Frivillige test

I foråret 2023 vil der være mulighed for at gennemføre frivillige adaptive test i perioden fra 1. februar til og med den 31. marts 2023. Der vil kunne gøres brug af følgende frivillige adaptive test:
  • Engelsk (målrettet 4. og 7. klasse)
  • Fysik/kemi (målrettet 8. klasse)
  • Biologi (målrettet 8. klasse)
  • Geografi (målrettet 8. klasse)
  • Dansk som andetsprog (målrettet 5. og 7. klasse).

En frivillig adaptiv test vil kunne gennemføres på det klassetrin, som testen er målrettet og på klassetrinnet over eller under det klassetrin, som testen er målrettet. Eksempelvis vil testen i engelsk målrettet 4. klasse også kunne gennemføres i 3. og 5. klasse.  

Der er tale om de samme adaptive test i engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk som andetsprog, som indtil sidste skoleår 2021/22 har været anvendt i de nationale test. Testene indeholder de samme profilområder, opgaver og opgavetyper som i de hidtidige nationale test. Testene vil kunne bookes, tilgås og gennemføres i det samme testsystem som tidligere (testogprøver.dk). Hver elev kan maksimalt tage hver af de frivillige test tre gange i løbet af sin skoletid. De frie grundskoler kan i samme periode som folkeskolerne tage testene på frivillig basis op til tre gange.

Find mere information om de frivillige adaptive test på ministeriets hjemmeside her: Frivillige adaptive test | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk).

Målgruppe

Nedenstående skema viser de normale roller/arbejdsopgaver, der er for den enkelte bruger i testogprøver.dk. Skemaet giver desuden et overblik over, hvilke afsnit i vejledningen, der er særligt relevante at gennemlæse for brugeren.

En bruger kan godt have flere roller, og en bruger med rollen 'Leder'/'Ledelse' ('Institutionsledelse' i testogprøver.dk) vil have adgang til at foretage alle opgaver i testogprøver.dk.

Målgruppe

Rolle/Opgave

Relevante afsnit

Administrativ medarbejder

Opdatere skolens administrative system

Forberedelse

Administrativ medarbejder i kommune

Tilsyn med skolers afvikling af test

Kommunevisning

Unilogin brugeradministrator

Opdatere elevers og medarbejderes Unilogin

Forberedelse

It-ansvarlig

Ansvarlig for skolens computere, lokalnetværk og internetforbindelse

Forberedelse

Testadministrator

Opdatere lærernes rettigheder til booking, testafvikling og til at se testresultater.

Opdatere skolens rettigheder til at afvikle test eller prøver for elever, der er tilknyttet flere skoler

Forberedelse

Leder/Ledelse

(Vises som 'Institutionsledelse')

Tildeler rettigheder til testadministrator

Administration af fritagelse (ved obligatoriske test)

Gennemsyn af skolens testresultater

Opfølgning på testresultater

Forberedelse, testresultater

Lærer

Booking af test

Afvikling af test

Gennemsyn af testresultater

Gennemsyn af testresultater til hjemmet

Opfølgning på testresultater

Booking, testafvikling, testresultater

Pædagoger og teknisk administrativt personale (TAP)

Booking af test

Afvikling af test

Booking, testafvikling