Det er muligt at ophæve en uddannelsesaftale på Lærepladsen.dk ved at lave en 'ophævelse'. Der skal altid laves en ophævelse for at ophæve en uddannelsesaftale, som er underskrevet af begge parter. Dette gælder uanset tidspunktet for ophævelsen, dvs. også hvis aftalen ophæves før startdatoen.

Uanset om uddannelsesaftalen er indgået digitalt på Lærepladsen.dk, i Elevplan eller på PDF-blanket, er det let at bruge den digitale ophævelse af uddannelsesaftalen. Der sendes automatiske beskeder til parterne ved statusskift, underskrifter og registreringer.

Hvis aftalen er oprettet på Lærepladsen.dk eller på Elevplan, kan den ophæves på følgende måde:

  1. Fremsøg eleven under menupunktet 'Elevoversigt'
  2. Klik på elevens navn
  3. Klik på 'Uddannelsesforløb'
  4. Klik på 'Ophæv aftale'

Hvis aftalen oprindeligt er oprettet som PDF-blanket, kan uddannelsesaftalen ophæves på følgende måde:

  1. Find aftalen via oversigten under fanen 'Uddannelsesaftaler'
  2. Klik på elevens navn
  3. Klik på 'Ophæv aftale' øverst på siden

Bemærk: Ophævelsen udfyldes via tringuide på samme måde som ved oprettelse af en uddannelsesaftale. Ved ophævelse af en uddannelsesaftale er virksomheden forpligtet til at give eleven en 'Erklæring om delvist gennemført oplæring'. 'Erklæring om delvist gennemført oplæring' er et indbygget trin i ophævelsen på Lærepladsen.dk. Ophævelsen registreres i EASY-P med angivelse af statuskode 8702 Digital ophævelses-id.