Et prøveelement er en samling af relaterede dokumenter, som altid vil blive udleveret samlet. Det kan eksempelvis være et prøvesæt, en rettevejledning eller materiale udarbejdet til elever med særlige behov. 

Kommissionen opretter selv de prøveelementer, som en prøve består af ved at gå ind på prøven og trykke på knappen "Opret prøveelement". Når et prøveelement oprettes, angives følgende:

Navn 

Prøveelementets navn
Type

Angiv hvilket format prøveelementet distribueres som. Vælg mellem:

  • Digitale prøver distribueres som materiale i et digitalt format (HTML)
  • Printprøve distribueres som PDF eller print
  • Word og regneark anvendes eksempelvis til bilag, som er nødvendige at lave i word- eller regnearkformat.
LayoutVælg den grafiske opsætning til prøveelementet, som er tilgængeligt for kommissionens uddannelsesområde. Det er grafikeren, der udarbejder layout.
Lås for rettelse ved endelig godkendelseAngiv, om det enkelte prøveelement låses for rettelser ved endelig godkendelse. Nogle prøveelementer, eksempelvis prøvemateriale til elever, må ikke blive ændret, når først de er godkendt. Andre prøveelementer, eksempelvis rettevejledninger, kan holdes åben for rettelser, hvis der ikke sættes et flueben.
Sidetal ved PDFAngiv om prøveelementet skal have sidetal, når det distribueres (kun for printprøver) 

Videodemonstration af oprettelse af et prøveelement

Oprettelse af prøveelement med valg af type, layout, låsning og sidetal


Alle indstillingerne, som angives til prøveelementer, overføres også til de dokumenter, der oprettes under det enkelte prøveelement. Et dokument under prøveelementet får eksempelvis det layout, der angives ved oprettelse af prøveelementet. 

Det er muligt at redigere prøveelementet, så længe prøven ikke er endeligt godkendt.