identificerer sig med i NemLog-in, når man logger på Voksenuddannelse.dk.
Ligesom der kan være driftsforstyrrelser på NemLog-in, kan der også være driftsforstyrrelser på MitID som fx. problemer med at scanne QR-koder.
I kan tjekke, om det er et generelt problem ved at logge på en anden selvbetjeningsløsning som fx. Borger.dk. Hvis det også fejler, så skyldes det en generel fejl/driftsforstyrrelser hos MitID.
Prøv igen, og hvis det fortsat fejler, så bed kursisterne om at prøve igen, når de kommer hjem. De vil kunne udfylde spørgeskemaet indtil 14 dage efter sidste kursusdag.