Introduktion


Rollen som Prøvevagt

Der er en række forskellige roller i Netprøver.dk. Vejledningerne på denne side er målrettet rollen som 'Prøvevagt'.

  • Prøvevagten kan overvåge prøveforløbet på de forskellige prøvehold på et skærmbillede, men kan ikke føre protokol, oprette midlertidige logins eller tildele ekstra tid.
  • Prøvevagten er typisk løst tilknyttet skolen og fungerer som en støtte til den prøveansvarlige i forhold til tilsynet med prøveafviklingen.
RollebeskrivelseMonitorerer prøveafviklingen

Nødprocedurer for afvikling af prøver i Netprøver.dk

Ministeriet har udarbejdet en vejledning om nødprocedurer for afvikling af prøver i Netprøver.dk. Vejledningen om nødprocedurer kan ses som et supplement til denne brugervejledning. Du kan finde mere info om Netprøver.dk på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside ved at følge dette link.


Sådan logger du på Netprøver.dk


Billedet viser knappen Log på Netprøver, som findes på forsiden af netprøver.dk.

  • Skriv for eksempel 'VUC' og alle institutioner med 'VUC' i navnet vil blive vist på en liste, som du kan vælge fra, eller skriv din skoles navn i søgefeltet
  • Tryk på 'Unilogin' eller 'NemID':

Billedet er en visning af skærmbilledet for login. På billedet ses et søgefelt samt muligheden for at vælge login med enten NemID eller Unilogin.

  • Du kan logge på med enten Unilogin eller NemID


    • Hvis du ikke har et Unilogin:  Du kan læse mere om Unilogin og hvordan det oprettes ved at følge dette link.
    • Hvis du ikke har et NemID: NemID medarbejdersignatur kan udstedes af skolens NemID administrator. Det er nødvendigt, at NemID administratoren knytter CPR-nummer til medarbejdersignaturen.
    • Du kan også bruge dit private NemID til at logge på Netprøver.dk. Du kan læse mere om NemID på www.nemid.nu.


  • Når du logger på Netprøver.dk ser du på forsiden en samlet oversigt over alle prøvehold på din institution:

Billedet er en skærmvisning af forsiden, hvor du finder en samlet oversigt over prøveholdene på din institution.

Du kan anvende oversigten under prøveafholdelser til at danne dig et overblik over status på de enkelte prøver, herunder hvor mange elever, der har afleveret pr. prøvehold, hvilket lokale prøveholdene sidder i, hvornår prøven er slut m.m.

Prøveholdsoversigten bliver automatisk opdateret hvert 2. minut. Ved prøvens afslutning, hvor der kan være behov for hyppigere opdatering, kan du manuelt opdatere skærmbilledet ved at trykke F5.


Sådan kontrollerer du, at eleverne har afleveret


På fanebladet 'Elevoversigt pr. lokale' kan du følge med i fremdriften i prøverne pr. elev.


  • På 'Elevoversigt pr. lokale' kan du bl.a. følge med i, om de enkelte elever på et prøvehold har afleveret deres besvarelse:

På billedet ses kolonnen Afleveret på fanen Elevoversigt pr. lokale.

  • Et Billedet viser et flueben-ikon, som vil kunne findes i kolonnen Afleveret, hvis eleven har afleveret. (flueben) ud for en elev i kolonnen 'Afleveret' betyder, at den pågældende elev har afleveret sin besvarelse
  • I kolonnen 'IP' kan du se IP-adressen, som eleven har uploadet besvarelsen fra
    • Vær opmærksom på, at det ikke bliver logget her, hvis eleven har været på internettet fra andre IP-adresser for at søge informationer uden for Netprøver.dk Det er alene en logning af den anvendte IP-adresse til aflevering af besvarelsen.


Sådan sorterer du i oversigten over elever pr. lokale

Du kan sortere elevoversigten pr. lokale ved hjælp af to filtre: 'Dato' og 'Lokale'. Som udgangspunkt er elevoversigten pr. lokale sorteret efter dags dato.


  • Du kan ændre datoen ved at trykke på kalender-ikonet ud for dato og her angive, hvilken dag du vil se på
  • Dernæst kan du trykke på pilen ud for lokale. Derved får du en drop-down liste over alle de lokaler, der er i brug på skolen til skriftlig prøve
  • Endelig kan du ved hjælp af fritekstsøgningsfeltet 'Filter' søge på prøveholdsnavn eller navn på elev
  • Du kan også kombinere filtrene 'Dato', 'Lokale' og fritekstsøgningsfilteret 'Filter':

Billedet viser placeringen af de tre filtre Dato, Lokale og Filter på fanen Elevoversigt pr. lokale.

  • Endelig kan du sortere elevoversigten pr. lokale ved at trykke på kolonneoverskrifterne:
    • Kolonnerne 'Navn' (dvs. prøveholdets navn), 'Elevnavn' og 'Lokale' sorteres alfabetisk fra A-Z eller Z-A
    • Kolonnerne 'Start' og 'Slut' sorteres efter tidligste/seneste tidspunkt, begge stigende eller faldende
    • Kolonnen 'Afleveret' sorteres efter om eleven har afleveret eller ej
    • Kolonnen 'IP' sorteres efter om der for elever er noteret flere end én IP-adresse til at logge på Netprøver.dk med
    • Når du sorterer ved hjælp af kolonneoverskrifterne, kan du kun bruge én parameter ad gangen, dvs. enten 'Navn' eller 'Elevnavn' eller 'Lokale' og så fremdeles:


På billedet ses de syv kolonneoverskrifter på fanen Elevoversigt pr. lokale.


Sådan hjælper du en elev til prøve


I det følgende er beskrevet, hvordan du som eksamensansvarlig eller prøveansvarlig hjælper en elev til en prøve.

For at hjælpe elever til prøve, skal du vide hvordan eleverne skal anvende Netprøver.dk. Det er beskrevet i vejledningen 'Brugervejledning til elever', som skal ses som et supplement til dette kapitel.

Eleven kan ikke logge på med UNI-Login eller NemID


Hvis eleven af en eller anden årsag hverken kan logge på Netprøver.dk med sit Unilogin eller NemID, kan skolens eksamensansvarlige eller brugeradministrator oprette et midlertidigt login til eleven. Det midlertidige login vil kun være gyldigt indtil prøven er afsluttet for eleven.

I vejledningen til eksamensansvarlig og prøveansvarlig er der et afsnit om 'Midlertidigt login', der beskriver hvordan eksamensansvarlig og prøveansvarlig kan oprette et midlertidigt login.

Fremgangsmåde - log på Netprøver.dk med midlertidigt login

  • Eleven modtager en e-mail med et link, som eleven skal trykke på:

Billedet viser et eksempel på den tilsendte e-mail, der indeholder et link.

  • Herefter skal du oplyse eleven en 4-cifret adgangskode, som den eksamensansvarlige eller brugeradministratoren har lavet til det midlertidige login
  • Eleven skriver den 4-cifrede adgangskode i feltet 'Adgangskode':

På billedet ses det felt, hvor eleven skal indtaste adgangskoden efterfulgt af et klik på knappen Log på Netprøver.

  • Til sidst skal eleven trykke på knappen 'Log på Netprøver', og så er eleven logget på.


 Eleven skal aflevere


Eleven afleverer sin besvarelse ved at gennemføre fire trin:
  1. Eleven gemmer sin besvarelse i pdf-format på sit it-udstyr
  2. Eleven uploader sin besvarelse til Netprøver.dk
  3. Eleven erklærer, at vedkommende ikke har snydt (Tro- og loveerklæring)
  4. Eleven afleverer sin besvarelse i Netprøver.dk.

Hvis ikke eleven kan aflevere sin besvarelse i Netprøver.dk, kan andre måder, som beskrevet i vejledningen 'Nødprocedurer ved afvikling af prøver i Netprøver.dk' tages i anvendelse.


Sådan sletter eleven selv et uploadet, men ikke afleveret dokument i Netprøver.dk


En elev kan selv omdøbe, slette eller tjekke et dokument, som eleven har uploadet til Netprøver.dk.


  • Når eleven har uploadet et dokument, ser eleven tre ikoner ud for dokumentets titel:

Billedet viser de tre ikoner ud for dokumentets titel, herunder krydset, blyanten og download ikonet.

Billedet viser kryds-ikonet, som bruges til sletning af dokumenter.(Kryds-ikonet) betyder, at eleven kan slette dokumentet, f.eks. hvis eleven er kommet til at uploade et forkert dokument. Når eleven har fjernet et forkert dokument, uploader eleven blot det rigtige dokument.

De to andre ikoner giver eleven mulighed for følgende:

Billedet viser blyant-ikonet, som bruges til at give dokumentet et nyt navn.(Blyant-ikonet) betyder, at eleven kan give det uploadede dokument et nyt navn, efter at eleven har uploadet det til Netprøver.dk.

På billedet ses hent-ikonet, som gør at eleven kan åbne og tjekke dokumentet før aflevering.(Hent-ikonet) betyder, at eleven kan åbne dokumentet i Netprøver.dk og tjekke, at eleven har uploadet et korrekt dokument. Husk gerne eleven på, at det er en vigtig del af den samlede afleveringsproces at kontrollere, at eleven afleverer det rigtige dokument. Det er derfor vigtigt, at eleven kontrollerer den uploadede fil og sikrer sig, at alt er som det skal være.


Eleven vil trække en for tidligt afleveret besvarelse tilbage


Hvis en elev har afleveret en besvarelse, men fortryder og gerne vil aflevere en anden version af sin besvarelse i stedet for, kan du hjælpe eleven med det - hvis skolen i øvrigt vurderer, at eleven er berettiget til at aflevere en anden version af sin besvarelse.

Den eksamensansvarlige og den prøveansvarlige – og kun disse to – kan administrativt trække en afleveret besvarelse tilbage, såfremt prøven ikke er afsluttet.

Fremgangsmåde - træk en for tidligt afleveret besvarelse tilbage

  • Find elevens prøvehold frem på oversigten over prøveholdene på din skole (1):

Billedet viser et eksempel på en prøveholdsoversigt på en skole.

  • Tryk på prøveholdets navn, så skærmbilledet med de grundlæggende oplysninger om prøveholdet åbnes
  • Åbn fanen 'Elevdetaljer' og find eleven frem i oversigten over elever på prøveholdet, som du skal hjælpe med at tilbagekalde afleveringen for (2):

Billedet viser fanen Elevdetaljer og det udpeges, hvor du kan finde en elev på oversigten.

  • Tryk på afleveringsikonet Billedet viser flueben ikonet, som kan findes i kolonnen Afleveret. (flueben-ikonet) i kolonnen 'Afleveret' (3):

Billedet viser flueben ikonet i kolonnen Afleveret.

  • Du ser nu denne advarselsboks komme frem på skærmen (4):

Billedet viser advarselsboksen, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at trække besvarelsen tilbage.

  • Markér, at du vil trække besvarelsen tilbage (5)
  • Tryk derefter på knappen 'Udfør' (6):

Billedet viser knappen Udfør i advarselsboksen, som bruges til at trække besvarelsen tilbage.

  • Besvarelsen er hermed trukket tilbage, og eleven kan aflevere en ny besvarelse, såfremt prøven ikke er afsluttet.


Hvis eleven vil aflevere blankt


Hvis en elev vælger ikke at aflevere en besvarelse, kan eleven aflevere blankt.


  • Eleven trykker på knappen 'Aflevér blank', som eleven finder nederst under overskriften '1. Besvarelse':

Billedet viser knappen Aflever blank placeret under overskriften 1. Besvarelse.

  • Du bør gøre eleven opmærksom på, at når eleven afleverer blankt, så svarer det til at aflevere et blankt stykke papir som besvarelse, dvs. at besvarelsen bliver bedømt som sådan.


Når eleven forlader prøvelokalet


Inden en elev må forlade prøvelokalet – uanset om eleven vil forlade det inden prøven er slut, eller når prøven er slut – skal du og/eller prøvevagten kontrollere, at alt er som det skal være, før eleven forlader lokalet.

Det skal bl.a. kontrolleres, at:

  • Eleven har afleveret sin besvarelse i Netprøver.dk eller på en måde som beskrevet i vejledningen om nødprocedurer. Hvis eleven har afleveret i Netprøver.dk, fremgår det af 'Elevoversigten pr. lokale', at eleven har afleveret – vist ved et flueben ud for eleven i kolonnen 'Afleveret' på oversigten 'Elevoversigt pr. lokale'.
  • Hvis eleven har afleveret på en måde som beskrevet i vejledningen om nødprocedurer, at det er registreret at eleven har afleveret, og at eleven har fået en kvittering for aflevering.

Hvis eleven har registreret sin e-mailadresse i sin brugerprofil på Netprøver.dk, så modtager eleven en kvitteringsmail for aflevering af besvarelsen. Hvis eleven ikke umiddelbart modtager en kvitteringsmail, kan eleven tjekke sit spam-filter, da kvitteringsmailen kan være endt der.