Du får svar på din ansøgning den 26. juli 2024. Du får kun ét svar. Hvis du bliver tilbudt en studieplads eller en standby-plads, får du svar direkte fra uddannelsesstedet. 

Kan du ikke tilbydes en plads, får du et samlet afslag fra Den Koordinerede Tilmelding i din e-Boks.

Nogle uddannelsessteder giver svar via deres egne ansøgningsportaler, andre i e-Boks og andre igen giver svar på mail.

Du kan via dette link til ug.dk se en oversigt over, hvordan uddannelsesstederne giver svar.


Bemærk

Hvis du bliver tilbudt en studieplads på en uddannelse, skal du svare ja tak eller nej tak til pladsen. Den nøjagtige frist får du oplyst i svaret fra uddannelsesstedet. Der findes ikke en fælles frist.