Plan-B tillader login via enten Unilogin eller NemID og giver mulighed for download af opgavesæt for følgende tre brugerroller:


  1. Medarbejdere, der i Netprøver.dk er registreret med rollen som enten 'Eksamensansvarlig' eller 'It-ansvarlig', hvor der findes prøvehold på den tilknyttede institution med prøve til afholdelse dags dato og syv dage frem.
  2. Brugere, der er oprettet manuelt af Styrelsen for It og Læring (STIL) i Plan-B i rollen som 'Ikke Netprøver bruger'.
  3. Brugere, der er oprettet manuelt af Styrelsen for It og Læring (STIL) i Plan-B i rollen som 'Systemadministrator'.


  • Oprettelse og vedligeholdelse af brugere i Plan-B, der tildeles rollen som 'Ikke Netprøver bruger' og 'Systemadministrator' administreres af Styrelsen for It og Læring (STIL) direkte i Plan-B databasen. De oprettede brugere registreres med CPR-nummer af hensyn til login og logning af download af opgavesæt.
  • Rollen 'Ikke Netprøver bruger' er tiltænkt eksamensansvarlig og it-ansvarlig på de institutioner, der ikke anvender Netprøver.dk, men ønsker at anvende Plan-B som alternativ til Netprøver.dk. For eventuel oprettelse af sådanne brugere, skal der indgås en særskilt aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
  • Rollen 'Systemadministrator' er tiltænkt medarbejdere fra Styrelsen for It og Læring (STIL) med henblik på test og monitorering af Plan-B. For begge roller er det muligt at downloade opgavesæt, der er registreret i Plan-B for alle institutioner, og hvor prøven afholdes dags dato.