En uddannelsesaftale kan sendes til en anden skole, uanset hvilken status, aftalen har i Lærepladsen.dk. Den modtagende skole får en mail om, at aftalen er modtaget, og den vil fremgå af skolens aftaleoversigt. Samtidig sendes mail til virksomhed og lærling med orientering om, at aftalen er overdraget til anden skole. Når aftalen er sendt til anden skole, kan aftalen ikke længere fremsøges hos den afsendende skole.

Hvis aftalen, der sendes til anden skole, er registreret i EASY-P, skal arkivskolen manuelt ændres jf. EASY-P vejledning om registrering af ordinære aftaler. Aftaler kan også sendes til anden skole før aftalestart, samt både før og efter underskrift.

Grundforløbsskole versus hovedforløbsskole - hvornår sendes aftalen?

Hvis en grundforløbsskole formidler en uddannelsesaftale for en elev, der er i gang med grundforløbet, og aftalen først træder i kraft efter grundforløbet på en anden hovedforløbsskole, så kan skolen vælge at sende aftalen på to forskellige tidspunkter:

  • Grundforløbsskolen kan oprette aftalen og straks sende den til hovedforløbsskolen, der således skal følge op på underskrifter og efterfølgende behandling af aftalen, eller
  • Grundforløbsskole kan oprette aftalen, sikre at den bliver underskrevet af virksomhed og elev, og først derefter sende aftalen til behandling på hovedforløbsskolen.