Fremgangsmåde

  • Klik på blyanten yderst til højre, så du kan udfylde felterne
  • Skriv uddannelsens navn
  • Skriv dit uddannelsessted
  • Angiv det årstal, hvor du startede på uddannelsen
  • Angiv det årstal, hvor du fuldførte eller forventer at fuldføre uddannelsen
  • Lad feltet 'Årstal afbrudt' stå tomt
  • Angiv hvor mange ECTS-point uddannelsen består af
    • Hvis du færdiggør uddannelsen i år, skal du medregne de fag og uddannelseselementer, du forventer at bestå inden 5. juli
  • Klik 'Nej' i feltet 'Stadig optaget', hvis du har fuldført uddannelsen
  • Klik 'Ja' i feltet 'Stadig optaget', hvis du bliver færdig med uddannelsen i år
  • Klik på fluebenet, når du er færdig med at udfylde
  • Upload relevant dokumentation ved at klikke på knappen 'Tilføj bilag'
    • Du kan også uploade dokumentation senere under fanen 'Bilag'
  • Klik på plusset yderst til højre for at tilføje flere uddannelser, hvis det er aktuelt.


Bemærk

Det er vigtigt at du på det nye uddannelsessteds hjemmeside undersøger hvilken dokumentation, de kræver for beståede eksamener på din nuværende eller tidligere uddannelse.

Består du fag og uddannelseselementer efter ansøgningstidspunktet, skal du logge ind i Optagelse.dk igen og uploade dokumentation under fanen 'Bilag'. Se uddannelsesstedets frist for upload af bilag på deres hjemmeside.

Bemærk - Kandidatreglen

Har du færdiggjort en kandidatuddannelse?

Hvis du har gennemført en kandidatuddannelse, så er du omfattet af kandidatreglen, når du søger ind på en ny videregående uddannelse. Reglen betyder, at du kun kan optages på en ny videregående uddannelse hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

Vær opmærksom på, at hvis du har en kandidatuddannelse og dermed er berørt af kandidatreglen, kan du ikke søge en standby-plads. Du kan læse mere om kandidatreglen på ug.dk og på ufm.dk.