Breadcrumbs

Blog fra august, 2023

Børne- og Undervisningsministeriet har hen over sommeren opdateret og forbedret vejledningsmaterialet om Folkeskolens Nationale Overgangstest på uvm.dk og her på viden.stil.dk .


Generel information om Folkeskolens Nationale Overgangstest

Ifølge bekendtgørelsen om Folkeskolens Nationale Overgangstest https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1223 skal de obligatoriske overgangstest gennemføres i første del af skoleåret.
Det betyder, at de obligatoriske test næste gang skal gennemføres:

Dansk, læsning 2. – 3. – 4. – 6. – 8. klasse i uge 35-37 (mandag den 28. august til og med fredag den 15. september) 2023
Matematik: 2. – 4. – 6. - 7. – 8. klasse i uge 38-40 (mandag den 18. september til og med fredag den 6. oktober) 2023

Der skal ikke bookes tid til testene, så du kan logge ind i systemet via www.testogprøver.dk med din klasse, når det passer ind i de to nævnte perioder.

Find teknisk vejledning til Folkeskolens Nationale Overgangstest her - inkl. demovideo - på viden.stil.dk

Find de faglige vejledninger til lærere, forældre og elever m.m. her på uvm.dk

Læs mere om hele aftalen fra oktober 2021 om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem her


Bemærk

På disse sider vejledes nu både om de nye obligatoriske overgangstest i dansk (læsning) og matematik og om de frivillige, adaptive nationale test i
engelsk, dansk som andetsprog, fysik/kemi, biologi og geografi, som skolerne kan gennemføre i skoleårene 2022/23 til og med skoleåret 2025/26.