Børn som ikke går i et dagtilbud kan helt undtagelsesvist oprettes i en fiktiv institution, såfremt det administrative system man anvender tillader det. Det er noget, STIL tillader i dette særlige tilfælde, for at det skal være muligt at registrere børnene. Det vil sige, at det ikke er en praksis kommunen ellers må benytte. Står man i en anden situation, hvor man oplever dette behov, skal man kontakte supporten, som vil hjælpe med at finde en løsning eller kontaktperson.

Når man opretter en fiktiv institution via kommunens administrative systemer og i dagtilbudsregisteret, skal man vælge, hvilket lovgrundlag, der driver institutionen. På nuværende tidspunkt kan man ikke vælge et lovgrundlag, som passer til ’børn udenfor dagtilbud’. Man skal derfor midlertidigt vælge ’kommunal’. Navnet på den fiktive institution og enhed skal være: ’Sprogvurdering’. Af hensyn til f.eks. normeringsberegningerne, som foretages med data fra dagtilbudsregisteret, er det vigtigt, at alle de børn, som er udenfor dagtilbud og som skal registreres i systemet, registreres på sådan en institution, og at institutionen registreres præcist sådan.  

STIL arbejder på at få indført et lovgrundlag, som kan benyttes ved oprettelse af denne type institutioner. Når it-udviklingen er gennemført, vil I få besked, og skal så gå ind og rette lovgrundlagt, så det bliver korrekt. Det er derfor vigtigt, at der i de nuværende oprettelser af institutioner til børn uden for institutioner angives korrekt telefonnummer og e-mail på pladsanvisningen, så de kan kontaktes, når det bliver aktuelt.

Bemærk, at det er lovpligtigt kun at registrere lovmedholdige institutioner i dagtilbudsregisteret jf. Bekendtgørelse om dataindberetninger på dagtilbudsområdet (find gældende bekendtgørelse på retsinformation.dk)

Når et barn er lagt ind på institutionen, skal du logge ind på Sprogvurdering.dk, finde barnet og krydse af i ’Nej’ ved angivelsen ’I dagtilbud’. Så viser systemet automatisk de deltest, børn uden for dagtilbud skal igennem, når du påbegynder registreringen af resultater.