Vejledningen er målrettet BRUGERADMINISTRATOR LEVERANDØRER
Det fremgår af Center for Cybersikkerheds passwordvejledning, at adgangskoder ikke bør genbruges på tværs af systemer. Styrelsen for It og Læring har forståelse for, at det er belejligt at have den samme adgangskode til flere systemer, men sådan en løsning vil også være mere usikker. I stedet for at oplære eleverne i at have samme adgangskode til flere systemer, bør eleverne derfor oplæres i at lave forskellige adgangskoder til alle systemer, men at lave adgangskoder, der er nemme at huske. Derfor er en let adgang til at have samme adgangskode til flere systemer som udgangspunkt ikke noget, som er understøttet i Unilogin.
Forskel på små og store elevers kompetencer
- I Unilogin IdP'en er det valgt, at de små elever skal anvende nogle helt enkle piktogrammer, da brugertest viste, at det var det nemmeste at huske for eleverne.
- I Unilogin IdP'en er det prioriteret, at små brugere primært skal lære at håndtere adgangskoder korrekt; dvs. at adgangskoder ikke er noget man deler med andre, skriver ned eller lignende.
- Koder skal være konstruerede så man selv kan huske dem, og ikke har brug for hjælp til indlæring mv.
- Når børnene bliver større, skal de også lære at konstruere adgangskoder, og når de er store nok til det, kan de evt. lære at anvende såkaldte "passwordmanagers".