Du kan på oversigtssiden for prøveholdets elever registrere to karakterer: Din egen vurdering og den endelige bedømmelse.

Bemærk: Ved store skriftlige opgaver med mundtlig prøve skal der ikke gives karakterer i Netprøver.dk (SOP, SRP og EOP). Det samme gør sig gældende for generalprøver.

Billedet viser hvordan oversigtssiden for prøveholdets elever kan se ud.

I det ovenstående ses et eksempel på oversigtssiden, hvor der afgives karakterer.

  • Kolonnen 'Egen vurdering' fungerer som et noteværktøj for den enkelte bedømmer. Du kan her angive en karakter, som kun du kan se. 
  • For visse prøver skal du angive hvilken opgave, som eleven har valgt at besvare. I kolonnen 'Valgt opgave' vælger du den opgave, eleven har valgt at besvare.
    • Hvis eleven ikke har svaret på én opgave eller opgaven ikke kan genkendes, vil det være muligt at angive dette. Hvis opgave ikke skal vælges, vil kolonnen vise teksten 'Ikke relevant', og det vil ikke være muligt at vælge opgave.
  • I kolonnen 'Endelig bedømmelse' angiver du den endelige karakter, som du er blevet enig med din medbedømmer om.  Også her er det kun dig, der kan se hvad der tastes ind.
  • Når du har afgivet endelig karakter for alle elever på prøveholdet samt registreret opgave (hvis dette skal angives), trykker du på knappen 'Indsend karakterer'.