Alle registrerede lærepladsforhold fra EASY-P vises i Lærepladsen.dk. Der pågår nu import af lærepladsforhold, som betyder, at lærepladsforhold fra EASY-P, efter import kan redigeres i Lærepladsen.dk, på samme måde som lærepladsforhold, der er registreret direkte i Lærepladsen.dk, kan redigeres.

Langt de fleste lærepladsforhold fra EASY-P er importeret, så de kan redigeres i Lærepladsen.dk. Der udestår imidlertid lærepladsforhold, som STIL midlertidigt har blokeret for import, fordi det mistænkes, at de ikke vil blive indlæst korrekt i Lærepladsen.dk.

Årsager til blokering kan både skyldes registreringsfejl i EASY-P og systemfejl ved indlæsningen på Lærepladsen.dk. STIL arbejder på at alle lærepladsforhold bliver importeret.

Hvis skolen har et akut behov for at få importeret en elevs lærepladsforhold, fx fordi den manglende import har betydning for udbetaling af refusion fra AUB, vil skolen i nogle situationer, have mulighed for selv at importere en konkret elev.

Når en elev importeres i Lærepladsen.dk, betyder det, at alle elevens lærepladsforhold indlæses fra EASY-P. Vælger skolen at importere en elev, skal skolen efter import kontrollere, om de registreringer, der er i EASY-P afspejles korrekt i Lærepladsen.dk. Der er en hinttekst, der fortæller, hvor der er mistanke om fejl, som kan hjælpe skolen i kontrollen. Der kan være situationer, hvor skolen importerer en elev, fordi der er behov for at redigere en aktuel aftale i Lærepladsen.dk, som oprindeligt er registreret i EASY-P. Ved importen kan det vise sig, at årsagen til blokeringen er i et tidligere lærepladsforhold, som egen skole ikke har adgang til at redigere. I sådan situation skal skolen, der har importeret eleven, kontakte den relevante skole, med henblik på, at de retter registreringen. 

Der er forskellige årsager til, at elever er blokeret for import. Det er kun de årsager, hvor skoler har adgang til at rette op, at skolen har mulighed for at importere. Pt. er der bl.a. følgende årsager til blokering, som skolen har adgang til at importere. Hinttekster:


  • "Eleven har tillæg, der ikke har fået påsat færdigregistreringsdatoen fra EASY-P"

STIL arbejder på en snarlig løsning, hvor denne påsættes automatisk.

Efter eleven er importeret, skal skolen kontrollere, om der er et tillæg i Lærepladsen.dk, som mangler dato for færdigregistrering.

Hvis det er tilfældet, skal den registrerende skole på tillægget, åbne tillægget i Lærepladsen.dk og markere det færdigregistreret. Tillægget vil få dags dato som færdigregistreret, og det har ingen konsekvenser


  • "Der mangler muligvis en ændring til skoleoplæring fra EASY-P. Kontroller registreringerne i EASY-P og opret eventuelt manglende ændring i Lærepladsen.dk"

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om der i EASY-P er registreret ændring/tillæg til skoleoplæring, som ikke afspejles i Lærepladsen.dk. Ændringen kan være specialeskift, ændret periode, skoleskift m.m.

Hvis der mangler registreringer i Lærepladsen.dk, skal den registrerende skole for skoleoplæringen tilføje/oprette det direkte i Lærepladsen.dk. Registreringerne vil blive markeret med dags dato som færdigregistrering, og det har ingen konsekvenser. 


  • "En registreringsfejl i EASY-P har forårsaget, at en restaftale ændres til at være en ordinær aftale via tillæg."

Efter eleven er importeret, er det ikke muligt for skolen at rette ændringen af aftaletypen i tillægget.

STIL arbejder på en snarlig løsning, hvor ændringen til at være en ordinær aftale via tillæg bliver rettet.

 

  • "Der mangler et eller flere praktikforhold for eleven fra EASY-P. Kontroller registreringer i EASY-P og opret eventuelt manglende lærepladsforhold i Lærepladsen.dk"

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om der i EASY-P er registreret praktikforhold, som ikke afspejles i Lærepladsen.dk. Det kan være f.eks. en aftale, et tillæg, en skoleoplæring, m.m.

Hvis der mangler registreringer i Lærepladsen.dk, skal den registrerende skole for praktikforholdet tilføje/oprette det direkte i Lærepladsen.dk. Registreringerne vil blive markeret med dags dato som færdigregistrering, og det har ingen konsekvenser.

 

  • "Der mangler en relation fra en delaftale til en skoleoplæring eller et FGU-eud forløb."

Efter eleven er importeret er det ikke muligt for skolen at oprette relationen til den rette skoleoplæring eller FGU-eud forløb, og det har ingen konsekvenser.

STIL arbejder på en snarlig løsning, hvor relationen til den korrekte skoleoplæring eller FGU-eud forløb bliver skabt. 


  • "Der er mistanke om problemer i overførsel mellem EASY-P og Lærepladsen vedr. slutdatoen for et lærepladsforhold. Kontroller registreringer i EASY-P, og rette eventuelt forkert slutdato i Lærepladsen.dk"

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om der i EASY-P er registreret en slutdato for et praktikforhold, som ikke afspejles i Lærepladsen.dk.

Hvis der mangler en korrekt slutdato i Lærepladsen.dk, skal den registrerende skole for lærepladsforholdet rette slutdatoen direkte i Lærepladsen.dk. Registreringer vil blive markeret med dags dato som færdigregistrering, og det har ingen konsekvenser. 

 

  • "Der er problematiske registreringer af praktikforhold i EASY-P, som endnu ikke er overført til Lærepladsen.dk. Kontroller registreringer i EASY-P og opret eventuelt manglende lærepladsforhold i Lærepladsen.dk"

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om der i EASY-P er registreret praktikforhold, som ikke afspejles i Lærepladsen.dk. Det kan være f.eks. en aftale, et tillæg, en skoleoplæring, m.m.

Hvis der mangler registreringer i Lærepladsen.dk, skal den registrerende skole for praktikforholdet tilføje/oprette det direkte i Lærepladsen.dk. Registreringerne vil blive markeret med dags dato som færdigregistrering, og det har ingen konsekvenser. 


  • "Der er mistanke om problemer i overførsel mellem EASY-P og Lærepladsen.dk vedr. afslutningsgrund for et lærepladsforhold. Kontroller registreringer i EASY-P og oprette eventuelt manglende afslutningsgrund i Lærepladsen.dk"

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om der i EASY-P er registreret en afslutningsårsag for et praktikforhold, som ikke afspejles i Lærepladsen.dk.

Hvis der mangler en afslutningsgrund eller ophævelse i Lærepladsen.dk, skal den registrerende skole for lærepladsforholdet oprette afslutningsgrunden eller ophævelsen direkte i Lærepladsen.dk. Registreringer vil blive markeret med dags dato som færdigregistrering, og det har ingen konsekvenser. 

  • "Der mistanke om at elevoverblikket ikke afspejler data i de tilhørende dokumenter."

Efter eleven er importeret, skal skolen tjekke, om elevoverblikket afspejler data i de tilhørende dokumenter.

Hvis der er forskel, skal der klikkes på "Gem og næste" på det aktuelle trin i dokumentet. Tjek herefter om elevoverblikket er opdateret korrekt.

Herefter er både registreringer og feltændringer, som hentes af de studieadministrative systemer m.fl., korrekte. 


Der er andre årsager til blokering for import, som skolen pt. ikke har adgang til at rette op på. STIL arbejder dels på selv at importere det udestående, og dels på at give skoler mulighed for at importere flere lærepladsforhold, der er blokeret af andre årsager.

Hvis elev er blokeret for import, fremgår det af blå infoboks på elevoverblikket. Der informeres kort om, hvad den mistænkte årsag til blokeringen er. Hvis skolen selv kan rette, vil der være knap med adgang til at importere. Hvis skolen ikke kan importere, vil knappen ikke vises.


Importer kun hvis der er akut behov

Muligheden for skolers import af enkelte elevers lærepladsforhold, er kun tiltænkt situationer, hvor den manglende import blokerer for skoles videre arbejde. STIL vil senere behandle import af de manglende lærepladsforhold.