Det er muligt for virksomheden at frabede sig uopfordrede ansøgninger. Se ovenstående afsnit herom. 

Det fremgår af 'Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser', at det faglige udvalg på internettet offentliggør oplysninger om de virksomheder, som udvalget har godkendt. Undervisningsministeriet har besluttet, at alle virksomheder i Danmark, der er godkendt til at uddanne lærlinge, skal fremgå af Lærepladsen.dk. 

Virksomheder, der ikke længere ønsker at være synlige på Lærepladsen.dk, skal kontakte det faglige udvalg og få dem til at fjerne deres godkendelse til at uddanne lærlinge. Herefter vil virksomheden ikke længere være synlig på Lærepladsen.