Ungedatabasen indhenter oplysninger fra skats eIndkomst-register på alle unge i aldersgruppen 15-24 år for at kunne koncentrere vejledning om de unge, der ikke er aktive i uddannelse eller beskæftigelse. Undtaget fra gruppen er unge, der er registreret som værende aktiv i op til og med 10. klassetrin og unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Der gælder andre undtagelser ved beregning af udslusningstilskud, som beskrives senere i denne vejledning.

Ungedatabasen beregner den unges beskæftigelsesstatus og beskæftigelsesgrad ud fra indkomst.

Beskæftigelsesgraden for lønmodtagerindkomst beregnes ud fra følgende formel:


Totalindkomst er den indkomst, der er hentet fra eIndkomst. Timeløn for aldersgruppen er en foruddefineret sats, som fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der anvendes to timelønssatser for henholdsvis de 15-17 årige og for de 18-24 årige. Antal timer på en måned er defineret som 160.

Beskæftigelsestype

Beskæftigelsesgrad %

Tilstand

For 15-17-årige

0

Ikke beskæftiget

For 15-17-årige

0<grad <54

Deltidsbeskæftiget

For 15-17-årige

>=54

Fuldtidsbeskæftiget

For 18-24-årige

0

Ikke beskæftiget

For 18-24-årige

0<grad< 54

Deltidsbeskæftiget

For 18-24 årige

>= 54

Fuldtidsbeskæftiget


Grænseværdierne for beskæftigelsesgraden er defineret ud fra en foruddefineret timesats for deltidsbeskæftigelse for aldersgrupperne.  Denne timesats er både for de 15-17 årige og de 18-24 årige sat til 20 timer. Timesats bruges til at udregne grænseværdien for beskæftigelsesgraden:

Skats hændelser tildeles ikke et forløb med en start og slut for en bestemt indkomstmæssig status for lønmodtagerindkomst. I stedet registrerer og videregiver Ungedatabasen ændringer i status til kommunen, for eksempel ved skift fra ikke-beskæftiget til deltidsbeskæftiget eller omvendt.

Hvad angår forsørgelsesgrundlag/social ydelse, anses den unge for at være offentlig forsørget, hvis denne modtager en social ydelse, uanset beløb. Angivelse af forsørgelsesgrundlag/social ydelse holdes adskilt fra lønmodtagerindkomst. Som det fremgår af vedhæftede regneark, er uddannelseshjælp og aktivitetstillæg udbetalt af kommunen ikke med i Ungedatabasens beregning af sociale ydelser.

For seneste udgaver af de forskellige kodesæt henvises til ungedatabasens stamdatasæt