STIL udleverer data fra EASY-A i et format, der passer til en PostgreSQL database. Sammen med udleveringen kommer der programmel til oprydning i forældede data (primært personfølsomme oplysninger). Programmellet fungerer kun i en PostgreSQL-database.

Oprydningen foregår i 3 niveauer:

  • Oprydning i tabeller
  • Initiel oprydning
  • Løbende oprydning

Oprydning i tabeller

Tabellerne i EASY-A er blevet gennemgået og en lang række tabeller er sorteret fra. Det drejer sig om tabeller, som indeholder data, institutionerne ikke er forpligtet til at opbevare.

De i alt 3100 tabeller i EASY-A er reduceret til 320 tabeller, der udleveres til institutionerne.

Initiel oprydning

I nogle af de 320 tabeller findes data, som ikke skal gemmes. Eksempelvis kan nævnes indberetninger. Institutionerne er forpligtet til at opbevare aktivitetsindberetninger (i 5 år). Mens indberetninger til Danmarks Statistikstik og XPRS ikke skal gemmes.

Den initielle oprydning gør derfor to ting:

  • Sletter overflødige data fra de udleverede tabeller
  • Retter op på fejlbehæftede data   

Den initielle oprydning udføres kun én gang og er udført, inden data udleveres til institutionerne.

Programmellet til initiel oprydning er implementeret som en række procedurer i databasen. Nedenfor kan du se kodestrukturen for den initielle oprydning.

Hvis du vil se selve programmellet, kan du se koden i databasen. Du skal have administratorrettigheder for at kunne tilgå de forskellige procedurer.

Billedet viser kodestrukturen for den initielle oprydning

Løbende oprydning

Oprydningsprogrammet rydder op i data, som indeholder CPR-nr. og sikrer, at data, som institutionerne ikke længere er forpligtet til at opbevare, slettes, se Opbevarings- og sletteregler.

Oprydningsprogrammet kan sættes op til at køre automatisk som et batchjob. STIL anbefaler, at oprydningsjobbet kører minimum én gang om måneden.

Oprydningsprogrammet er implementeret som en række funktioner og procedurer i databasen.

Nedenfor kan du se kodestrukturen for oprydningsprogrammet. Hvis du vil se selve programmellet, kan du se koden i databasen. Du skal have administratorrettigheder for at kunne tilgå de forskellige funktioner og procedurer.


Billedet viser kodestrukturen for oprydningsprogrammet