Med login som medarbejder med rettigheden 'Lærepladsen.dk – skolevejleder' er det muligt at fremsøge både godkendte virksomheder og ikke godkendte virksomheder. En række filtreringsmuligheder - evt. i kombination - gør det muligt at få et ret præcist og relevant søgeresultat. I søgefeltet kan der søges på fx navn, postnummer, by, CVR-nummer eller P-nummer. Vær opmærksom på, at søgeresultatet viser alle læresteder, hvor det indtastede indgår et eller andet sted.

Der er følgende filtreringsmuligheder:

  • Afstand fra given adresse
  • Godkendt/ikke godkendt. Aktive godkendelser vises i grå boks i søgeresultatet
  • Branche, hvor der kan filtreres på både specifik branche og 'Brancher, der typisk ansætter elever med en valgt uddannelse'. Branchen kommer fra virksomhedens registrering i CVR.dk. Det er således også kun virksomheden, der kan ændre branche. Branchen vises i blå boks i søgeresultatet
  • Igangværende og historiske aftaler. Skal kombineres med periodeangivelse. 
  • Aftaleudløb
  • Aftaler kun tilknyttet egen skole. Det er aftaler, som egen skole er arkivskole for i EASY-P
  • Uddannelser/specialer
  • Aftaletyper
  • Antal medarbejdere på lærestedet
  • Nyetablerede virksomheder
  • Noter tilknyttet lærestedet. Filtrering af noter kan afgrænses med angivelse af periode, uddannelse, mærke, status og skole/medarbejder. 

* For at få vist læresteder med igangværende aftaler pr. dags dato angives perioden med dags dato både i ”Fra” og ”Til” felterne.

Ved klik på det enkelte lærested vises detaljerede oplysninger:

  • Beskrivelsen, som lærestedet evt. selv har angivet i Lærepladsen.dk
  • Lærestedets godkendelser, herunder:
    • Hvor mange elever/lærlinge lærestedet er godkendt til
    • Hvornår godkendelsen udløber
    • Hvor mange igangværende elever/lærlinge, der er på godkendelsen
    • Hvornår seneste elev/lærling er afsluttet
    • Hvornår næste elev/lærling afslutter
    • Hvis lærestedet evt. frabeder sig uopfordrede ansøgninger
  • Elever/lærlinge. Her vises oplysninger om igangværende elever på lærestedet:
    • Elevens/lærlingens uddannelse, aftaleperiode og aftaleform
    • Elev/lærlingenavn vises, hvis eleven er tilknyttet egen skole
    • Elevens/lærlingens skole
  • Tidligere aftaler:
    • Her vises aftaler, der er afsluttet med angivelse af uddannelse, periode, aftaleform og skole. Elevnavne fremgår aldrig på afsluttede aftaler
  • Kontakter. Data indlæst fra Praktik+:
    • Her vises navn, titel og fagområde
    • Tilknytning til uddannelser og mærker
    • Du kommer ind til kontaktoplysninger ved at klikke på navn
  • Noter. Data indlæst fra Praktik+:
    • Her vises tilknytning til kontaktpersoner
    • Status, type, vedrørende
    • Tilknytning til uddannelser og mærker
    • Synlighed
    • Dato
    • Registreret: Dato, skole, bruger.


Søgeresultatet kan downloades til Excel, hvor data kan viderebearbejdes. Søgningen kan ikke gemmes i Lærepladsen.dk, men det er muligt at gemme søgningen med et bogmærke i browseren, og hente den igen på et senere tidspunkt.