Når du har fundet og klikket på det hold, du ønsker at deltage på, får du vist en holdbeskrivelse. Heri skal du klikke på 'Tilmelding' for at starte din tilmelding.

Hvordan deltager du?

  • Du skal oplyse om du deltager som del af dit arbejde eller selvvalgt uddannelse som lønmodtager – eller som del af din fritid
    • Du kan kun få VEU-godtgørelse, hvis kurset er arbejdsrelateret, da det er en løntabsgodtgørelse.
    • Hvis du deltager i din fritid, kan du ikke få VEU-godtgørelse, da du ikke har noget løntab. Du kan dog stadig tilmelde dig kurser
  • Når du har trykket på 'Næste', ser du oplysninger om det hold, som du er ved at tilmelde dig til.


Holddetaljer

  • Hvis du trykker på 'Flere holddetaljer' kan du se flere oplysninger om kurset, såsom skolens kontaktinformation
  • Hvis du trykker på 'Vis undervisningsdage', kan du se hvilke datoer, kurset afholdes på
  • Du kan også printe siden, hvis du vil
  • Tryk på 'Næste' for at komme videre eller 'Tilbage' for at lave rettelser.


Oplysninger om dig

For at kunne blive tilmeldt et kursus, skal du bo eller arbejde i Danmark, Grønland eller Færøerne. Systemet henter dit navn og bopælsoplysninger fra CPR-registeret.


Uddannelsesbaggrund

Her skal du vælge din uddannelsesbaggrund. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kursusstedet eller evt. e-Vejledning på tlf. 7022 2207.


Kontaktoplysninger

  • Indtast din mail, så indkaldelsesbrev mm. kan sendes til dig. Vær opmærksom på, at nogle uddannelsessteder sender information til dig i din e-Boks
  • Du kan oplyse dit mobilnummer, hvis skolen må kontakte dig telefonisk vedr. kurset og du har svaret 'Ja, jeg må kontaktes på SMS vedr. dette hold'.


Overnatning

  • Hvis du tidligere i tilmeldingen har oplyst, at du deltager i din fritid, skal du ikke oplyse noget om indkvartering eller arbejdsgiver, dvs. du springer direkte herfra til opsummeringssiden
  • Under 'Overnatning' kan du angive, om du overnatter i forbindelse med kurset, og om du vil have hjælp til booking af overnatning
    • Det er ikke alle skoler, der tilbyder overnatning. Det vil fremgå af tilmeldingen, om de gør eller ej. Men det er muligt at søge om tilskud til kost- og logi selvom skolen ikke tilbyder indkvartering.


Hvor arbejder du?

  • Hvis du deltager som medarbejder eller som del af selvvalgt uddannelse, skal du oplyse din arbejdsgivers CVR-nr. Det finder du på din lønseddel eller på din arbejdsgivers hjemmeside
    • Du kan også finde CVR-nr. ved at trykke på linket 'CVR-nr.'. Så kommer du ind på CVR-registeret i et nyt vindue. Her kan du indtaste navnet på din arbejdsgiver og finde det rigtige CVR-nr.
  • Hvis din arbejdsplads findes på flere adresser, skal du oplyse, hvor du arbejder. Når du har valgt adressen, hvor du arbejder, skal du trykke på 'Vælg'. Her skal du oplyse, om din arbejdsgiver må se din tilmelding til kurset.


Søg om VEU-godtgørelse

Du skal nu udfylde ansøgningen om VEU-godtgørelse, hvis der skal udbetales VEU-godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste samt eventuel kørselsgodtgørelse. 


Opsummering

  • Her kan du tjekke, om alle oplysninger er korrekte. Du kan rette i oplysningerne, hvis du vil
  • Du kan desuden vælge, om der er andre end dig selv, som skal have kvitteringen på e-mail
  • Din kursustilmelding og eventuelt ansøgning om godtgørelse bliver sendt, når du har afkrydset i alle boksene og klikket på knappen 'Indsend tilmelding'.


Kvittering

  • Her ser du din kvittering for tilmelding til kurset, som også sendes til de den/de e-mail adresser, du har tilføjet i forrige trin
  • Tilmeldingen sendes samtidig til uddannelsesstedet, og de vil efterfølgende sende yderligere oplysninger og faktura. Hvis du har brug for hjælp, står uddannelsesstedets kontaktoplysninger på siden
  • Har du søgt om VEU-godtgørelse og evt. befordringstilskud, vil AUB kunne se din ansøgning når kurset er i gang.
  • Du kan nu afslutte eller gå ind og se dine tilmeldinger ved at klikke på 'Gå til tilmeldinger'.

Relevante videoguides

Se video om tilmelding

Se video om overnatning i forbindelse med AMU-kurser