Hent supplerende teknisk vejledning til Præmietrækket

Fra den 1. juni 2023 overgik administration af lærepladsforhold (uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet) fra EASY-P til Lærepladsen.dk. Af denne årsag er præmietrækket (også kaldet lærepladstaxameteret) blevet omlagt, så der indhentes oplysninger om lærepladsforhold fra Lærepladsen.dk fremfor EASY-P.

Det vil fortsat være værktøjssiden kaldet ”Præmietræk 2023” og ”Præmietræk 2024” i EASY-P, som skal benyttes til administration af præmietrækket. Den supplerende vejledning (som kan hentes nedenfor) vil gennemgå de ændringer, som vil fremgå af værktøjssiden i EASY-P og har indflydelse på skolernes administration af præmietrækket.

Hent: Supplerende teknisk vejledning til Præmietræk 2023 og Præmietræk 2024

Kendte fejl og mangler i Præmietræk

Præmietrækket henter fremadrettet data fra Lærepladsen.dk, men tilgås fortsat fra EASY-P’s værktøjsside. Der kan være aftaler på fejllisten, som skolen ikke kan rette på nuværende tidspunkt. 

Skolen vil få de berettigede præmier/tilskud. Fejlene har alene betydning for udbetalingstidspunktet. 

Styrelsen for It og Læring arbejder på en løsning, så det bliver muligt for skolerne at rette aftalerne på Lærepladsen.dk, og der informeres via nyhed på admsys.stil.dk. 

Aftale på fejl: Aftalen har skiftet type fra Ordinær aftale til Restaftale

Aftaler med aftaletype, der ikke stemmer overens med aftaletypen i det tilhørende tillæg, fremgår af fejllisten med fejlteksten ”Aftalen har skiftet type fra Ordinær aftale til Restaftale”.

Disse fejlregistreringer i aftaler og tillæg, der er registreret i EASY-P og endnu ikke importeret, kan ikke redigeres i Lærepladsen.dk. 

Aftale på fejl: Aftalen har skiftet type fra Restaftale til Ordinær aftale

Aftaler med aftaletype, der ikke stemmer overens med aftaletypen i det tilhørende tillæg, fremgår af fejllisten med fejlteksten ”Aftalen har skiftet type fra Restaftale til Ordinær aftale”.

Disse fejlregistreringer i aftaler og tillæg, der er registreret i EASY-P og endnu ikke importeret, kan ikke redigeres i Lærepladsen.dk. 

Aftale på fejl: Aftalen har skiftet type fra Delaftale under skoleoplæring til Ordinær aftale

Aftaler som har skiftet type fra Delaftale under skoleoplæring til Ordinær aftale i EASY-P fremgår af fejllisten med fejlteksten ”Aftalen har skiftet type fra Delaftale under Skoleoplæring til Ordinær aftale”.

Disse fejlregistreringer i aftaler og tillæg, der er registreret i EASY-P og endnu ikke importeret, kan ikke redigeres i Lærepladsen.dk. 

Aftale på fejl: Aftalen er en restaftale, men der fandtes ingen forudgående lærepladsforhold

Restuddannelsesaftaler, hvor der ikke er et forudgående lærepladsophold, fremgår af fejllisten med fejlteksten ”Aftalen er en restaftale, men der fandtes ingen forudgående lærepladsforhold”.

Disse fejlregistreringer i aftaler og tillæg, der er registreret i EASY-P og endnu ikke importeret, kan ikke redigeres i Lærepladsen.dk. 

Aftale modregnes: Aftalen er ændret og opfylder ikke længere kriterierne for præmiering: eleven har overlappende aftaler

Aftaler med overlappende aftaleperioder udtrækkes som udgangspunkt ikke til præmiering. Hvis én af aftalerne tidligere har udløst tilskud og aftalerne nu har overlappende aftaleperioder, vil aftalen modregnes med teksten ”Aftalen er ændret og opfylder ikke længere kriterierne for præmiering: eleven har overlappende aftaler”.

Hvis modregningen skyldes en fejlregistrering i aftalen eller tillægget i EASY-P, og denne endnu ikke er importeret, kan disse ikke redigeres eller slettes i Lærepladsen.dk. 

Registrering af uddannelsesvej har betydning for Præmietrækket

Uddannelsesvej bruges ifm. udebetaling af lærepladstaxameter i Præmietrækket, hvorfor det er vigtigt, at den registreres korrekt.

Uddannelsesvej skal angives direkte ved skolens registrering af en kort aftale, ordinær aftale, delaftale i kombinationsaftale og restaftale.

Ved registrering af uddannelsesaftaler, er der i trinnet ”Skolens registrering” et felt til ”Uddannelsesvej” med mulighed for at vælge ”Oplæringsvej” eller ”Skolevej”.


Reglerne for valg af uddannelsesvej er uændret:

  • Skolevej vælges, hvis grundforløb ikke er omfattet af aftaleperioden, fordi grundforløbet allerede er gennemført, eller hvis der er givet merit for grundforløbet.
  • Oplæringsvej vælges, hvis grundforløbet, eller dele heraf, indgår i aftaleperioden.

Hvis eleven tidligere har haft en uddannelsesaftale på samme uddannelse og speciale, eksempelvis ved korte aftaler og restaftaler, skal uddannelsesvejen være den samme som på den tidligere aftale. Dette gælder også, selv om eleven måske i mellemtiden har gennemført grundforløbet.


Registrering af uddannelsesvej på uddannelsesaftale der er færdigregistreret

Hvis en uddannelsesaftale er på Præmietrækkets fejlliste med fejlteksten: ”Uddannelsesvej mangler at blive angivet”, kan fejlen udbedres ved at:

  1. Fjerne færdigregistrering fra aftalen
  2. Vælge uddannelsesvej
  3. Markere færdigregistrering igen og tryk "Gem ændringer"

Vær opmærksom på at registreringer i Lærepladsen.dk først afspejles i Præmietrækket dagen efter.

Hvordan kan man redigere begrundelsen for en manuel markering?

Såfremt I har angivet en forkert eller mangelfuld begrundelse for registreringen af en manuel markering, har I mulighed for angive en ny begrundelse via værkstøjssiden for Præmietrækket i EASY-P.

I kan angive en ny begrundelse ved at:
  1. Fremsøge aftalen via fanerne ”Manuel markering af ikke præmierede aftaler” eller ”Manuel markering af præmierede aftaler”.
  2. Markere den aftale, hvor I ønsker at angive en ny begrundelsen.
  3. Skrive den nye begrundelse i feltet ”Begrundelse”.
  4. Klikke på knappen ”Marker”.

Herefter er aftalens begrundelse for den manuelle markering opdateret.